Forslag til folketingsbeslutning om at nedlægge Flygtningenævnet

Fremsat den 26. februar 2026 af Mikkel Bjørn (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Peter Kofod (DF), Morten Messerschmidt (DF), Mette Thiesen (DF) og Nick Zimmermann (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om at nedlægge Flygtningenævnet

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Mikkel Bjørn (DF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om at nedlægge Flygtningenævnet.

(Beslutningsforslag nr. B 115)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Folketinget pålægger regeringen i indeværende folketingsår at fremsætte et lovforslag, der nedlægger Flygtningenævnet.

Formålet med beslutningsforslaget er at nedlægge Flygtningenævnet for at sikre en mere demokratisk, transparent og politisk ansvarlig behandling af sager om asyl.

Flygtningenævnet blev oprettet i 1983 som led i en reform af klagestrukturen på udlændingeområdet.

Nævnets oprettelse blev begrundet i ønsket om at sikre en uafhængig og fagligt kvalificeret prøvelse af asylsager.

Flygtningenævnet består af medlemmer, hvoraf formanden skal være landsdommer eller højesteretsdommer og næstformændene skal være dommere.

De resterende medlemmer udpeges efter indstilling fra Advokatrådet og udlændinge- og integrationsministeren.

Flygtningenævnet er reguleret i udlændingeloven, særlig i §§ 53-56.

Det er en uafhængig administrativ instans, som behandler klager over asylrelaterede afgørelser truffet af Udlændingestyrelsen.

Nævnet er ikke underlagt instruktion fra regeringen, og dets afgørelser er endelige og kan derfor ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Afgørelserne kan også kun i meget begrænset omfang prøves ved domstolene.

Nævnets møder er lukkede, og afgørelserne træffes uden offentlig votering eller indblik i beslutningsgrundlaget.

Det gør det vanskeligt at føre politisk eller offentlig kontrol med nævnets praksis.

I dag træffes alt for mange afgørelser i Flygtningenævnet uden tilstrækkelig folkevalgt kontrol, og nævnet fungerer som sidste instans uden reel politisk mandat.

Det er ikke hensigtsmæssigt, at så følsomme og politisk væsentlige afgørelser overlades til en administrativ instans uden ansvar over for Folketinget.

Med dette beslutningsforslag tages der skridt til at styrke retssikkerheden, effektiviteten og det demokratiske ejerskab i behandlingen.

For det første mangler nævnet demokratisk legitimitet.

Det træffer afgørelser med vidtrækkende betydning uden at være underlagt parlamentarisk kontrol.

Det svækker tilliden til systemet og undergraver det politiske ansvar for udlændingepolitikken.

Nævnets arbejde er præget af lukkethed og manglende gennemsigtighed.

Borgerne, pressen og Folketinget har ingen mulighed for at følge eller vurdere praksis i nævnet.

Det er problematisk på et område, der i særlig grad kræver demokratisk forankring.

For det andet omgør Flygtningenævnet en betydelig andel af Udlændingestyrelsens afgørelser.

Det svækker retssikkerheden og de øvrige myndigheders troværdighed.

For det tredje er udlændinge- og asylpolitik områder, hvor der er bred forventning om politisk ledelse og ansvar.

Det er derfor ikke rimeligt, at afgørelser i sådanne sager overlades til en instans uden politisk ansvar.

Det foreslås derfor, at kompetencen til at træffe afgørelse i sager om asyl m.v., som i dag ligger hos Flygtningenævnet, skal træffes af en administrativ myndighed, som er underlagt ministerens instruktionsbeføjelse og kontrol, og som kan give offentligheden mulighed for at få indblik i sagerne.

Alternativt kan sagerne behandles af domstolene, som allerede i dag tilbyder en uafhængig og retfærdig prøvelse af myndighedsafgørelser.

Det vil styrke både retssikkerheden og gennemsigtigheden, hvis klager over asylafgørelser m.v. fremover behandles i en proces, hvor det både er muligt for Folketinget og offentligheden at følge med i sagerne og holde ministeren ansvarlig for de afgørelser, der bliver truffet, og den praksis, der bliver udviklet.

En nedlæggelse af nævnet vil også reducere bureaukrati og sikre, at udlændingepolitikken føres med tydeligt politisk ejerskab.

Og ikke mindst vil det fremme den udlændingepolitik, som danskerne ønsker.

Derfor foreslås det at nedlægge Flygtningenævnet.