Forslag til folketingsbeslutning om at sikre bedre forhold for sexarbejdere

Fremsat den 26. februar 2026 af Katrine Daugaard (LA), Ole Birk Olesen (LA), Alexander Ryle (LA) og Alex Vanopslagh (LA)

Forslag til folketingsbeslutning

om at sikre bedre forhold for sexarbejdere

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Katrine Daugaard (LA)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om at sikre bedre forhold for sexarbejdere.

(Beslutningsforslag nr. B 118)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Folketinget pålægger regeringen i 2026 at fremsætte lovforslag om at skabe ordnede forhold for sexarbejdere ved at undtage specifikt afgrænsede funktioner fra rufferiparagraffen i straffeloven.

Beslutningsforslaget er en delvis genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 157, folketingsåret 2023-24.

Sexarbejdere lever ofte et socialt udsat og marginaliseret liv, og de gældende regler giver ikke tilstrækkeligt grundlag for beskyttelse af denne gruppe.

Det fremmer behovet for at sikre dem bedre rettigheder.

Dette beslutningsforslag retter sig ikke mod en normalisering af prostitution som erhverv, men har til formål at skabe rammerne for bedre, sikrere og mere ordnede forhold for sexarbejdere.

I maj 2025 blev en arbejdsgruppe nedsat for at afdække levevilkårene for personer, der sælger sex.

I den endelige rapport fra februar 2026 peger arbejdsgruppen på, at sexsalg ikke kan forstås entydigt som værende enten frivillig eller tvungen, og at personer, der sælger sex, er en heterogen gruppe, som varierer på centrale parametre som f.eks. køn, opvækstvilkår, sociale og økonomiske forhold, opholdsstatus og etnisk baggrund.

Levevilkår, motiver og behov varierer betydeligt.

En del befinder sig i udsatte positioner med sociale, økonomiske eller helbredsmæssige udfordringer, mens andre ikke oplever sig selv som socialt marginaliserede.

På trods af forskelle i gruppen af personer, der sælger sex, viser både danske og internationale undersøgelser, at sexarbejde er forbundet med en række risici.

Derudover har mange erfaringer med stigmatisering, utryghed og barrierer i mødet med myndigheder.

Det fremgår af arbejdsgruppens afrapportering, at lovgivningen på området kan have utilsigtede konsekvenser for sikkerhed, sundhed og adgang til hjælp.

En regulering, der vanskeliggør samarbejde og adgang til almindelige erhvervsmæssige funktioner, kan øge risikoen for isolation og utryghed og dermed svække beskyttelsen mod vold, udnyttelse og overgreb (»Levevilkår for personer, der sælger sex.

Afrapportering fra Arbejdsgruppen om levevilkår for personer, der sælger sex«, Social- og Boligministeriet, 2026).

Arbejdsgruppen fremhæver, at frygt for retlige konsekvenser og manglende tillid til myndigheder kan afholde personer, der sælger sex, fra at søge hjælp ved vold, trusler eller tvang.

Når lovgivningen skaber barrierer for basale sikkerhedsforanstaltninger, kan det have den utilsigtede virkning, at personer, der sælger sex, bringes i mere udsatte situationer (» Levevilkår for personer, der sælger sex.

Afrapportering fra Arbejdsgruppen om levevilkår for personer, der sælger sex«, Social- og Boligministeriet, 2026).

Det er forslagsstillernes opfattelse, at lovgivningen bør understøtte – ikke modarbejde – adgang til sikkerhed, sundhed og myndighedskontakt.

En præcisering af rufferibestemmelsen vil kunne reducere risikoen for vold og overgreb, styrke mulighederne for at arbejde under mere kontrollerede og trygge forhold, mindske afhængighed af uformelle og potentielt udnyttende netværk og øge gennemsigtigheden og kontakten til myndighederne.

Sexarbejde har altid været og er stadig et tabubelagt emne forbundet med stigmatisering.

I 2020 anslog VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, at der findes omtrent 4.500 unikke sexsælgere i Danmark, om end det er et vanskeligt tal at opgøre netop på grund af tabuisering, usynlige kontaktformer og mørketal (»Salg af sex i Danmark 2020 – En kortlægning«, Theresa Dyrvig Henriksen, Stefan Bastholm Andrade, Line Mehlsen, Louise Høyer Bom og Josefine Frøslev-Thomsen, VIVE, 2021).

Samme undersøgelse viser, at der sker en øget individua‍lisering af sexsalg i Danmark.

Individualiseringen betyder, at sexarbejdere i stigende grad opererer på egen hånd, dels som følge af den digitale udvikling, der bevirker, at kontaktvejene for sexsalg har rykket sig, dels fordi det ofte er mere økonomisk rentabelt.

Udviklingen giver sexarbejdere både mere frihed og ejerskab, men medfører også, at de i højere grad skal håndtere risici og sikkerhed på egen hånd.

I den offentlige debat italesættes sexarbejdere oftest som socialt udsatte, og hvervet kædes sammen med psykisk sygdom, misbrug og kriminalitet.

Der er også mange eksempler på sexarbejdere, som lever et ustabilt og udsat liv, men førnævnte undersøgelse viser samtidig, at størstedelen (69 pct.) oplever normal trivsel og ikke har en subjektiv oplevelse af at være socialt udsat, jf. VIVE’s kortlægning fra 2020.

Det er forslagsstillernes overbevisning, at vi ikke hjælper sexarbejdere med stigmatiserende regler, der begrænser dem i at tage ejerskab over eget liv, erhverv og sikkerhed.

Derfor opfordrer forslagsstillerne med beslutningsforslaget regeringen til at fremsætte lovforslag om at undtage specifikt afgrænsede funktioner fra straffelovens § 233 om rufferi.

Konkret foreslås det først og fremmest helt at fjerne straffelovens § 233, stk. 3, som gør det ulovligt at udleje hotelværelser til, at sexarbejdere kan benytte dem.

I stedet opfordrer forslagsstillerne til, at der indføres en ny undtagelsesbestemmelse til rufferiparagraffen, som gør det lovligt for sexarbejdere at ansætte sikkerhedsvagter og medarbejdere til administration og regnskab, og som desuden giver mulighed for, at sexarbejdere kan leje lokaler til brug for udførelsen af deres erhverv.

Formålet med denne nye bestemmelse er altså at undtage nogle bestemte funktioner fra rufferiparagraffen, hvilket vil have den effekt, at sexarbejderen får bedre beskyttelse og tryghed, og at sexarbejderes kontrol og ejerskab over eget liv og egen situation styrkes.

Sexarbejderes mulighed for at ansætte medarbejdere skal være betinget af, at disse medarbejdere er fast aflønnede, så det sikres, at relationen ikke har karakter af udnyttelse.