Legislator Case Law & Legislation
20251BB00092 DK

Forslag til folketingsbeslutning om at fratage Danmarks Naturfredningsforening sin særlige ret til på egen hånd at rejse fredningssager

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

BSF B#LOKDOK41 2025 92 Valid

Fremsat den 25. februar 2026 af Kim Edberg Andersen (DD), Dennis Flydtkjær (DD), Susie Jessen (DD), Charlotte Munch Pasler (DD), Peter Skaarup (DD) og Inger Støjberg (DD)

Forslag til folketingsbeslutning

om at fratage Danmarks Naturfredningsforening sin særlige ret til på egen hånd at rejse fredningssager

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Kim Edberg Andersen (DD)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om at fratage Danmarks Naturfredningsforening sin særlige ret til på egen hånd at rejse fredningssager.

(Beslutningsforslag nr. B 92)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

BSF B#LOKDOK41 2025 92 Valid

Folketinget pålægger regeringen i løbet af denne folketingssamling at fremsætte et lovforslag, som fratager Danmarks Naturfredningsforening sin særlige ret til at rejse fredningssager.

BSF B#LOKDOK41 2025 92 Valid

Et lignende beslutningsforslag har tidligere været behandlet i Folketinget, beslutningsforslag nr. B 48, folketingsåret 2018-19 (1. samling).

Det følger af § 33, stk. 3, i naturbeskyttelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024), at Danmarks Naturfredningsforening har mulighed for at rejse en fredningssag.

Dermed indtager Danmarks Naturfredningsforening en særlig position i dansk ret ulig andre foreninger.

Forslagsstillerne finder det principielt problematisk, at en privat organisation kan rejse fredningssager over for f.eks. private lodsejere.

Når Danmarks Naturfredningsforening rejser en fredningssag, kan det få vidtrækkende konsekvenser for lodsejere, kommuner og lokalsamfund.

En fredning kan begrænse ejendomsretten (»Landmænd taber gigantisk erstatningssag: »Jerngreb om privat ejendomsret««, LandbrugsAvisen, den 27. april 2016), stoppe udviklingsprojekter og påvirke den lokale økonomi.

Forslagsstillerne mener, at tiden er løbet fra Danmarks Naturfredningsforenings særstatus, som foreningen fik tildelt tilbage i 1937 (»Blå partier vil sløjfe Staunings 80 år gamle naturfredning«, dr.dk, den 13. december 2018).

Det er forslagsstillernes klare opfattelse, at Danmarks Naturfredningsforening ikke har forvaltet sit mandat på en saglig og konstruktiv måde.

Derimod har Danmarks Naturfredningsforening ofte anlagt en meget konfrontatorisk stil over for lokale lodsejere, hvor de f.eks. først meget sent er blevet inddraget i fredningsprocessen (»Lille mus udløser stor konflikt på gammelt gods: »Er det takken for, at vi passer på naturen?

««, berlingske.dk, den 19. november 2022).

Set fra forslagsstillernes synspunkt er der ingen tvivl om, at naturbeskyttelse er vigtigt.

Dog bør naturbeskyttelse ske på et sagligt og inkluderende grundlag, hvor både lodsejere, landmænd, foreninger og lokale borgere inddrages på lige fod.

På den baggrund er der behov for at tage et opgør med Danmarks Naturfredningsforenings særstatus for at sikre, at naturbeskyttelsesarbejdet i Danmark ikke bliver drevet af en snæver interessegruppe, men at arbejdet derimod forankres bredt.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →