Forslag til folketingsbeslutning om en konkret plan for at nå økologimålet

Fremsat den 26. februar 2026 af Søren Egge Rasmussen (EL), Pelle Dragsted (EL), Peder Hvelplund (EL), Rosa Lund (EL), Trine Pertou Mach (EL), Leila Stockmarr (EL), Søren Søndergaard (EL), Victoria Velasquez (EL) og Mai Villadsen (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om en konkret plan for at nå økologimålet

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Søren Egge Rasmussen (EL)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om en konkret plan for at nå økologimålet.

(Beslutningsforslag nr. B 103)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Folketinget pålægger regeringen senest medio 2026 at fremlægge en plan med konkrete tiltag, der anskueliggør, at vi kan leve op til den politiske målsætning om at fordoble økologien i 2030.

Forslaget om, at regeringen skal fremlægge en konkret plan for at nå økologimålet, har til formål at sætte fart på omstillingen af Danmarks fødevareproduktion og -forbrug til økologi i overensstemmelse med de politiske aftaler mellem regeringen og en række af Folketingets partier og i overensstemmelse med regeringens egen økologistrategi.

Den politiske målsætning om at fordoble det økologiske areal og fremme økologien fremgår af

I forståelsespapiret fra 2019 satte den socialdemokratiske regering og det parlamentariske grundlag (Enhedslisten, Radikale og SF) ambitiøse mål for økologien som en del af den grønne omstilling.

Målet var at fordoble det økologiske landbrugsareal, eksporten af økologiske varer og danskernes forbrug af økologi inden 2030 for at kunne styrke klima, natur og biodiversitet.

Af landbrugsaftalen fra 2021 fremgår det, at en fordobling af det økologiske areal forventes at have en klimaeffekt på 0,5 mio. t CO 2 e-reduktion.

Det fremgår også, at der skal udarbejdes »en strategi for økologi, der kan understøtte en fordobling af det økologiske areal, efterspørgsel efter økologiske varer, forbrug og eksport«.

I regeringsgrundlaget fra 2022 står der om udviklingssporene i landbrugsaftalen fra 2021, herunder fordoblingen af det økologiske areal, at »Regeringen vil have fokus på at få disse virkemidler implementeret hurtigst muligt«.

I 2023 fremlagde regeringen så sin økologistrategi, hvor der fremgår konkrete målsætninger for fordobling i 2030 af det økologiske areal, så det udgør 21 pct. af det danske landbrugsareal, så afsætningen af økologiske produkter i Danmark udgør 25,8 mia. kr. i detailhandlen og 4,6 mia. kr. i de professionelle køkkener, og så økologieksporten udgør 5,8 mia. kr. i 2030.

Det fremgår, at fordobling‍smålene skal ses i forhold til 2018 som baseline.

I den grønne trepartsaftale fra 2024 står der

»Det er aftalepartiernes ambition at fordoble det økologiske areal i 2030 i henhold til Landbrugsaftalen fra 2021.

Aftalepartierne er i den forbindelse enige om fortsat at arbejde for at understøtte efterspørgsel efter økologiske varer, forbrug og eksport i tråd med regeringens økologistrategi.

Aftalepartierne er enige om, at en samlet klimaløsning for dansk landbrug ikke skal fortrænge økologisk produktion i forhold til konventionel produktion«.

Til trods for at målsætningen om en fordobling af økologien har eksisteret siden 2019 og er blevet gentaget af både regeringen selv og i aftaler med bred opbakning i Folketinget, er udviklingen desværre gået i stå, og regeringen har endnu ikke fremlagt forslag til nye tiltag eller finansiering, og som anskueliggør vejen til at nå målsætningen.

Med mindre end 5 år tilbage til at nå i mål er det tydeligt, at der er brug for handling.

Samtidig er der usikkerhed om en række af tiltagene i regeringens klimaprogram (»Klimaprogram 2025«, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, 2025), hvilket set med forslagsstillernes øjne bør føre til styrket fokus på at få sikre virkemidler – såsom omstilling til økologi – implementeret hurtigst muligt.

Omstillingen til økologi har samtidig en lang række positive sideeffekter og er derfor fra et samfundsøkonomisk synspunkt en virkelig god investering.

Der er en række oplagte politiske muligheder i den kommende tid for at fremme væksten inden for økologien, herunder implementeringen af den nye EU-landbrugsstøtte (CAP) og en kommende regulering for at beskytte danskernes drikkevand på baggrund af Miljøministeriets nye analyse (»Analyse af Reguleringsmuligheder for Beskyttelse af Drikkevandet – Sårbare grundvandsdannende områder«, Miljø- og Ligestillingsministeriet, januar 2026) Herudover er det oplagt at prioritere indsatser rettet mod offentlige indkøb og professionelle køkkener og at sikre en langsigtet og øget finansiering til innovation, forskning m.m.

Regeringen har for nylig i forbindelse med Organic Summit i København i 2025 vist opbakning til økologien som en hjørnesten i den grønne omstilling og til et mere ambitiøst økologimål på 25 pct. af EU’s landbrugsareal og fødevareforbrug i 2030.

Her udtalte finansminister Nicolai Wammen

»Jeg anerkender Organic Summits charter.

Det er et ambitiøst charter og en inspirerende og vigtig ambition, I har sat.

Økologisk landbrug er en vital hjørnesten i den grønne omstilling.

Verden har brug for mere økologisk landbrug.

Verden har brug for jer«.

(»Med nyt charter udstikker Organic Summit vejen mod 25 % økologi i 2030«, Økologisk Landsforening via ritzau.dk, den 19. august 2025)

Det er på den baggrund Enhedslistens klare forventning, at regeringen kan støtte dette beslutningsforslag.

Tal for økologi i Danmark

I 2024 var det økologiske areal på 295.145 ha. Det er en stigning af det økologiske areal på 5,7 pct. sammenlignet med 2018.

Det svarer til omkring 11 pct. af det samlede landbrugsareal.

Det viser, at der stadig er langt til målet om fordobling sammenlignet med 2018.

I 2024 udgjorde omsætningen af økologiske produkter i Danmark 16 mia. kr. i detailhandlen og 3,6 mia. kr. i de professionelle køkkener.

Det er en stigning på 24 pct. i detailhandlen og 50 pct. i de professionelle køkkener (Temaside »Økologi« og tilhørende undersider fra Danmarks Statistik, dst.dk).

I 2025 er salget faldet med 1,8 pct. (»Vi købte færre økologiske fødevarer i 2025«, dr.dk, den 4. februar 2026).

Det er tydeligt, at der fortsat er brug for en markant indsats for at nå målet om, at omsætningen skal være fordoblet i 2030.

I 2024 udgjorde økologieksporten 3,6 mia. kr., og selv om der er tale om en pæn vækst på 24 pct. sammenlignet med 2018, er der stadig brug for en markant indsats for at nå målet om, at eksporten skal være fordoblet og udgøre 5,8 mia. kr. i 2030, jf. temaside »Økologi«, dst.dk.

Der er generelt en høj opbakning til økologi i den danske befolkning, hvilket bl.a. kommer til udtryk ved, at 48 pct. af danskerne i en undersøgelse fra 2025 svarer, at de inden for den nære fremtid på 1-3 år forventer at øge deres forbrug af økologiske fødevarer sammenlignet med deres forbrug i dag.

Pris, tilgængelighed, variation og manglende viden om fordelene nævnes som de mest udbredte barrierer for at købe mere økologi (»Mange forbrugere forventer at købe mere økologi om 1-3 år«, Landbrug & Fødevarer, 2025).

Usikkerhed om en række klimatiltag

Der har vist sig at være en række problemer i forbindelse med nogle af de nye klimateknologier i regeringens klimaprogram, som både skaber væsentlig usikkerhed om realismen i tidsplanen frem mod 2030 og om, hvorvidt teknologierne kommer til at have den ventede effekt i form af reduktioner målt i million ton CO 2 e.

I forhold til landbruget drejer det sig i særlig grad om to teknologier nemlig fodertilsætningsstoffer til køer og pyrolyse, der ifølge den grønne treparts-aftale tilsammen skal bidrage med reduktioner på 0,7-1 mio. ton CO 2 e i 2030.

Det svarer til mere end en tredjedel af de CO 2 e-reduktioner på 1,8-2,6 mio. ton CO 2 e i 2030, der er budgetteret med i aftalen (»Klimaløsning for landbruget m.v.«, faktaark til grøn treparts-aftale, Økonomiministeriet, oem.dk, den 28. juni 2024).

I forhold til fodertilsætningsstofferne har danske malkekvægsproducenter rapporteret omfattende problemer med mistrivsel, nedsat foderoptag, nedsat mælkeydelse og endda køer, som måtte aflives, efter at et krav om 80 dages fodring med Bovaer trådte i kraft i 2025.

Undersøgelsen af de dyrevelfærdsmæssige konsekvenser, som ministeriet har bestilt hos Aarhus Universitet, forventes først klar i 2029 (»Fodertilsætningsstoffet Bovaer«, fødevarestyrelsen.dk, den 6. februar 2026).

I forhold til pyrolyse og biokul har naboer til pyrolyseanlægget i Hjørring Kommune siden starten af 2025 klaget over, at de bliver syge af røgen og stanken fra fabrikken.

Undersøgelsen af, hvilke giftige stoffer der dannes ved pyrolyse, forventes først klar i slutningen af 2026.

Derudover har to ud af fire kommuner, der var udset til at deltage i flerårige markforsøg med biokul, sagt pænt nej tak til at være med, efter at Miljøstyrelsen i foråret 2025 sendte en udtalelse i høring, hvor der står, at der er risiko for, at biokullet indeholder kræftfremkaldende tjærestoffer, PFAS og tungmetaller.

Markforsøgene skulle efter planen være gennemført i 2033 (»Miljøstyrelsens vejledende udtalelse om udbringning af biokul til jordbrugsformål«, Miljøstyrelsen, den 13. november 2025, og »Status på langtidsforsøg med biokul på dansk landbrugsjord«, rådgivningsnotat fra DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 2025).

Det er derfor tydeligt, at der er brug for andre tiltag for at indfri klimamålsætningerne for landbruget.

Her kan omstilling til økologi bidrage med sikre reduktioner.

I landbrugsaftalen fra 2021 vurderes en fordobling af det økologiske areal at have en reduktionseffekt på 0,5 mio. ton CO 2 e, og flere reduktioner vil kunne hentes ved at fortsætte økologiomstillingen til et større areal efter 2030.

Positive sideeffekter ved økologiomstilling

Ved at sætte fart på omstillingen til økologi løser vi på en gang en lang række problemer i fødevareproduktionen

Som finansminister Nicolai Wammen så fint opsummerede i sin afslutningstale til deltagerne på Organic Summit

»Ved at øge økologien får vi bl.a. færre pesticider til gavn for vores drikkevand og naturlige økosystemer.

Vi har allerede taget vigtige skridt, men vi må blive ved med at skubbe på en mere økologisk fremtid.

Det skal vi ikke kun i Danmark, men også rundt om på kloden.

Derfor er mit håb, at denne summit kan øge ambitionerne og idé- og vidensdelingen kan accelerere skiftet til et bæredygtigt landbrug.

Verden har brug for mere økologisk landbrug.

Verden har brug for jer«.

(»Nicolai Wammen: »Verden har brug for mere økologi««, ØkologiskNu, okonu.dk, den 19. august 2025).

-

»Retfærdig retning for Danmark« - (forståelsespapir af Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten), aftale indgået den 25. juni 2019.

-

»Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug« (landbrugsaftalen), aftale indgået den 4. oktober 2021 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Kristendemokraterne.

-

»Ansvar for Danmark – Det politiske grundlag for Danmarks regering« (regeringsgrundlag), regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), indgået den 14. december 2022.

-

»Strategi for økologi«, Ministeriet for Landbrug, Fødevarer og Fiskeri, december 2023.

-

»Aftale om Implementering af et Grønt Danmark« (aftale om den grøn trepart), aftale indgået den 18. november 2024 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre.

-

Med omstilling til økologi kan fødevareproduktionen fortsætte i de sårbare grundvandsdannende områder, hvor Miljøministeriet har konkluderet at det samfundsøkonomisk er mest fordelagtigt at lave et nationalt sprøjteforbud.

-

Økologien sikrer langt bedre forhold for produktionsdyrene, fordi økologien på en lang række områder stiller strengere krav til dyrevelfærden, herunder bl.a. større pladskrav, krav til, at alle dyr skal udenfor i dele af deres liv, og krav om senere fravænning af grise.

-

En øget omsætning af økologiske fødevarer vil være en gevinst for folkesundheden, ved at befolkningen vil blive udsat for færre pesticidrester i fødevarer, ligesom naboer til landbrug, der omstiller fra konventionel til økologisk drift, vil undgå at blive udsat for pesticider, der spredes i luften, når der sprøjtes.

-

Biodiversiteten på og omkring markerne, herunder i skel, på tilstødende naturarealer eller vandområder, får bedre vilkår, når den ikke udsættes for pesticidforurening via luft eller afvanding fra markerne, når det regner.

-

Kvælstofudledningen fra økologiske marker er markant lavere end fra konventionelt dyrkede marker, svarende til en reduktion på 16 kg N/ha ved omlægning fra nuværende konventionel praksis til nuværende økologisk produktion (»Opdatering af kvælstofudvaskning fra økologiske bedrifter«, DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 2020).