Forslag til folketingsbeslutning om styrket kontrol og tilsyn med særlig forurenende virksomheder

Fremsat den 26. februar 2026 af Sascha Faxe (ALT), Torsten Gejl (ALT) og Karin Liltorp (ALT)

Forslag til folketingsbeslutning

om styrket kontrol og tilsyn med særlig forurenende virksomheder

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Sascha Faxe (ALT)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om styrket kontrol og tilsyn med særligt forurenende virksomheder.

(Beslutningsforslag nr. B 122)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Folketinget pålægger regeringen senest i indeværende folketingsår at sikre en markant styrkelse af kontrol og tilsyn med særlig forurenende virksomheder med henblik på at bringe Danmarks vandmiljø i overensstemmelse med vandrammedirektivets krav om god økologisk og kemisk tilstand (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger).

Regeringen pålægges følgende

1.

At sikre konsekvent overholdelse af miljøbeskyttelseslovens krav (lovbekendtgørelse nr. 1742 af 22. december 2025) om rettidig revurdering af miljøgodkendelser, herunder at der fastsættes bindende frister for maksimal varighed af myndighedernes sagsbehandling efter opstart, offentlig rapportering om eventuelt efterslæb, og at forældede godkendelser ikke kan opretholdes uden ajourføring i overensstemmelse med gældende EU-retlige krav og opdateret miljøfaglig viden.

2.

Løbende og systematisk at revurdere miljøgodkendelser, så gældende EU-retslige miljøkrav, grænseværdier, og ny viden om miljø- og sundhedsskadelige stoffer indarbejdes rettidigt.

3.

At styrke og systematisk gennemføre tilsyn med virksomhedernes overholdelse af udledningsvilkår, herunder ved risikobaserede og uanmeldte tilsyn, dokumentgennemgang og stikprøvekontrol, så faktiske udledninger kontrolleres effektivt og overtrædelser håndteres rettidigt i overensstemmelse med eksisterende miljølovgivning.

4.

At sikre systematisk, tilstrækkelig og metodisk robust måling af de miljøfremmede og farlige stoffer, som påvirker vandmiljøets kemiske tilstand, herunder at måleprogrammer afspejler de stoffer, der er omfattet af EU’s miljøkvalitetskrav, og at der foreligger dokumentation for, at målefrekvens og metode er tilstrækkelige til at påvise overskridelser i forhold til disse krav.

5.

At offentliggøre oplysninger om miljøgodkendelsernes status, alder, revurderingstidspunkter og gennemførte tilsyn samt faktiske udledninger i et tilgængeligt og sammenhængende format, så Folketinget og offentligheden kan følge myndighedernes indsats og virksomhedernes overholdelse af reglerne.

Beslutningsforslaget vedrører de særlig forurenende virksomheder omfattet af miljøbeskyttelsesloven med tilhørende bekendtgørelser og EU’s industrielle emissionsregler (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/1785 af 24. april 2024 om ændring af direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner).

Selv om landbrugets regulering er væsentlig for vandmiljøet, er den ikke genstand for forslaget.

Vandrammedirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger) forpligter Danmark til at sikre, at søer, vandløb, kystvande og grundvand opnår en god økologisk og kemisk tilstand.

En opgørelse fra januar 2025 viste imidlertid, at ingen af de danske fjorde eller kystfarvande levede op til disse målsætninger (»Fedtemøg og skadelige stoffer klæber sig til kysterne og fjorde: Nu er ingen kystområder i god økologisk tilstand«, altinget.dk, den 28. januar 2025).

Fristen for at leve op til direktivet er blevet udskudt tre gange, og Danmark har nu forpligtet sig på at sikre en god økologisk tilstand i de danske farvande senest i 2027.

Dog fastslår trepartsaftalen, at kun 4 ud af 109 kystvandområder vil leve op til dette, jf. artiklen i Altinget.

Der er derfor fortsat betydelig afstand mellem målsætning og virkelighed.

Havmiljøet langs Danmarks kyster er belastet og i dårlig tilstand, og det samme gælder for vores vandløb og søer.

Skal Danmark leve op til vandrammedirektivets krav og genskabe et sundt havmiljø, forudsætter det, at udledninger af miljøfremmede og farlige stoffer begrænses ved forureningskilden i overensstemmelse med vandrammedirektivets forebyggelsesprincip.

Rettidig revurdering af miljøgodkendelser

En nylig og særdeles alvorlig kritik fra Statsrevisorerne dokumenterer imidlertid væsentlige mangler i Miljøministeriets forvaltning af særligt forurenende virksomheder (»Beretning nr. 6/2025 om særlig forurenende virksomheder«, Statsrevisorerne, 2025).

Kritikken viser bl.a., at en betydelig andel af miljøgodkendelserne ikke er blevet revurderet i overensstemmelse med gældende regler, og at der i mange tilfælde er gået mere end 15 år siden seneste godkendelse.

Der er ikke fastsat mål for, hvor lang tid en revurdering må tage, og for 73 pct. af virksomhedernes vedkommende har Miljøstyrelsen ikke overholdt EU’s krav om rettidig opdatering af miljøgodkendelserne.

Samtidig modtager halvdelen af de særlig forurenende virksomheder ikke det tilsyn, som lovgivningen kræver.

Ældre miljøgodkendelser indeholder ofte højere udledningsgrænser, omfatter ikke nye identificerede problemstoffer og tager ikke højde for ny viden om miljø- og sundhedsskader.

Når disse godkendelser ikke systematisk revurderes og ajourføres, fortsætter virksomheder med at udlede stoffer på vilkår, der ikke afspejler gældende EU-krav eller den nyeste miljøfaglige viden.

Resultatet er en fortsat ophobning af miljøfremmede og farlige stoffer i det danske vandmiljø, samtidig med at staten kun i helt utilstrækkelig grad kan dokumentere eller gribe effektivt ind over for forureningen.

Statsrevisorernes kritik fastslår dermed, at Danmark ikke fører den nødvendige kontrol og det tilsyn, som vandrammedirektivet forudsætter.

Det svækker Danmarks mulighed for at overholde EU-retten og forhindrer samtidig en reel genopretning til sunde havmiljøer langs Danmarks kyster, der er i økologisk balance.

Lige konkurrencevilkår og ensartet håndhævelse

Statsrevisorernes kritik har ikke alene miljømæssige konsekvenser, men også konsekvenser for erhvervslivet.

Når miljøgodkendelser ikke revurderes rettidigt og gældende EU-krav ikke indarbejdes systematisk, opstår der uensartede reguleringsvilkår mellem virksomheder.

Når nogle virksomheder får lempelige udledningsvilkår på grund af utilstrækkelig myndighedshåndtering, mens nye eller nyligt revurderede virksomheder underlægges strengere vilkår for udledning af miljøfremmede stoffer, skævvrider det virksomhedernes forretningsvilkår og konkurrenceevne.

Rettidig og ensartet revurdering er derfor ikke alene et miljøhensyn, men et spørgsmål om ligebehandling, forudsigelighed og fair konkurrence.

Samtidig svækker det forudsigeligheden i reguleringen.

Virksomheder skal kunne indrette deres investeringer og langsigtede strategier på baggrund af klare og ensartede rammer.

Når revurderinger udskydes i årevis uden faste tidsrammer, skabes der usikkerhed om fremtidige vilkår og investeringskrav.

Ensartet håndhævelse af gældende regler sikrer, at virksomheder konkurrerer på lige vilkår, og at teknologisk udvikling og investeringer i renere produktion ikke undermineres af manglende myndighedsopfølgning.

Styrket kontrol og tilsyn

Miljøministeren har i sin ministerredegørelse til beretningen fremlagt en plan for at nedbringe sagspukler og styrke sagsbehandlingen (Miljø- og Fødevareudvalget, alm del – bilag 261).

Det er positivt, at der iværksættes administrative tiltag.

Planen ændrer imidlertid ikke i sig selv på, at de allerede gældende krav i miljøbeskyttelseslovgivningen om rettidig revurdering, implementering af EU-krav og systematisk tilsyn ikke er blevet overholdt i praksis.

Forslaget skal derfor sikre, at gældende ret efterleves, og at der etableres nødvendige styringsmæssige mekanismer og gennemsigtighed.

Det er for det første nødvendigt at sikre, at de gældende regler om kontrol, revurdering og tilsyn håndhæves konsekvent og dokumenterbart, heriblandt at fastsætte bindende frister for maksimal varighed af myndighedernes sagsbehandling, som forebygger, at lovpligtige revurderinger og tilsyn udskydes eller undlades, så virksomhederne ikke venter flere år på nye miljøgodkendelser, og at forældede godkendelser ikke i praksis giver ret til uændrede og potentielt for høje udledninger.

For det andet skal der ske en systematisk og løbende gennemgang af, om miljøgodkendelserne er tidssvarende.

Det skal sikres, at godkendelserne er baseret på gældende grænseværdier, at de afspejler ny viden om miljø- og sundhedsskadelige stoffer, og at allerede gældende EU-krav rettidigt indarbejdes.

Øget kontrol indebærer i denne sammenhæng ikke alene reaktion på klager eller enkeltsager, men en planlagt og systematisk revurdering af godkendelserne.

For det tredje skal kontrollen med virksomhedernes faktiske overholdelse af gældende vilkår styrkes.

Det indebærer, at tilsyn ikke alene konstaterer, at der foreligger en miljøgodkendelse, men at tilsynet aktivt undersøger, om vilkårene efterleves i praksis, om de faktiske udledninger svarer til det tilladte, og om de målinger, der ligger til grund for vurderingerne, er retvisende og ajourførte.

En effektiv kontrol forudsætter systematiske tilsyn, herunder uanmeldte besøg, dokumentgennemgang og stikprøver, så overtrædelser opdages, håndteres rettidigt og, hvor det er relevant, systematisk fører til myndighedsmæssig opfølgning med påbud, skærpede vilkår eller sanktioner i overensstemmelse med gældende miljølovgivning.

Endelig skal der føres reel kontrol med, hvad virksomhederne faktisk udleder.

Det er afgørende, at der måles på de stoffer, der konkret påvirker vandmiljøets kemiske tilstand, og ikke alene på generelle eller administrative standardparametre.

Målingerne skal være tilstrækkelig hyppige og metodisk robuste for at kunne identificere reelle overskridelser og tendenser, og måleprogrammerne skal omfatte alle relevante miljømedier – herunder vand, sediment og biota – for at dokumentere overholdelse af gældende EU-miljøkvalitetskrav.

Kontrollen skal endvidere sikre, at anvendelsen af eventuelle blandingszoner ikke indebærer, at miljøkvalitetskrav reelt omgås gennem fortynding, og at vandrammedirektivets forringelsesforbud respekteres i praksis.

Uden pålidelige og løbende målinger er der ingen effektiv kontrol og dermed ingen mulighed for at sikre forbedringer i vandmiljøet.

På den baggrund pålægges regeringen at sikre, at kontrol og tilsyn med forurenende virksomheder tilrettelægges således, at overholdelsen af udledningsvilkår kontrolleres systematisk, at miljøgodkendelser løbende revurderes og ajourføres i overensstemmelse med gældende EU-krav, og at udledninger af miljøfremmede stoffer, som påvirker vandmiljøets kemiske tilstand, måles og der følges op på det konsekvent.

Kontrol og tilsyn er ikke et mål i sig selv, men et nødvendigt redskab til at reducere udledninger af skadelige stoffer og bringe vandmiljøet i god økologisk og kemisk tilstand i overensstemmelse med vandrammedirektivet.

Offentligt tilgængelige data om tilsyn

For at styrke ansvarlighed og demokratisk kontrol skal data om udledninger, miljøgodkendelsernes status og gennemførte tilsyn være offentligt tilgængelige og i et sammenhængende format, som er til at forstå for borgere, forskere og civilsamfund.

Gennemsigtighed er en forudsætning for at genskabe borgernes tillid, for opfølgning på politiske målsætninger og for at sikre, at Danmark reelt bevæger sig mod opfyldelsen af vandrammedirektivets krav.