Legislator Case Law & Legislation
20251XX00056 DK

Skriftlig fremsættelse (8. oktober 2025) - L 16

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2025 L 16 Valid

Skriftlig fremsættelse (8. oktober 2025)

SF.L#LOKDOK28 2025 L 16 Valid

Ministeren for digitalisering (Caroline Stage Olsen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordningen om harmoniserende regler om fair adgang til og anvendelse af data (datadelingsloven)

(Lovforslag nr. L 16)

Lovforslaget har til formål at skabe rammer for det danske tilsyn med forordningen om harmoniserende regler om fair adgang til og anvendelse af data (dataforordningen).

Det indebærer formel udpegning af Digitaliseringsstyrelsen som kompetent myndighed samt tildeling af nødvendige beføjelser, herunder adgang til at anmode om oplysninger og udstede påbud.

Der fastsættes hertil mulighed for at sanktionere med bøde for overtrædelser af forordningen og loven.

Lovforslaget supplerer dataforordningen, som er direkte gældende i Danmark.

Dataforordningen har til formål at styrke dataøkonomien i EU og fremme et konkurrencedygtigt datamarked.

Dette gør forordningen ved at gøre data mere tilgængelige og anvendelige, tilskynde til datadreven innovation samt bidrage til en mere retfærdig fordeling af den værdi, som stammer fra data.

Forordningen opstiller blandt andet regler, der definerer, hvem, der kan anvende data, som stammer fra produkter, der er forbundet med internettet, og på hvilke betingelser disse data kan anvendes, samt regler, som skal bidrage til at øge retfærdigheden og konkurrencen på markedet for cloudtjenester og andre databehandlingstjenester.

Det foreslås, at loven skal træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →