Forslag til folketingsbeslutning om grises adgang til udearealer m.v.

Fremsat den 25. februar 2026 af Helene Brydensholt (ALT), Sascha Faxe (ALT), Torsten Gejl (ALT), Karin Liltorp (ALT), Christina Olumeko (ALT) og Franciska Rosenkilde (ALT)

Forslag til folketingsbeslutning

om grises adgang til udearealer m.v.

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Helene Brydensholt (ALT)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om grises adgang til udearealer m.v.

(Beslutningsforslag nr. B 97)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Folketinget pålægger regeringen i denne regeringsperiode at udarbejde en plan for gennemførelse af et krav om adgang til udearealer med bl.a. mulighed for at rode i jord og adgang til tilstrækkelige stimuli for alle grise i Danmark, så grisene kan udfolde deres naturlige adfærdsmæssige, fysiologiske og sundhedsmæssige behov.

Det vil også nedbringe behovet for antibiotika markant, at dyrene bliver mindre syge.

Regeringen pålægges herudover at indkalde partierne, der stemmer for forslaget, til forhandlinger om finansiering af planen.

Beslutningsforslaget er en delvis genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 179, folketingsåret 2023-24.

I Danmark produceres der ca. 30 mio. grise om året, hvoraf 97 pct. af disse produceres konventionelt.

En konventionel gris på 85-110 kg har kun krav på 0,65 m 2 plads at leve på (»Danmark har stadig verdensrekord i grise«, Dyrenes Beskyttelse, den 19. december 2025).

Det medfører alt for stor mistrivsel, sygdom og død blandt grisene.

De såkaldt konventionelt opdrættede grise har ikke adgang til udearealer, men står så tæt sammen, at det kan sammenlignes med at holde dyr i bur.

I Danmark er langt de fleste grise derfor »burgrise«.

I efteråret 2020 besluttede et enigt Folketing, at produktionen af buræg i Danmark skulle stoppe.

Produktion af buræg blev ulovligt fra 2023 med en udfasningsperiode på 12 år, jf. bekendtgørelse nr. 818 af 15. juni 2023.

Daværende fødevareminister Rasmus Prehn (S) udtalte i den forbindelse i en pressemeddelelse: »Burhøns lever – som navnet antyder – hele livet spærret inde i små bure med begrænset plads til at baske med vingerne.

Danmark er på mange måder et foregangsland inden for landbruget, og det skal vi også være, når det kommer til dyrevelfærd.

(.

.

.) så burægsproduktion bliver fortid i Danmark og forhåbentlig kan inspirere andre lande til at gøre det samme« (»Prehn forbyder produktion af buræg i Danmark«, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, den 22. september 2022).

Bortset fra det faktum, at grise ikke har vinger, som de kan baske med, har grise på samme måde som burhøns krav på at kunne bevæge sig frit.

Hvis Danmark skal være et foregangsland inden for dyrevelfærd, bør det ikke længere være tilladt at opdrætte grise, som lever hele deres liv tæt indespærret i en stald.

Danmark er ikke førende inden for dyrevelfærd for grise.

Vi ligger en smule over gennemsnittet for EU-landene, men både Storbritannien og Sverige ligger langt højere i målinger af grisevelfærd (»Styrkelse af grisenes velfærd gennem markedsdrevne initiativer: Formidling af resultater fra to forskningsprojekter«, Tove Christensen og Peter Sandøe, Københavns Universitet, 2020, side 101-105).

Borgerne i både Danmark og i resten af verden kræver seriøs dyrevelfærd.

Næsten 1,4 millioner europæere, herunder 65.000 danskere, har skrevet under på borgerforslaget »End The Cage Age«, der ønsker et forbud i EU mod brug af bure for alle dyr.

Et overvældende flertal af EU-parlamentarikerne har stemt for en resolution, der tilkendegav parlamentets støtte til forslaget.

At dyr er levende, sansende væsener, er slået fast med dyrevelfærdsloven i 2020, jf. lov nr. 133 af 25. februar 2020.

Loven har til formål også at varetage dyreetiske hensyn.

Der var bred opbakning til loven, idet samtlige partier stemte for den.

Tiden må nu være inde til, at vi tager dyrevelfærdsloven alvorligt og indfører krav om adgang til udearealer for alle danske grise, så de kan få dækket deres naturlige adfærdsmæssige, fysiologiske og sundhedsmæssige behov.

Planen for gennemførelse af et krav om adgang til udeare‍aler skal indeholde en opgørelse af omkostningerne ved forslaget.

Regeringen skal indkalde de partier, der stemmer for forslaget, til forhandlinger om finansiering af planen.

Den intensive produktionsform i det konventionelle svinebrug er kritiseret fra en række sider.

Etisk Råd anbefalede så sent som i 2025 at sætte gang i en omlægning af den intensive animalske produktionsform af hensyn til at nedbringe forbruget af antibiotika på det veterinære område, da særlig forbruget i svineproduktionen er helt enormt (»Antibiotikaresistens – Etiske Dilemmaer i Forvaltningen af Samfundets Økologiske Råderum«, Det Etiske Råd, 2025).

Ifølge Dyrenes Beskyttelse er antibiotika blevet et produktionsmiddel i landbruget, da »[a]vl mod stadig større kuld af pattegrise, for tidlig fravænning af smågrise fra søerne, umoderne staldsystemer og lange transporttider driver behovet for at brug af antibiotika, og bør udfases hurtigst muligt for at bringe antibiotikaforbruget ned« (»Etisk Råd melder sig i koret: syg og livsfarlig svineproduktion skal lægges om«, Dyrenes Beskyttelse, 2025).

Desuden ser vi en dødelighed på 15-16 pct. i den konventionelle produktion.

Det er fuldstændig uacceptabelt og hænger tæt sammen med manglende hensyn til søernes naturlige adfærd, ekstrem avl og opstaldningsforhold med betongulv frem for adgang til græsunderlag og udearealer (»Dødeligheden blandt økologiske søer er meget lavere end blandt de konventionelle«, Økologisk Nu, Økologisk Landsforening, den 23. juni 2022).

Det er derfor afgørende, at der tages skridt til at omstille produktionen af konventionelle grise, så der ikke fremover vil være tale om »burgrise«, men at grisenes naturlige adfærd afspejles i adgangen til udearealer, hvor alle grise har mulighed for at få trynen i jorden og udfolde deres naturlige behov.