Beretning om nedsættelse af en opfølgende parlamentarisk arbejdsgruppe under Erhvervsudvalget, som skal undersøge mulighederne for at reducere de administrative byrder for erhvervslivet

Beretning afgivet af Erhvervsudvalget den 6. november 2025

Beretning

om

nedsættelse af en opfølgende parlamentarisk arbejdsgruppe under Erhvervsudvalget, som skal undersøge mulighederne for at reducere de administrative byrder for erhvervslivet

Baggrund

Erhvervsudvalget afgav den 14. november 2024 beretning nr. 3 om resultater fra udvalgets parlamentariske arbejdsgruppe om at reducere administrative byrder for erhvervslivet.

Med beretningen anbefalede Erhvervsudvalget 6 generelle og 40 konkrete initiativer og bad erhvervsministeren om på regeringens vegne at forholde sig til initiativerne.

Erhvervsministeren oversendte den 30. april 2025 sit svar til beretningen, jf. ERU alm. del – bilag 201 (folketingsåret 2024-25).

I sin besvarelse anerkendte ministeren arbejdsgruppens arbejde og opfordrede til, at arbejdet fortsatte.

Regeringen medgav, at der er behov for at ændre praksis på baggrund af en del af arbejdsgruppens anbefalinger, en anden del af anbefalingerne skulle granskes nøjere og en tredjedel af anbefalingerne ønskede regeringen ikke at arbejde videre med.

Erhvervsudvalget mener, at behovet for fokus på byrdereduktioner for erhvervslivet, herunder særlig små- og mellemstore virksomheder, er mindst lige så stort som ved nedsættelsen af den tidligere arbejdsgruppe i oktober 2023.

Derfor har udvalget besluttet at nedsætte en ny parlamentarisk arbejdsgruppe, der skal arbejde ud fra rammerne skitseret i denne beretning.

Afgrænsning

Arbejdsgruppen vil både have et fokus på at følge op på de anbefalinger, den tidligere arbejdsgruppe afgav, og samtidig undersøge muligheden for at anbefale regeringen yderligere reduktioner af administrative byrder.

Definition af administrative byrder

Administrative byrder bruges ofte som en samlebetegnelse for krav fra myndigheder over for borgere og erhvervsliv med et negativt udgangspunkt.

Der tages afsæt i Erhvervsstyrelsens definition fra 2021, som definerer administrative konsekvenser som de omkostninger eller besparelser, som virksomheder har ved at levere information til myndighederne eller en tredjepart som følge af oplysningskrav i reguleringen.

De opgøres med udgangspunkt i den tid eller de omkostninger, virksomhederne skal bruge på at indsamle, dokumentere og videreformidle information, der stilles krav om i den ændrede regulering.

Dette gælder også fremvisning af dokumentation ved offentlige tilsyn og kontrol af virksomheden eller ved krav til virksomhedens kontrol af kunder.

Har virksomheden omkostninger til ekstern bistand og/eller udstyr, der tjener til efterlevelsen af de administrative byrder, opgøres disse også som administrative konsekvenser.

I Erhvervsministeriets definition indgår ligeledes øvrige efterlevelseskonsekvenser, der dækker over ændringer i virksomhedens direkte omkostninger som følge af den ændrede regulering, og som ikke er administrative konsekvenser eller skatter, afgifter og tilskud.

Det kan være omkostninger og besparelser som direkte følge af ændrede krav til virksomhedernes produktion, fysiske indretning eller drift samt produktionsbegrænsninger/-muligheder, som følger direkte af reguleringen.

Nedsættelse af en parlamentarisk arbejdsgruppe

Målsætningen med at nedsætte en parlamentarisk arbejdsgruppe er at følge op på regeringens arbejde med de anbefalinger fra den forringe parlamentariske arbejdsgruppe under Erhvervsudvalget, som regeringen har valgt at arbejde videre med.

Derudover er målsætningen at få yderligere indsigt i de udfordringer, som erhvervslivet, herunder særlig små- og mellemstore virksomheder, oplever som unødvendige, og undersøge og muliggøre løsninger, der kan lette de administrative byrder.

Arbejdsgruppen ønsker at arbejde i dybden for at kunne pege på muligheder og udfordringer, der muligvis kan ende som anbefalinger til regeringen eller forslag til lovændringer.

Organisering

Arbejdsgruppen består af et eller flere folketingsmedlemmer fra hver folketingsgruppe, der har sæde i Erhvervsudvalget.

Medlemmerne er Kim Valentin, fmd.

(V), Lars-Christian Brask, nfmd.

(LA), Mette Reissmann (S), Linea Søgaard-Lidell (V), Betina Kastbjerg (DD), Claus Jørgensen (SF), Charlotte Bagge Hansen (M), Helle Bonnesen (KF), Rosa Lund (EL), Peter Kofod (DF), Katrine Robsøe (RV), og Karin Liltorp (ALT).

Folketingets udvalgssekretariat yder sekretariatsbistand til arbejdsgruppen, som tegnes af et formandskab på samme vis som et stående udvalg.

Proces og varighed

Inddragelse af erhvervslivet

Arbejdsgruppen inviterer udvalgte erhvervs- og brancheorganisationer til at komme med eksempler på administrative byrder, som opleves som overflødige eller disproportionale.

Eksempler på organisationer er Dansk Industri, Dansk Erhverv, SMV Danmark, Finans Danmark og VisitDenmark.

Uddybning på tværs af ressortområder

Arbejdsgruppen overvejer at vælge en til to øvrige ressortområder til nærmere undersøgelse, f.eks. miljø- og klimaområdet, og invitere de relevante ministre til dialog om arbejdet med byrdereduktion i deres ministerier.

Arbejdsgruppen kan også undersøge konkrete anbefalinger på disse områder.

Konkrete tiltag

- Inddragelse af erhvervslivets EU- og Regelforum

Arbejdsgruppen kan søge indsigt i eksisterende og kommende EU-regulering og forslag til forenkling.

Det styrker forståelsen af sammenhængen mellem national og europæisk regulering.

- Samarbejde med andre udvalg

- Erhvervsudvalget kan inddrage andre relevante folketingsudvalg, især dem, der beskæftiger sig med erhvervsrettet regulering.

- Indledende møde med erhvervsministeren

Erhvervsministeren kan inviteres til at redegøre for regeringens arbejde med regelforenkling i Danmark og EU og status på implementeringen af anbefalingerne fra 2024.

Herefter kan ministeren halvårligt inviteres til dialog om status for regeringens arbejde.

- Inspiration fra nabolande og EU

Arbejdsgruppen kan hente inspiration fra andre landes og EU-organisationers erfaringer med byrdelettelser.

Politisk opfølgning

Da byrdereduktion har været et gennemgående mål for skiftende regeringer, kan en årlig redegørelsesdebat i Folketingssalen styrke det politiske fokus.

Erhvervsministeren kan i den forbindelse redegøre for regeringens arbejde med byrdelettelser på baggrund af den årlige skriftlige redegørelse »Bedre regulering fra erhvervslivet«, der fremsendes til Folketinget.

Arbejdsgruppen samler løbende viden ind fra relevante interessenter og aktører og udvælger efterfølgende de administrative byrder, der skal arbejdes videre med.

Arbejdsgruppen vil på sit første møde drøfte, om der er særlige områder, der skal være fokus på.

Sekretariatet bistår med at belyse de administrative byrder nærmere ved hjælp af f.eks. analyser, ekstern ekspertbistand og parlamentariske aktiviteter som f.eks. forslag til spørgsmål til ministeren m.v. På baggrund heraf vurderer arbejdsgruppen, om den skal anbefale, at et dokumentationskrav fjernes eller ændres.

Arbejdsgruppen har ikke nødvendigvis ressourcer til at vurdere alle de regler og dokumentationskrav, som den får kendskab til, så det kan blive nødvendigt med en udvælgelse.

Et udkast til slutprodukt i form af en beretning afgivet af Erhvervsudvalget kan drøftes løbende efter behov.

Arbejdsgruppen mødes løbende efter behov, dog mindst fire gange frem mod maj 2026, hvor analysearbejdet færdiggøres.

P.u.v.

Kim Valentin

udvalgsformand