Legislator Case Law & Legislation
20251XX00124 DK

Skriftlig fremsættelse (5. november 2025) - L 62

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2025 L 62 Valid

Skriftlig fremsættelse (5. november 2025)

SF.L#LOKDOK28 2025 L 62 Valid

Justitsministeren (Peter Hummelgaard)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af kriminallov for Grønland (Forhøjelse af maksimum for tidsbestemt anstaltsanbringelse)

(Lovforslag nr. L 62)

Regeringen ønsker i fællesskab med Naalakkersuisut at udvikle danske ansvarsområder i Grønland.

Som led i dette har Justitsministeriet efter ønske fra Naalakkersuisut udarbejdet dette lovforslag om forhøjelse af kriminallovens maksimum for tidsbestemt anstaltsanbringelse fra 10 år til 16 år.

Lovforslaget åbner for, at domstolene i de helt alvorligste tilfælde af navnlig personfarlige forbrydelser, men efter omstændighederne også f.eks. grov narkokriminalitet, kan gennemføre en lidt større differentiering af udmålingen af en tidsbestemt anstaltsanbringelse, end domstolene finder grundlag for i dag, hvor maksimum for en tidsbestemt anstaltsanbringelse er 10 år.

Det vil give mulighed for, at der ved nogle af de forbrydelser, hvor foranstaltningen i dag fastsættes til anstaltsanbringelse i f.eks. 8 eller 9 år, fremover i stedet vil kunne fastsættes en anstaltsanbringelse i 9 eller 10 år eller – helt undtagelsesvis – til anstaltsanbringelse i mere end 10 år.

Herudover forudsættes det foranstaltningsniveau, der anvendes ved domstolene i dag, som udgangspunkt videreført uændret.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →