Forslag til folketingsbeslutning om en whistleblowerordning om misrøgt i landbruget

Fremsat den 26. februar 2026 af Helene Brydensholt (ALT), Sascha Faxe (ALT), Torsten Gejl (ALT), Karin Liltorp (ALT), Christina Olumeko (ALT) og Franciska Rosenkilde (ALT)

Forslag til folketingsbeslutning

om en whistleblowerordning om misrøgt i landbruget

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Helene Brydensholt (ALT)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om en whistleblowerordning om misrøgt i landbruget.

(Beslutningsforslag nr. B 101)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Folketinget pålægger regeringen at indføre en whistleblowerordning for dyreproduktion, der kan benyttes af alle, som opdager misrøgt eller andet, der ikke er i orden for dyrevelfærden.

Ordningen skal være tilgængelig for alle, uanset om det er ansatte, praktikanter, dyrlæger, chauffører, naboer eller leverandører.

I de seneste år har der været fokus på landbrugets behandling af produktionsdyr, både i form af en udtalelse fra Det Dyreetiske Råd fra 2025 om store dyrevelfærdsmæssige udfordringer i svineproduktionen (»Det Dyreetiske Råd: Udtalelse om svineproduktion«, august 2025) og i pressedækningen af dyrevelfærden i den danske svineproduktion, bl.a. ved dokumentarudsendelsen »Hvem passer på grisene?

– Afsløringer hos landbrugets top« på TV 2 i december 2025.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri har i gentagne samråd i Folketinget understreget, at regeringen har fokus på dyrevelfærd, at kontrollen bliver skærpet og baseret på en risikobaseret tilgang, og at der ikke er tale om et generelt problem i svineproduktionen, men at antallet af anmærkninger skal bringes ned (Miljø og Fødevareudvalget, MOF alm. del – svar på samrådsspørgsmål U, V, W, X, Y og Z).

Ministeren har fremhævet den risikobaserede kontrol som en mulighed for at få et bedre indblik i de problematiske besætninger.

Alternativet har bedt ministeren redegøre for den risikobaserede kontrol (Miljø- og Fødevareudvalget, alm. del – svar på spørgsmål 458), for en risikobaseret kontrol er jo ikke bedre end det grundlag, risikovurderingen foretages på.

Alternativet ønsker derfor at styrke myndighedernes grundlag for at lave en effektiv kontrol.

Indtil nu har offentligheden i høj grad fået adgang til viden om forholdene i den konventionelle dyreproduktion gennem aktivister, der har skaffet sig adgang til besætninger.

Men afsløringer af misrøgt bør ikke kun afhænge af, om aktivister får adgang.

Der er mange omkring landbruget, der vil kunne hjælpe med tip, som kan styrke kontrollen med dyrevelfærden i produktionen.

Det kunne være tip fra ansatte, praktikanter, dyrlæger, chauffører, naboer og leverandører, som overværer eller observerer forhold eller handlinger, der ikke er i orden, og som gerne vil sige fra, men som f.eks. kan føle et socialt pres eller en frygt for at miste jobbet eller kunder.

Indberetninger til whistleblowerordningen vil være en mulighed for at få et bedre overblik over, hvor og hvornår misrøgt finder sted.

Whistleblowerordningen bør derfor resultere i hurtig handling og ikkevarslede kontrolbesøg, så misrøgt kan undersøges i de enkelte situationer.

Forslagsstillerne har noteret sig, at ministeren har fremsat lovforslag nr. L 99 om højere straffe for at overtræde dyrevelfærdsloven.

Det er efter forslagsstillernes opfattelse vigtigt, at højere straffe følges op med en mere effektiv kontrol.

En whistleblowerordning kan blive et centralt instrument i den forbindelse.