Legislator Case Law & Legislation
20251XX00164 DK

Skriftlig fremsættelse (19. november 2025) - L 79

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2025 L 79 Valid

Skriftlig fremsættelse (19. november 2025)

SF.L#LOKDOK28 2025 L 79 Valid

Skatteministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven, lov om afgift af naturgas og bygas m.v. og forskellige andre love (Udskydelse af indfasningen af højere registreringsafgift for nulemissions-køretøjer, fritagelse af nulemissionspersonbiler, der anvendes til erhvervsmæssig persontransport, for periodiske afgifter og udvidelse af procesformål til energi anvendt til CO 2 -fangst med henblik på geologisk lagring)

(Lovforslag nr. L 79)

Formålet med lovforslaget er at udskyde indfasningen af en højere registreringsafgift for nulemissionskøretøjer, så den effektive sats fastholdes på 60 pct. og den afgiftsfri grænse fastholdes på ca. 419.300 kr. i 2026.

Udskydelsen af indfasningen af højere registreringsafgift for elbiler er en udmøntning af en del af finanslovsaftalen for 2026 og skal understøtte den fortsatte udbredelse af elbiler i Danmark.

Det foreslås derudover, at nulemissionspersonbiler anvendt til erhvervsmæssig persontransport fritages for CO 2 -ejerafgift og grøn ejerafgift på samme måde som benzin- og dieseldrevne taxier m.v. Vurderingen er, at det ikke har været hensigten, at disse biler skulle være omfattet af afgifterne.

Det har endvidere vist sig, at afgifter for nulemissionspersonbiler anvendt til erhvervsmæssig persontransport ikke er blevet opkrævet siden den 1. januar 2016.

Derfor foreslås det, at ændringen får tilbagevirkende kraft fra den 1.

‍januar 2016, så der ikke skal ske efteropkrævning.

Det foreslås, at den energi, der anvendes til CO 2 -fangst med henblik på efterfølgende geologisk lagring, tilføjes listen over procesformål i energiafgiftslovene.

Denne energi vil dermed blive omfattet af procesafgiftssatsen.

Formålet er at skabe klarhed om den afgiftsmæssige behandling af energi anvendt til CO 2 -fangst og sikre ensartede vilkår for virksomheder, der fanger CO 2 med henblik på efterfølgende geologisk lagring.

Lovforslaget er omfattet af de fælles ikrafttrædelsesdatoer og foreslås at træde i kraft den 1. januar 2026.

Forslaget om at fritage nulemissionspersonbiler, der anvendes til erhvervsmæssig persontransport, fra betaling af CO 2 -ejerafgift og grøn ejerafgift foreslås at have virkning fra og med den 1. januar 2016.

Lovforslaget er sendt i offentlig høring den 7. november med frist den 21. november 2025 og dermed hen over tidspunktet for fremsættelsen.

Da loven foreslås at skulle træde i kraft den 1. januar 2026, vil der være mindre end 40 dage mellem fremsættelsen og den påtænkte 3. behandling, men dog 30 dage, således at der ikke er behov for dispensation.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →