Skriftlig fremsættelse (27. november 2025) - L 83

Skriftlig fremsættelse (27. november 2025)

Justitsministeren (Peter Hummelgaard)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og forskellige andre love (Gennemførelse af dele af aftalen om strafreform og kriminalforsorgens økonomi 2026-2030 m.v.)

(Lovforslag nr. L 83)

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) samt Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet indgik den 25. juni 2025 en aftale om strafreform og kriminalforsorgens økonomi 2026-2030.

Det fremgår af aftalen, at aftalepartierne er enige om, der skal sættes markant hårdere og mere konsekvent ind over for personfarlig kriminalitet.

Det er ikke kun den enkelte forurettede, der er offer, når der begås grov og umotiveret vold.

Hele sammenhængskraften og trygheden i samfundet lider overlast.

Samtidig er der også andre former for kriminalitet, som skaber utryghed i hverdagen, og som aftalepartierne er enige om, at der skal sættes ind over for.

Desuden skal bl.a. beskyttelsen mod chikane af offentligt ansatte på sociale medier styrkes.

Det fremgår derudover af aftalen, at ofre for forbrydelser skal opleve, at samfundet er på deres side, at de mødes med hjælp og støtte, og at retssystemet er indrettet på en måde, som sikrer respekt for ofrene.

Aftalepartierne er derfor enige om at fordoble offerbidraget fra 500 kr. til 1.000 kr., og at merprovenuet som følge heraf skal disponeres til nye tiltag, der kommer ofre til gode.

Det fremgår endvidere af aftalen, at mindre alvorlig kriminalitet skal håndteres på en klogere måde end i dag, så f.eks. dem, der en enkelt gang begår en stor fejl, ikke behandles på samme måde som hårdkogte kriminelle, der gang på gang overtræder loven.

Det betyder, at visse personer ikke nødvendigvis skal afsone hele deres straf i fængsel, men i f.eks. fodlænke på egen bopæl, udslusningsfængsel eller samfundstjeneste i f.eks. private virksomheder.

Aftalepartierne er derfor enige om en række tiltag, der skal sikre dette, men som dog ikke skal gælde for personer, der er idømt en straf for personfarlig kriminalitet.

Det fremgår desuden af aftalen, at selv om varetægtsfængsling er et afgørende værktøj til at sikre, at sigtede personer bl.a. ikke unddrager sig strafforfølgning eller påvirker efterforskningen, mener aftalepartierne samtidig, at varetægtsfængsling ikke skal anvendes mere, end hvad der er nødvendigt.

Det er et belastende tvangsindgreb over for en person, der ikke er fundet skyldig, ligesom varetægtsfængsling i arrest er ressourcekrævende for myndighederne i straffesagskæden.

Aftalepartierne er derfor enige om, at der skal være fokus på at nedbringe omfanget af varetægtsfængsling.

Herudover har aftalepartierne noteret sig, at regeringen vil undersøge yderligere tiltag, der kan nedbringe omfanget af varetægtsfængsling, og som vil kunne indgå i den lovgivning, der skal implementere aftalen.

Herudover indeholder aftalen en række initiativer, der ikke kræver lovændringer.

Det omfatter bl.a. initiativer, der skal sikre bedre kriminalitetsforebyggelse, herunder øget fokus på de særligt socialt udsatte i fængslerne, bedre støtte til indsatte med ADHD og andre opmærksomhedsforstyrrelser samt styrkede indsatser målrettet overgangen fra fængsel til frihed.

Det omfatter derudover initiativer, der skal sikre en markant udvidelse af den bygningsmæssige kapacitet i kriminalforsorgen, herunder 2.000 nye fængselspladser.

Endvidere omfatter det initiativer, der skal medføre mere uniformeret personale og bedre arbejdsvilkår i kriminalforsorgen, herunder indførelse af en ny personalegruppe (sikkerhedsbetjente) og iværksættelse af en ny rekrutteringsindsats med henblik på at rekruttere international arbejdskraft.

Lovforslaget gennemfører de dele af aftalen om strafreform og kriminalforsorgens økonomi 2026-2030, som kræver lovændringer.

Lovforslaget indeholder derfor følgende elementer

- Skærpelse med 100 pct. af straffen for grov vold, herunder kvindelig omskæring, og særdeles grov vold.

- Skærpelse med 50 pct. af straffen for simpel vold i form af tilfældig overfaldsvold og gruppevold, simpel vold mod partnere og børn i nære relationer samt simpel vold i gentagelsestilfælde.

- Skærpelse med 50 pct. af straffen for voldtægt ved vold eller trussel om vold, herunder overfaldsvoldtægt, samt gruppevoldtægt.

- Skærpelse med 100 pct. af straffen for besiddelse og udbredelse af seksuelt materiale af personer under 18 år samt for digitale sexkrænkelser af personer, der er fyldt 18 år.

- Skærpelse med 50 pct. af straffen for vidnetrusler.

- Skærpelse med 50 pct. af straffen for vold og trusler mod personer i offentlig tjeneste eller hverv samt udvidelse af den beskyttede personkreds.

- Skærpelse med 50 pct. af straffen og udvidelse af det strafbare område for chikane af personer i offentlig tjeneste eller hverv samt indførelse af sletningspålæg i sådanne sager.

- Skærpelse med 33 pct. af straffen for vanvidskørsel efter straffeloven samt indførelsen af en ny bestemmelse om trafikdrab.

- Skærpelse med 100 pct. af bødestraffen for naturkriminalitet og indførelse af fængselsstraf i de allergroveste tilfælde af naturkriminalitet.

- Øget brug af varetægtsfængsling i surrogat på egen bopæl med elektronisk fodlænke og yderligere tiltag til at nedbringe omfanget af varetægtsfængsling.

- Forhøjelse af grænsen for, hvornår der tidligst kan ske prøveløsladelse af livstidsdømte.

- Udvidelse af muligheden for prøveløsladelse efter halvdelen af straffetiden.

- Udvidelse af muligheden for fuldbyrdelse af straf på egen bopæl med fodlænke (»front door«-fodlænkeordningen) og muligheden for udstationering til egen bopæl med fodlænke (»back door«-fodlænkeordningen) eller til udslusningsfængsel.

- Indførelse af en ny ordning for opkrævning af straffesagsomkostninger.

- Forhøjelse af offerbidraget fra 500 til 1.000 kr.

Desuden indeholder lovforslaget to elementer, der ikke har baggrund i aftalen om strafreform og kriminalforsorgens økonomi 2026-2030.

Det ene element indebærer en præcisering af, at tilsynsmyndighederne kan give påbud om, at ulovligt ødelagt natur skal reetableres.

Det andet element indebærer en styrkelse af beskyttelsen af vilde og fredede dyrearter (fauna) i Danmark ved at øge anvendelsen af muligheden for at frakende jagttegn ved faunakriminalitet.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.