Skriftlig fremsættelse (5. november 2025) - L 70
Statutory Text (2 Articles)
Skriftlig fremsættelse (5. november 2025)
Erhvervsministeren (Morten Bødskov)
Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte
Forslag til lov om ændring af patentloven og forskellige andre love ( Ændring af Patent- og Varemærkestyrelsens gebyre r)
(Lovforslag nr. L 70)
Formålet med lovforslaget er at revidere Patent- og Varemærkestyrelsens gebyrstruktur, der ikke længere der står i et rimeligt forhold til de krav, der stilles til styrelsens services, herunder navnlig i forhold til kundevendte IT-løsninger og generel IT-sikkerhed.
Patent- og Varemærkestyrelsens gebyrer er fastsat i de forskellige rettighedslove.
Gebyrerne har ikke været pris- og lønreguleret siden 2002, med undtagelse af få udvalgte gebyrer, der blev reguleret i årene 2023-2025.
Forøgelsen med 20 pct. skal ses i lyset af, at gebyrerne havde været ca. 45 pct. højere end de er i dag, hvis de havde været pris og lønreguleret årligt siden 2002.
Med lovforslaget sænkes samtidigt gebyret for videresendelse af internationale patentansøgninger (PCT-ansøgninger), så det i højere grad fremover svarer til gebyrniveauet hos den europæiske patentmyndighed (EPO) og den internationale IPR-myndighed (WIPO).
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de bemærkninger, der ledsager det, skal jeg anbefale forslaget til Tingets velvillige behandling.