Forslag til folketingsbeslutning om et stop for kommercielle dyretransporter på mere end 3 timer

Fremsat den 26. februar 2026 af Helene Brydensholt (ALT), Sascha Faxe (ALT), Torsten Gejl (ALT), Karin Liltorp (ALT), Christina Olumeko (ALT) og Franciska Rosenkilde (ALT)

Forslag til folketingsbeslutning

om et stop for kommercielle dyretransporter på mere end 3 timer

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Helene Brydensholt (ALT)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om et stop for kommercielle dyretransporter på mere end 3 timer.

(Beslutningsforslag nr. B 104)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Folketinget pålægger regeringen i denne regeringsperiode at begrænse transporttiden ved kommerciel transport af levende dyr til maksimalt 3 timer, at skærpe den danske kontrol med dyretransporter og at indføre administrative bøder ved overtrædelser af transporttiderne.

Derudover opfordrer folketinget regeringen til, at Danmark bruger EU’s regionalstøtte til at støtte mobile og lokale slagtehuse, så slagtning kan ske tættere på gården og skabe arbejdspladser i landdistrikterne.

Forslaget drejer sig om dyr i den kommercielle animalske produktion og omfatter altså ikke f.eks. hunde og heste.

Jo længere en dyretransport er, jo mere påvirker det dyrene.

Derfor ønsker forslagsstillerne kun korte indenrigstransporter på maksimalt 3 timer med den effekt, at eksport begrænses, og at flere dyr slagtes herhjemme.

Vi har siden 2007 set en femdobling af lange grisetransporter på mere end 8 timer fra Danmark.

Det er ikke den vej, Alternativet ønsker for landbruget, og det presser de danske slagterier (Miljø- og Fødevareudvalget, MOF alm. del – bilag 190, folketingsåret 2023-24).

I dag er kontrollen med dyretransporter desuden meget mangelfuld, bl.a. grundet ressourceknaphed hos politiets dyrevelfærdsenheder og det faktum, at størstedelen af de grænseoverskridende dyretransporter af grise fra Danmark udføres af udenlandske transportfirmaer, som politiet ikke kan strafforfølge for overtrædelser begået i udlandet.

Administrative bøder vil kunne imødegå de store udfordringer, der er i dag, hvis de veterinære myndigheder får bemyndigelse til at udstede bøder, f.eks. ved overtrædelser konstateret ved returlogbogskontrollen.

Derfor er det også foreslået af Europa-Kommissionen, at medlemsstaterne skal kunne udstede administrative bøder (Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning KOM (2023) 0770 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter).

Derudover bør der indføres aflæsningskontrol på danske samlesteder samt dyrlægetilsyn ved ankomst til et samlested, som ellers blev fjernet af Fødevarestyrelsen i 2023 (»Løftebrud: Kontrol med grisetransporter svækket mark‍ant«, Dyrenes Beskyttelse, den 28. november 2025).

Forslaget opfordrer til, at Danmark bruger EU’s regionalstøtte til at støtte mobile og lokale slagtehuse, da langt mere slagtning bør kunne ske, hvor dyrene allerede er.

I dag findes flytbare slagterier og modulslagterier, som praktiserende slagtere i højere grad bruger, efter Fødevarestyrelsen for nogle år siden åbnede for gårdslagtninger (»Flytbare slagterier vinder frem«, fødevaremagasinet, oktober 2022).

Skabes der endnu bedre vilkår for gårdslagtninger, vinder både dyrevelfærden og danske arbejdspladser.

Forholdet til EU-retten

Det må konstateres, at EU-retten ikke er et statisk regelsæt, men et levende og dynamisk retssystem, der skal fortolkes i lyset af samfundets værdier, videnskabelige erkendelser og etiske udvikling.

Det gælder også varebegrebet.

Det er Alternativets grundlæggende opfattelse, at dyr ikke kan behandles som en traditionel vare uden særhensyn i relation til EU-rettens regler.

Dette synspunkt understøttes allerede af gældende EU-ret.

EU-Domstolen har i sag C-219/07 fastslået, at medlemsstater råder over et betydeligt reguleringsrum ved indførelsen af nationale restriktioner, selv hvor disse kan påvirke den frie varebevægelighed.

Sagen vedrørte et belgisk forbud mod opbevaring af visse pattedyr, som lovligt kunne opbevares i andre medlemsstater, og Domstolen fastslog, at EU-retten i sig selv ikke var til hinder for en sådan national foranstaltning (Sag C-219/07, »Nationale Raad van Dierenkwekers en Liefhebbers VZW, Andibel VZW mod Belgische Staat«, den 19. juni 2008).

Det er herudover Alternativets klare opfattelse, at dette beslutningsforslag ikke indebærer vilkårlig diskrimination, men er begrundet i et tvingende alment hensyn og udformet i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.

Det følger af Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), artikel 13, at dyr anerkendes som følende væsener, og at både Unionen og medlemsstaterne er forpligtede til at tage fuldt hensyn til dyrevelfærd ved fastlæggelsen og gennemførelsen af politikker inden for bl.a. transport og det indre marked.

Denne traktatfæstede anerkendelse indebærer, at medlemsstaterne råder over et udvidet juridisk skøn ved vedtagelsen af nationale regler, der har til formål at beskytte dyrevelfærden.

Dyrevelfærd udgør dermed et traktatanerkendt tvingende alment hensyn, som tillægges vægt i proportionalitetsvurderingen.

Når formålet med en national foranstaltning er beskyttelsen af et sådant hensyn, må medlemsstaterne indrømmes et bredere skøn ved vurderingen af, hvilke foranstaltninger der er egnede og nødvendige.

TEUF, artikel 13, indebærer således, at dyrevelfærd ikke kan reduceres til et sekundært hensyn i proportionalitetsafvejningen.

Nationale regler om maksimal transporttid for levende dyr kan derfor anses for proportionale og forenelige med EU-retten, selv om de indebærer en restriktion af den frie varebevægelighed, når de er sagligt begrundet, konsekvent udformet og egnede til at forebygge konkret og dokumenterbar lidelse hos dyr.

I den konkrete sammenhæng understreges behovet for national regulering af, at der dagligt transporteres mere end 45.000 levende grise ud af Danmark, samtidig med at der er veldokumenterede vanskeligheder ved effektiv håndhævelse af dyretransportregler på tværs af landegrænser.

På den baggrund taler både hensynet til dyrevelfærd og hensynet til effektiv håndhævelse for, at levende dyr ikke ukritisk underlægges samme retlige logik som døde genstande i den frie varebevægelse.

Efter Alternativets opfattelse har Danmark derfor hjemmel i EU-traktaten til at fastsætte nationale regler om maksimalt 3 timers transporttid for levende dyr, når reglerne er sagligt begrundede, proportionale og har til formål at beskytte dyr som levende og følende væsener.