Forslag til folketingsbeslutning om at forbyde sprøjtegift på sårbare grundvandsdannende områder

Fremsat den 26. februar 2026 af Signe Munk (SF), Carl Valentin (SF), Leila Stockmarr (EL), Katrine Robsøe (RV) og Torsten Gejl (ALT)

Forslag til folketingsbeslutning

om at forbyde sprøjtegift på sårbare grundvandsdannende områder

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Signe Munk (SF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om at forbyde sprøjtegift på sårbare grundvandsdannende områder.

(Beslutningsforslag nr. B 123)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Folketinget pålægger regeringen, at der i denne regeringsperiode fremsættes lovforslag om et forbud mod anvendelse af sprøjtegift på de sårbare grundvandsdannende områder, som udpeges af myndighederne.

Samtidig foreslås et forbud mod gødskning på nitratfølsomme områder.

Formål

Forslagsstillerne foreslår, at et forbud mod brug af sprøjtemidler på de sårbare grundvandsdannende områder hurtigst muligt træder i kraft, så der på områderne, som løbende udpeges af myndighederne, fremadrettet ikke må bruges sprøjtegift.

Samtidig skal der være forbud mod gødskning på nitratfølsomme områder.

Formålet med forslaget er at sikre, at vi også i fremtiden har rent drikkevand i de danske vandhaner.

De områder, der allerede er kortlagt, vil blive underlagt et sprøjteforbud, så snart loven er vedtaget.

Baggrund

Det danske drikkevand er en helt unik ressource, som ikke er mange lande forundt.

Der er dog et stigende pres på det danske drikkevand – særlig fra landbrugets brug af sprøjtemidler.

Rapporten »Analyse af Reguleringsmuligheder for Beskyttelse af Drikkevandet – Sårbare grundvandsdannende områder«, udarbejdet af Miljø- og Ligestillingsministeriet, 2026, i dialog med en tværministeriel arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug & Fiskeri, Ministeriet for Grøn Trepart og Klima-, Energi & Forsyningsministeriet, viser, at der i 2024 blev fundet rester af sprøjtemidler i 55,7 pct. af de undersøgte boringer, hvoraf 14,1 pct. af fundene overskred grænseværdien.

For at overholde grænseværdierne ved de boringer, hvor grænseværdierne er overskredet, blandes det forurenede vand med rent vand, så kravværdien overholdes.

I nogle tilfælde er denne tilgang dog ikke nok, hvilket resulterer i, at man er nødsaget til at rense vandet yderligere.

I Aalborg oplever man et stigende problem med nitrat i grundvandet, hvilket forventes at koste 1.000 kr. om året i 10 år pr. husstand i takststigninger, da vandet skal renses for nitrat, før det når vandhanen.

Herudover anslår HOFOR, at der i Københavnsområdet vil mangle 12 mio. m 3 vand i 2040, hvis ikke der sættes ind med mere beskyttelse.

Kun ca. 1,5 pct. af det areal, man i 1998 vurderede skulle beskyttes, er i dag reelt beskyttet.

Dengang blev det anslået, at man skulle beskytte 600.000 ha mod sprøjtemidler og gødskning som såkaldte indsatsområder.

Siden da er man dog blevet klogere, og Miljøministeriets seneste skøn er, at der er ca. 160.000 ha markarealer, som er sårbare grundvandsdannende områder, hvor drikkevandet dannes, og som derfor er mere sårbart over for f.eks. landbrugets sprøjtegifte.

Det står klart i rapporten fra Miljøministeriet, at et nati‍onalt forbud mod sprøjtegift på de sårbare grundvandsdannende områder er nødvendigt, hvis vi skal sikre rent grundvand i fremtiden.

Dette understreges af historikken fra de seneste 27 års fejlslagne tilgang, der bygger på kommunale tiltag og frivillige ordninger, som har vist sig at være utilstrækkelige, både i form af resultater og hastighed.

Miljøministeriet vurderer i rapporten, at en rensning af alt drikkevand i Danmark med betydelig usikkerhed vil koste 6-18 mia. kr. årligt.

Til sammenligning viser den erhvervsøkonomiske analyse, at et forbud mod sprøjtning i de sårbare grundvandsdannende områder med en fuld kompensation af landmændene, hvis arealer ikke længere må gødskes og sprøjtes, vil koste 360 mio. kr. årligt.

Finansiering

I forlængelse af et sprøjteforbud kan et eventuelt niveau og finansiering af kompensation aftales.