Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om fastsættelse af plan for nedlukning af gasforsyning til boligopvarmning i planlagte eller godkendte fjernvarmeområder i lov om gasforsyning

Betænkning afgivet af Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget den 19. februar 2026

Betænkning

over

Forslag til folketingsbeslutning om fastsættelse af plan for nedlukning af gasforsyning til boligopvarmning i planlagte eller godkendte fjernvarmeområder i lov om gasforsyning

[af Søren Egge Rasmussen (EL) m.fl.]

1.

Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, V, DD, LA, M og DF) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse ved 2.

(sidste) behandling.

Et mindretal i udvalget (SF, KF, EL, RV og ALT) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Samband‍sflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

2.

Politiske bemærkninger

Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet

Partiernes medlemmer af udvalget bakker op om beslutningsforslaget.

Forslaget vil sikre fremdrift og bringe os et skridt tættere på at blive uafhængige af gas til opvarmning af danske hjem senest i 2035.

Grundet en række logistiske udfordringer og politiske udmeldinger fra regeringen er der sået tvivl om målopfyldelsen af udfasningen af gas i »Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022«.

For at imødegå denne udvikling vil dette beslutningsforslag forpligte regeringen til at tilvejebringe den nødvendige plan for at gennemføre en kontrolleret nedlukning af gasforsyningen til boligopvarmning i områder, hvor der er planlagt eller etableret fjernvarme.

Partierne noterer sig, at 72 pct. af det samlede antal private gaskunder i Danmark, dvs. 187.552 private gaskunder, er bosat i områder med godkendt eller planlagt fjernvarme, jf. ministerens svar på B 23 – spørgsmål 1.

Ligeledes angiver 72,9 pct af Evidas kunder, at de i 2025 skiftede til fjernvarme som erstatning for gas, jf. ministerens svar på B 23 – spørgsmål 9.

Af dette udleder partierne, at der både er et markant potentiale og en befolkningsmæssig vilje til at udnytte fjernvarmeområderne til at styrke indsatsen for at udfase gasfyr til privat opvarmning.

Partierne finder det afgørende at udfase gas til opvarmning af danske boliger for at sikre fortsat klimahandling.

2025 var et af de varmeste år, der nogen sinde er målt, økologiske tipping points blev vurderet som så godt som uundgåelige og klimarelaterede katastrofer slog flere tusinde mennesker ihjel og medførte milliardstore økonomiske tab.

Samtidig er olie- og gaspriser volatile, og gaskrisen i 2022 viste, hvordan pludseligt stigende gaspriser kan ramme danske husstandes mulighed for at opvarme deres bolig.

Vi ved, at omkostninger ved gasopvarmning kun står til at stige fremover, hvilket vil ramme de mindst ressourcestærke hårdest.

Partierne finder derfor, at det er afgørende at give alle danske husstande adgang til og mulighed for at skifte til grønne varmekilder.

Partierne noterer sig også, at behovet for at blive uafhængig af gas i Danmark og i Europa kun er blevet mere presserende, siden aftalen om grøn strøm og varme blev indgået i 2022.

Rusland har fortsat sin krig i Ukraine, og Donald Trump har eskaleret sine trusler mod Grønland.

De europæiske lande er stadig afhængige af gas fra både Rusland og USA.

I januar 2026 kom 60 pct. af Europas import af flydende naturgas (LNG) fra USA (»US share of Europe's LNG imports increased to 60% in January«, reuters.com, den 30. januar 2026).

Trods en politisk EU-beslutning om at forbyde importen af russisk gas var importen af russisk LNG 38 pct. højere i 2025 sammenholdt med 2021 (»EU imports of Russian LNG gave Moscow €7.2bn in 2025«, brusselssignal.eu, den 9. januar 2026).

Partierne noterer sig med forundring, at ministeren henviser til det »grønne gaskryds«, hvor produktionen af biogas overstiger forbruget af naturgas, der fremskrives til at indtræffe i 2032, som en grund til, at ambitionen om udfasning af gas i danske hjem ikke er lige så presserende som tidligere.

Partierne tilslutter sig konklusionen fra bl.a. Dansk Fjernvarme, Rådet for Grøn Omstilling og Deloitte om, at biogas ikke bør anvendes i sektorer som rumopvarmning af private husstande, hvor direkte elektrificering er et tilgængeligt og nemt alternativ.

Partierne mener, at det vil være et tilbageslag for det fælles europæiske ønske om uafhængighed af olie og gas, hvis biogas bliver prioriteret til opvarmning af danske hjem i stedet for at fortrænge fossile brændsler i svært omstillelige sektorer herhjemme og i udlandet.

Afslutningsvis mener partierne, at eksporten af danskproduceret biogas i form af salget af oprindelsesgarantier understreger, at Danmark ikke kan oversætte dette til et »grønt gaskryds« i Danmark.

Eksporten af oprindelsesgarantier på biogas lå på hele 88 pct. i 2024, jf. ministerens svar den 21. november 2025 på KEF alm. del – spørgsmål 28.

Partierne opfordrer ministeren til ikke at fremsætte påstande om biogas, som kan så tvivl om ambitionen om udfasningen af al gas til rumvarme i danske husstande.

Partierne noterer sig på baggrund af svarene fra ministeriet til dette beslutningsforslag, at der ikke svares på, om ministeren vil arbejde på et overblik over henholdsvis aflyste og aktive fjernvarmeprojekter, jf. svar på B 23 – spørgsmål 5.

I svarene fremgår det blot, at ministeriet ikke har datakilder, der indeholder en samlet status på, om fjernvarmeprojekter er aktive eller aflyste, jf. svar på B 23 – spørgsmål 1.

Dette skaber usikkerhed om målopfyldelsen for udfasningen af gas til rumopvarmning.

Partierne finder, at ministeriet bør kortlægge status på aktive og aflyse fjernvarmeprojekter, så der kan tages politiske beslutninger, der sikrer målopfyldelse af ambitionen om udfasning af gas.

Partierne opfordrer ministeren til at udarbejde en ny statusrapport for udrulning af grøn varme for 2026 med opdaterede data, der kan forelægges aftalepartierne bag »Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022«.

Det følger af »Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022«, at regeringen i 2026 vil fremlægge mulige initiativer og den finansiering, der skal til for at indfri ambitionerne i aftalen.

Partierne opfordrer til, at denne forhandling kommer til at ligge så tidligt som muligt i 2026.

3.

Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 31. oktober 2025 og var til 1. behandling den 6. januar 2026.

Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget.

Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og dokumenter

Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på beslutningsforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 10 spørgsmål til klima-, energi- og forsyningsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Anne Paulin

(S)

Ida Auken

(S)

Jesper Petersen

(S)

Lea Wermelin

(S)

Mette Reissmann

(S)

Per Husted

(S)

Malte Larsen

(S)

fmd.

Bjarne Laustsen

(S)

Rasmus Horn Langhoff

(S)

Linea Søgaard-Lidell

(V)

Marlene Ambo-Rasmussen

(V)

Kim Valentin

(V)

Christian Friis Bach

(V)

Ammar Ali

(M)

Henrik Rejnholt Andersen

(M)

Mads Fuglede

(DD)

Peter Skaarup

(DD)

Steffen W.

Frølund

(LA)

Steffen Larsen

(LA)

Frederik Bloch Münster

(KF)

Dina Raabjerg

(KF)

Kim Edberg Andersen

(DD)

Nick Zimmermann

(DF)

Marianne Bigum

(SF)

Claus Jørgensen

(SF)

Signe Munk

(SF)

Søren Egge Rasmussen

(EL)

Samira Nawa

(RV)

Torsten Gejl

(ALT)

nfmd.

Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet

(S)

50

Venstre, Danmarks Liberale Parti

(V)

23

Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg

(DD)

16

Socialistisk Folkeparti

(SF)

15

Liberal Alliance

(LA)

15

Moderaterne

(M)

12

Det Konservative Folkeparti

(KF)

10

Enhedslisten

(EL)

9

Dansk Folkeparti

(DF)

7

Radikale Venstre

(RV)

6

Alternativet

(ALT)

6

Borgernes Parti – Lars Boje Mathiesen

(BP)

1

Naleraq

(N)

1

Inuit Ataqatigiit

(IA)

1

Sambandsflokkurin

(SP)

1

Javnaðarflokkurin

(JF)

1

Uden for folketingsgrupperne

(UFG)

5