Legislator Case Law & Legislation
20251XX00020 DK

Skriftlig fremsættelse (8. oktober 2025) - L 31

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2025 L 31 Valid

Skriftlig fremsættelse (8. oktober 2025)

SF.L#LOKDOK28 2025 L 31 Valid

Beskæftigelsesministeren (Kaare Dybvad Bek)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø og lov om arbejdsskadesikring (Lempelse af anmeldepligten for arbejdsulykker, tydeliggørelse af Sikkerhedsstyrelsens tilsyn med autorisationsordningen på asbestområdet m.v.)

(Lovforslag nr. L 31)

Med lovforslaget foreslås det, at arbejdsulykker, der alene anmeldes på grund af fravær, kun skal anmeldes, når en arbejdsulykke har medført mindst tre dages fravær fra tilskadekomnes sædvanlige arbejde ud over tilskadekomstdagen, i stedet for efter blot én dags fravær som efter de nugældende regler.

Ændringen har til formål at forenkle de administrative processer for arbejdsgiverne ved mindre alvorlige arbejdsulykker, samtidig med at de mere alvorlige ulykker fortsat skal anmeldes.

Arbejdsulykker, som vurderes at kunne udløse ret til erstatning m.v. efter arbejdsskadesikringsloven, vil også fortsat skulle anmeldes – også ved fravær under tre dage.

Ændringen af anmeldepligten vurderes ikke at medføre konsekvenser for tilskadekomnes rettigheder efter arbejdsskadesikringsloven, idet arbejdsgiver fortsat skal anmelde en arbejdsulykke, hvis arbejdsgiver vurderer, at arbejdsulykken kan udløse ret til erstatning m.v. efter arbejdsska‍desi‍kringsloven.

Arbejdsgiver vil således skulle foretage denne vurdering på samme måde som før den foreslåede lovændring.

Formålet med lovforslaget er desuden at tydeliggøre Sikkerhedsstyrelsens tilsynsforpligtelser efter arbejdsmiljøloven i forhold til autorisationsordningen for nedrivning af asbest, så forpligtelserne i forhold til tilsyn fremgår direkte af loven.

Samtidig foreslås det at tilføje en reference til dele af EU’s asbestdirektiv i fodnoten til arbejdsmiljølovens titel.

Referencen er til opfyldelse af direktivets krav om, at love, der gennemfører direktivet, skal ledsages af en henvisning til direktivet.

Endelig foreslås ændringer af ordensmæssig karakter som følge af nedlæggelsen af Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →