Skriftlig fremsættelse (22. oktober 2025) - L 48

Skriftlig fremsættelse (22. oktober 2025)

Ministeren for digitalisering (Caroline Stage Olsen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om den nationale digitale identitetstegnebog

(Lovforslag nr. L 48)

Som følge af eIDAS2-forordningen (Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2024/1183 af 11. april 2024 om ændring af forordning (EU) nr. 910/2014) er alle EU-medlemslande forpligtet til at udvikle og stille en digital identitetstegnebog til rådighed til borgere og virksomheder.

Det er hensigten med forordningen, at identitetstegnebogen i fremtiden kan bruges som en identifikationsløsning på tværs af EU, indeholde beviser og på sigt også potentielt betalingsmuligheder m.v.

Som et trin frem mod efterlevelsen af forordningen har regeringen igangsat udviklingen af en national digital identitetstegnebog.

Første trin af udviklingen af den europæiske digitale identitetstegnebog sker således ved etablering af den nationale digitale identitetstegnebog, som reguleres ved lovforslaget.

Den trinvise indfasning skal sikre, at dele af tegnebogen implementeres tidligere, end det ellers ville være muligt med den europæiske digitale identitetstegnebog, der reguleres fuldt ud af EU-forordningen.

Dette skal medvirke til, at tegnebogen hurtigt kan skabe værdi og mindske risici, der kan være forbundet med store og langvarige it-projekter.

Derudover vil der i første trin af implementeringen være etableret it-systemer og komponenter, som forventes genbrugt og videreudviklet frem mod implementering af den europæiske digitale identitetstegnebog.

Lovforslaget har til formål at regulere den nationale digitale identitetstegnebog.

Den nationale digitale identitetstegnebog består af tre tekniske løsninger: tegnebogsapplikationen, bevisudstedelsesservicen og modtagerpartregisteret.

Brugsscenarierne for den nationale digitale identitetstegnebog er mangfoldige, men et fremtrædende brugsscenarie i den første version er, at brugeren kan verificere at være over eller under en given aldersgrænse.

Dette er relevant ved køb af aldersbegrænsede produkter eller adgang til aldersbegrænsede hjemmesider.

Den nationale digitale identitetstegnebog bliver designet med privatlivsbeskyttelse af brugeren som en meget høj prioritet.

Lovforslaget understøtter blandt andet dette ved ikke at indeholde hjemmel til overvågning eller profilering af brugeren.

Lovforslaget regulerer, at Digitaliseringsstyrelsen forpligtes til at tilrådighedsstille den nationale digitale identitetstegnebog for brugere, myndigheder, der vil udstede beviser, samt for modtagerparter.

Anvendelsen af den nationale digitale identitetstegnebog er frivillig for disse aktører, men loven regulerer aktørernes rettigheder og pligter, når de vælger at anvende den nationale digitale identitetstegnebog.

Der er tale om et erhvervsrettet lovforslag, og det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2026.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.