Forslag til folketingsbeslutning om at afskaffe øremærket forældreorlov

Fremsat den 26. februar 2026 af Sólbjørg Jakobsen (LA) og Alex Vanopslagh (LA)

Forslag til folketingsbeslutning

om at afskaffe øremærket forældreorlov

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Sólbjørg Jakobsen (LA)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om at afskaffe øremærket forældreorlov.

(Beslutningsforslag nr. B 114)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af folketingsåret 2026-27 at fremsætte et lovforslag, der ophæver reglerne om øremærket forældreorlov og sikrer, at forældre frit kan fordele barselsugerne mellem sig.

Øremærket forældreorlov indebærer, at en del af orloven er reserveret til hver forælder og bortfalder, hvis den ikke anvendes.

Adgangen til at anvende hele orlovsretten afhænger således af en bestemt fordeling mellem forældrene og dermed en bestemt måde at indrette hverdagen på frem for af familiens samlede behov for omsorg i barnets første leveår.

Resultatet kan blive, at den samlede tid, barnet har med en forælder, reduceres, uden at den samlede orlovsret formelt er ændret.

Efter barselsloven (lovbekendtgørelse nr. 206 af 22. januar 2026) har hver forælder ret til orlov med barselsdagpenge i barnets første leveår, hvor en del af orloven er øremærket og som udgangspunkt ikke kan overdrages.

Uger, der ikke anvendes af den berettigede forælder, bortfalder.

Det foreslås, at reglerne om øremærkning ophæves, således at forældrene fortsat har samme samlede ret til orlov og barselsdagpenge, men frit kan aftale fordelingen og dermed indrette hverdagen som småbørnsforældre efter netop deres behov.

Udgangspunktet om lige rettigheder opretholdes, men uden at fordelingen er bindende.

Dermed fastsætter lovgivningen rammen for orlovens omfang, mens anvendelsen beror på forældrenes egne dispositioner.

For forældre, der ikke er samlevende, forudsætter forslagsstillerne, at der fastsættes regler til at sikre, at barnets samlede orlovsperiode kan udnyttes, herunder gennem aftaler mellem parterne eller efter nærmere fastsatte fordelingsprincipper, hvor barslen følger barnet.

Hensigten er at forhindre, at orloven går tabt, alene som følge af at den ikke anvendes af den ene forælder.

Forslaget ændrer ikke reglerne om graviditetsorlov før fødsel eller øvrige selvstændige orlovsrettigheder, ligesom den ikke ændrer på den samlede længde af orlovsperioden, men alene den øremærkede fordeling mellem forældrene.

Økonomiske konsekvenser

De økonomiske konsekvenser vil afhænge af den konkrete udmøntning.

Det forventes, at en for alle familier mere fleksibel og for mange familier mere skræddersyet anvendelse af orloven i højere grad vil medføre, at den samlede orlovsret anvendes frem for at bortfalde i de tilfælde, hvor den ene forælder i dag ikke afholder sin del.

Forslaget skønnes at medføre ca. 100 mio. kr. i årlige merudgifter for det offentlige svarende til mindreudgifterne som følge af lov nr. 343 af 22. marts 2022 om ændring af barselsloven, da den øremærkede barsel blev indført.

Forslaget forudsættes finansieret inden for det økonomiske råderum.

Forhold til EU-retten

Reglerne om øremærket forældreorlov er indført som led i gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1158 om balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner, der fastsætter minimumskrav om individuel orlovsret.

Direktivet indebærer en harmonisering af familieretlige forhold, der traditionelt er reguleret nationalt.

Forslagsstillerne er således opmærksomme på, at forslaget har betydning for implementeringen af direktivet, men finder, at sådanne regler i højere grad bør fastlægges tættere på borgerne og med større hensyntagen til nationale forhold.