Legislator Case Law & Legislation
20251XX00354 DK

Skriftlig fremsættelse (18. december 2025) - L 91

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2025 L 91 Valid

Skriftlig fremsættelse (18. december 2025)

SF.L#LOKDOK28 2025 L 91 Valid

Social- og boligministeren (Sophie Hæstorp Andersen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om social service (Pligt til at oprette afklaringspladser)

(Lovforslag nr. L 91)

Lovforslaget har til formål at skabe hjemmel til at forpligte kommunalbestyrelsen til at tilbyde et afklaringsophold til personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne, der udskrives fra sygehuspsykiatrien med et vurderet behov for sociale indsatser, der kræver en nærmere afklaring.

Lovforslaget har endvidere til formål at udmønte den del af aftalen om en samlet 10-årsplan for psykiatrien, der fastlægger, at kapaciteten i socialpsykiatrien skal løftes og udvides ved bl.a. hjælp fra kommunale afklaringstilbud, så patienter får den nødvendige hjælp og støtte efter udskrivelse fra psykiatrien.

Der findes i serviceloven ikke pligt eller hjemmel til, at kommunalbestyrelsen i direkte tilknytning til udskrivning fra sygehuspsykiatrien skal eller kan tilbyde et midlertidigt afklaringsophold til personer med psykiske lidelser, der i forbindelse med udskrivning vurderes at have behov for sociale indsatser eller mere omfattende indsats end den, personen modtog ved indlæggelse i sygehuspsykiatrien.

Manglende eller utilstrækkelige sociale indsatser og tilbud øger risikoen for afbrudte behandlingsforløb, forværring af personens tilstand og genindlæggelse.

Det medfører risiko for, at der er personer med psykiske lidelser, der enten udskrives til gaden eller til eget hjem uden den nødvendige socialfaglige støtte.

Der er på den baggrund behov for at skabe hjemmel til at forpligte kommunalbestyrelsen til at tilbyde et afklaringsophold til personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne, der udskrives fra sygehuspsykiatrien med et vurderet behov for sociale indsatser, der kræver en nærmere afklaring.

Afklaringspladser kan medvirke til at forbedre sammenhængen mellem psykiatrien og socialpsykiatrien og sikre, at personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne, der udskrives fra psykiatrien med et vurderet behov for sociale indsatser, der kræver en nærmere afklaring, får den rette støtte og hjælp i umiddelbar tilknytning til udskrivningen.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →