Skriftlig fremsættelse (8. oktober 2025) - L 8
Statutory Text (2 Articles)
Skriftlig fremsættelse (8. oktober 2025)
Transportministeren (Thomas Danielsen)
Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte
Forslag til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Fremtidens S-bane, støj fra jernbaneaktiviteter, ekspropriation m.v.)
(Lovforslag nr. L 8)
Lovforslaget har til formål at gennemføre IP35-projektet om fremtidens S-bane.
For det første sikrer lovforslaget de nødvendige ændringer for, at DSB kan blive infrastrukturforvalter på S-banen i stedet for Banedanmark.
For det andet understøtter lovforslaget desuden en regelforenkling af S-banen og for lokale og regionale jernbanestrækninger samt sikrer en mere tekstnær implementering af markedsåbningsdirektivet.
For det tredje foreslås tillige ved en ændring af jernbaneloven, at infrastrukturforvaltere og operatører i højere grad får mulighed for at gennemføre den nødvendige fornyelse og vedligeholdelse af jernbanen og togmateriellet ved fastsættelse af særskilte støjregler for jernbaneaktiviteter.
For det fjerde sikres DSB mulighed for at kunne ekspropriere på S-banen, når DSB bliver infrastrukturforvalter.
Dertil er der nogle konsekvensrettelser af lov om DSB.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.