DK
Forslag til folketingsbeslutning om at genindføre store bededag som helligdag
Statutory Text (3 Articles)
Fremsat den 26. februar 2026 af Alex Vanopslagh (LA), Inger Støjberg (DD), Mona Juul (KF) og Morten Messerschmidt (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om at genindføre store bededag som helligdag
Bemærkninger til forslaget
Skriftlig fremsættelse
Alex Vanopslagh (LA)
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte
Forslag til folketingsbeslutning om at genindføre store bededag som helligdag.
(Beslutningsforslag nr. B 109)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af folketingsåret 2025-26 at indkalde Folketingets partier til forhandlinger om at genindføre store bededag som en helligdag med virkning fra 2027.
Store bededag blev indført som en helligdag i 1686 og er derfor en traditionsbunden dag for danskerne og ikke mindst for den danske folkekirke.
Den tradition brød SVM-regeringen med i 2023, da regeringen uden forudgående offentlig debat og uden at inddrage folkekirken afskaffede store bededag som helligdag fra og med 2024.
Forslagsstillerne ønsker at genindføre store bededag som statslig og kirkelig helligdag og dermed tilbagerulle lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som helligdag (lov nr. 214 af 6. marts 2023) og foreslår derfor at pålægge regeringen at indkalde til forhandlinger herom.
Økonomiske konsekvenser
Afskaffelsen af store bededag blev begrundet i behovet for at finansiere forsvarets oprustning, og det blev i 2023 vurderet, at afskaffelsen af store bededag ville indbringe statskassen 3,0 mia. kr. årligt.
Siden da er størrelsen på det økonomiske råderum flere gange blevet opjusteret med i alt 120 mia. kr., og forsvaret har fået tilført flere midler, uden at det har været nødvendigt at afskaffe flere helligdage.
Forslagsstillerne opfordrer regeringen til at indkalde til forhandlinger om genindførelsen af store bededag.
En økonomisk plan indeholdende et opdateret skøn over det økonomiske råderum vil udgøre det finansieringsmæssige grundlag for forhandlingerne.