Forslag til folketingsbeslutning om at skabe mulighed for dispensation fra kommunernes anlægsloft

Fremsat den 26. februar 2026 af Søren Egge Rasmussen (EL), Pelle Dragsted (EL), Peder Hvelplund (EL), Rosa Lund (EL), Trine Pertou Mach (EL), Leila Stockmarr (EL), Søren Søndergaard (EL), Victoria Velasquez (EL) og Mai Villadsen (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om at skabe mulighed for dispensation fra kommunernes anlægsloft

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Søren Egge Rasmussen (EL)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om at skabe mulighed for dispensation fra kommunernes anlægsloft.

(Beslutningsforslag nr. B 106)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af folketingsåret 2025-26 at komme med de nødvendige initiativer, der skaber friere rammer og en dispensationsordning i forhold til kommunernes anlægsloft, særlig med henblik på tværkommunalt samarbejde, hjemtagelse af udliciterede opgaver, grønne investeringer samt renovering af sundhedsskadelige eller utidssvarende faciliteter.

Kommunerne er underlagt økonomiske rammer i form af service- og anlægslofter.

Det kan i visse tilfælde begrænse mulighederne for at opretholde og udvikle den kommunale kernevelfærd samt gennemføre nødvendige og langsigtede investeringer.

Anlægsloftet kan særlig virke begrænsende i kommuner med en solid økonomi og en likviditet, der helt eller delvis lever op til Finansministeriets anbefalinger, og hvor der samtidig er behov for renovering af faciliteter, klimatiltag eller håndtering af demografiske ændringer og omstillinger, herunder hjemtagelse af opgaver.

Der kan være behov for at stille særlige betingelser for dispensation i kommuner med utilstrækkelig likviditet, men for en række kommuner kan de gældende rammer udgøre en unødig begrænsning for lokal udvikling og rettidig omstilling.

Det foreslås derfor, at der etableres en dispensationsordning inden for de nedenfor nævnte områder

For det første foreslås der mulighed for dispensation i forbindelse med renovering, herunder særlig hvor der er tale om sundhedsskadelige eller utidssvarende faciliteter.

En betydelig del af den kommunale bygningsmasse har et dokumenteret renoveringsbehov (»13 organisationer og fagforeninger i opråb: Giv os grønne og sunde velfærdsbygninger«, Blik- og Rørarbejderforbundet, den 11. april 2024;

»State of the Nation 2020 – Offentlige og almennyttige bygninger«, FRI, 2020).

Samtidig medfører demografiske ændringer i mange kommuner behov for nybyggeri, udbygning og renovering.

Når anlægsrammen ikke giver mulighed for både at opføre nye faciliteter og renovere eksisterende, kan det medføre udsættelse af nødvendige forbedringer, selv i kommuner med en sund økonomi og god likviditet (»Skolernes indeklima«, Realdania, 2021).

En dispensationsadgang vil kunne sikre tidssvarende og forsvarlige fysiske rammer for borgere og ansatte.

For det andet foreslås der mulighed for dispensation ved hjemtagelse af tidligere udliciterede opgaver.

Kommunerne anvender i varierende omfang private leverandører til løsning af opgaver.

I situationer, hvor en kontrakt ophører, misligholdes eller af andre grunde ønskes hjemtaget, kan der opstå behov for hurtigt at etablere faciliteter og kapacitet.

Anlægsloftet kan i sådanne tilfælde forsinke eller vanskeliggøre en hensigtsmæssig hjemtagelse.

En dispensationsordning vil kunne understøtte en smidig overgang og sikre kontinuitet i opgaveløsningen.

Det vil samtidig sikre mod uhensigtsmæssige fald i service og undgå midlertidige økonomisk tunge løsninger, der alligevel skal udskiftes.

For det tredje foreslås der mulighed for dispensation i forbindelse med tværkommunale løsninger, herunder særlig på socialområdet.

Oprettelse af specialiserede tilbud kan i mange tilfælde forudsætte samarbejde mellem flere kommuner for at sikre tilstrækkeligt fagligt grundlag og bæredygtig drift.

Efter gældende regler vil den kommune, hvori et fælles tilbud fysisk placeres, få hele anlægsudgiften indregnet under eget anlægsloft, uanset at tilbuddet betjener flere kommuner.

Dette kan udgøre en barriere for etablering af tværkommunale institutioner.

En dispensationsordning for sådanne projekter vil kunne fremme hensigtsmæssige tværkommunale samarbejder, større faglighed og en mere effektiv ressourceanvendelse.

For det fjerde foreslås der mulighed for dispensation til grønne investeringer.

Kommunerne spiller en væsentlig rolle i den grønne omstilling, og med muligheden for at etablere vedvarende energiløsninger, herunder solceller på egne bygninger, styrkes muligheden for at fremme den grønne omstilling lokalt (»Solen skinner på kommunerne: Nye regler baner vej for solceller på offentlige bygninger«, DR Nyheder, den 28. august 2025).

Grønne investeringer kan på længere sigt reducere driftsudgifter og bidrage til opfyldelse af nationale og internationale klimamål, jf. Parisaftalen.

Under de nuværende anlægsrammer kan sådanne investeringer imidlertid komme i konkurrence med andre nødvendige og presserende anlægsprojekter i kernevelfærden.

En målrettet dispensationsadgang vil kunne understøtte, at kommunerne gennemfører klimarelaterede investeringer uden at fortrænge øvrige presserende behov, og det er noget som samtidig både økonomisk og klimamæssigt er en gevinst.