Forslag til folketingsbeslutning om at sikre en høj grad af selvforsyning i den danske fødevareproduktion

Fremsat den 25. februar 2026 af Helene Brydensholt (ALT), Sascha Faxe (ALT), Torsten Gejl (ALT), Karin Liltorp (ALT), Christina Olumeko (ALT) og Franciska Rosenkilde (ALT)

Forslag til folketingsbeslutning

om at sikre en høj grad af selvforsyning i den danske fødevareproduktion

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Helene Brydensholt (ALT)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om at sikre en høj grad af selvforsyning i den danske fødevareproduktion.

(Beslutningsforslag nr. B 99)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Folketinget pålægger regeringen at fremlægge en plan for, hvordan Danmark kan udmønte landbrugsstøtteordningen, så landmændene honoreres for at producere mad til mennesker frem for foder til dyr, og så der i langt højere grad sikres en bred fødevareforsyningssikkerhed for den danske befolkning.

Størstedelen af det danske landbrug producerer svinekød og mælk, mens den danske frugt og grønt-produktion er svundet ind til meget få procent.

I Danmark importerer vi tre fjerdele af vores grøntsager og ni tiendedele af vores frugt, viser Madkulturens analyserapport fra 2005 »Mere dansk frugt og grønt – Derfor er det vigtigt.

Derfor er det svært.« .

Sådan har det ikke altid været.

For 60 år siden var under en tiendedel af grøntsagerne og halvdelen af frugten importeret.

Selv afgrøder, der passer til det nordiske klima, importeres i dag i høj grad fra udlandet.

Det gælder f.eks. æbler, salat og kål, jf. analyserapporten fra Madkulturen.

I dag står husdyrproduktionen i dansk landbrug for 90 pct. af landbrugets CO 2 -udledning.

Samtidig er husdyrprodukti‍onen meget pladskrævende.

Produktionen af foder til dyrene er den klart største arealforbruger i Danmark.

Foderproduktionen kræver næsten halvdelen af Danmarks samlede areal.

Derudover kræver den store danske import af foderstoffer, der primært bruges til svinefoder, et opdyrket areal på størrelse med Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm tilsammen – primært i Sydamerika (»Fosfor i et bæredygtigt landbrug«, Rådet for Grøn Omstilling, 2021).

Hvis belastningen fra dansk landbrug skal reduceres, skal der lukkes ned for særlig soyaimporten.

Det vil reducere den globale CO 2 -udledning med cirka 6,2 mio. t CO 2 -e (»Dansk sojaimport er en massiv klimabelastning«, csr.dk, den 29. april 2020).

Det svarer omtrent til den samlede udledning fra privatbilisme i Danmark (»Grøn omstilling af personbiler i Danmark – Reduktion af CO2-udledning gennem reparation og udskiftning «, Forsikring & Pension, 2024).

Alternativets ambition er, at Danmark skal reducere sin kødproduktion til den mængde, danskerne selv kan spise.

Det vil reducere CO 2 -udledningen fra landbruget med cirka 86 pct. (»Transition from Animal-Based to Plant-Based Food Production to Reduce Greenhouse Gas Emissions from Agriculture – The Case of Denmark«, Sustainability 2020, årgang 12, nr. 19, artikel 8228).

Hvis kødproduktionen i Danmark reduceres, kan der på et langt mindre areal dyrkes markant mere mad til flere mennesker.

Ved produktion af kød og mejeriprodukter går kalorierne og proteinerne tabt i forhold til en plantebaseret produktion.

Det gælder 40 pct., 50 pct., 75 pct., 90 pct. og 96 pct. for henholdsvis æg, kylling, mælkeprodukter, gris og oksekød (»The opportunity cost of animal based diets exceeds all food losses«, PNAS, 2018, årgang 115, nr. 15, side 3804).

Det er derfor ineffektivt fødevaremæssigt at satse på husdyrproduktion frem for plantebaseret mad.

1 ha landjord kan brødføde fire til fem gange så mange personer, hvis man producerer plantebaserede fødevarer til mennesker, i forhold til hvis den bliver brugt til at producere foder til den animalske produktion (»Landbruget: omstilling fra animalsk- til plantebaseret produktion kan bidrage stort til at nå de danske klimamål«, Kraka, 2024).

Opprioriteringen af plantebaseret fødevareproduktion er i sig selv en mulighed for at øge beskæftigelsen i dansk landbrug.

Det estimeres, at der vil kunne skabes mellem 9.000 og 27.000 nye arbejdspladser inden for fødevaresektoren, hvis det lykkes Danmark at opnå mellem 1 og 3 pct. af det globale marked for plantebaserede fødevarer (»AgriFoodTure: Roadmap for sustainable transformation of the danish agri-food system«, SEGES, 2021).

Vi har i Nato forpligtet os på modstandskraft i Natopagtens artikel 3.

Dette gælder ikke kun militært, men også civilt, og her er fødevaresikkerhed et af de grundlæggende krav (»Resilience, civil preparedness and Article 3«, NATO, nato.int, 2024) .

Selvforsyning er en vital del af den fødevaresikkerhed, som må anses for at være nødvendig i den nuværende sikkerhedssituation.

Desuden er fødevaresikkerhed et af kerneelementerne i et lands resiliens, og derfor er egen produktion af fødevarer et vigtigt element i både forsvars-, sikkerheds- og beredskabspolitikken.