Legislator Case Law & Legislation
20251XX00146 DK

Skriftlig fremsættelse (5. november 2025) - L 72

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2025 L 72 Valid

Skriftlig fremsættelse (5. november 2025)

SF.L#LOKDOK28 2025 L 72 Valid

Erhvervsministeren (Morten Bødskov)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om detailsalg fra butikker m.v. (Lempelse af dispensationsadgang ved særlige lejligheder samt adgang til detailsalg på helligdage og øvrige lukkedage i visse byer)

(Lovforslag nr. L 72)

Lovforslaget har til formål at gennemføre forligsaftale om ændring af lukkeloven af 27. maj 2025.

Formålet med lovforslaget er at gøre det lettere for butikker at have åbent på helligdage og lukkedage.

Det foreslås, at butikker i bymidten i byer med færre end 16.850 indbyggere får mulighed for at holde åbent på lukkelovens lukkedage.

Butikker i storcentre eller øvrige centre samt stormagasiner eller hypermarkeder med et samlet bruttoetageareal til butiksformål på mere end 15.000 kvadratmeter vil ikke være omfattet af den foreslåede ændring.

Med forslaget bemyndiges Erhvervsstyrelsen til årligt at fastsætte, baseret på tal fra Danmarks Statistik, hvilke byer der vil være omfattet.

Desuden foreslås det, at lukkelovens dispensationsbestemmelse lempes, så der ikke længere vil være et krav om, at et arrangement skal have officiel karakter, og at dispensation til, at butikker kan foretage detailsalg på en af lukkelovens lukkedage, fremover kan gives for en periode på op til 10 år.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →