Forslag til folketingsbeslutning om et loft over svineproduktionen i Danmark

Fremsat den 25. februar 2026 af Søren Egge Rasmussen (EL), Peder Hvelplund (EL), Katrine Robsøe (RV) og Zenia Stampe (RV)

Forslag til folketingsbeslutning

om et loft over svineproduktionen i Danmark

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Søren Egge Rasmussen (EL)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om et loft over svineproduktionen i Danmark.

(Beslutningsforslag nr. B 91)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Folketinget pålægger regeringen senest medio 2026 at etablere et loft over industriel svineproduktion ved at indføre et forbud mod at opføre nye konventionelle svinestalde og udvidelser af eksisterende.

Forslaget om et loft over svineproduktionen har til formål at forhindre en øget industriel svineproduktion i Danmark.

Forslagsstillerne ønsker fortsat at give mulighed for omstilling til mindre intensive produktionsformer med bedre dyrevelfærd, herunder særlig økologi og frilandsprodukti‍on.

Hvis en producent derfor ønsker at opføre en ny svinestald på sin ejendom med det formål at forbedre dyrevelfærden eller reducere miljø- eller klimapåvirkningen, foreslår forslagsstillerne, at dette fortsat skal kunne tillades, dog kun på betingelse af at producenten ved ibrugtagen af den nye stald nedlægger en eksisterende svinestald med kapacitet til flere eller et tilsvarende antal svin.

Forslaget fremsættes på baggrund af den generelle udvikling i dansk konventionel svineproduktion, og på baggrund af at Danish Crown sidste år foreslog at udvide produktio‍nen af slagtesvin i Danmark med 10 millioner slagtesvin ved at bygge flere svinestalde på Sjælland.

»Jeg mener faktisk det her alvorligt.

Vi kan uden problemer finde plads til at producere 10 mio. flere slagtegrise.

Vi har ikke et pladsproblem i Danmark.

Vi har et koncentrati‍onsproblem,« sagde topchef i Danish Crown og medlem af regeringens vækstteam for landbruget Niels Duedahl i et interview i Jyllands-Posten.

Slagterikoncernen, som er ejet af de danske svineproducenter, har også annonceret, at den vil stifte et ejendomsselskab, som skal finansiere byggeriet af nye stalde (»Danish Crown-boss i offensiven: Plads til 10 mio. flere slagtegrise i Danmark«, jyllands-posten.dk, den 22. oktober 2025).

Og koncernen har indført og siden øget de økonomiske incitamenter for at få gang i byggeriet (»Danish Crown øger tilskud til staldbyggeri markant«, danishcrown.com, den 21. oktober 2025).

Danmark er det land i verden, som har den største koncentration af svin (»Forspringet øges: Danmark har verdens største produktion af kød«, dyrenesbeskyttelse.dk, den 21. februar 2024, og »Pig meat production in the European Union-27: current status, challenges, and future trends«, Mateos m.fl., Animal Bioscience, 2024, årgang 37, nr. 4, side 755-774.)

Den ekstremt intensive industrielle produktion af svin i Danmark har skabt en lang række miljøproblemer.

Mange steder i landet er den til stor gene for naboer og lokale landsbysamfund, og den udgør desuden en alvorlig sundhedsrisiko for den danske befolkning (»Ny pandemi kan starte i Danmark: Influenzasmitte springer frem og tilbage mellem mennesker og svin«, berlingske.dk, den 8. januar 2026), og »Det Etiske Råd: Truslen fra antibiotikresistens nødvendiggør, at landbruget ændrer sin dyreproduktion«, https://www.etiskraad.dk, den 7. november 2025.

Forslagsstillerne mener på den baggrund ikke, at der er plads til flere svin i Danmark – tværtimod.

Udviklingen bør derimod gå i retningen af en markant reduktion af konventi‍onel svineproduktion i Danmark.

Tal for dansk svineproduktion

De seneste 20 år er antallet af slagtesvin i Danmark faldet, og antallet er i samme periode blevet overhalet af antallet af svin, der transporteres levende over lange distancer til andre lande i Europa til opfedning.

Der fødes årligt 40 millioner grise i Danmark, heraf dør 10 millioner som pattegrise.

Af de resterende 30 millioner eksporteres over halvdelen levende ud af landet til opfedning og slagtning i andre lande (»Danmark har stadig verdensrekord i grise«, Dyrenes Beskyttelse, den 19. februar).

Kun 1,3 pct. af grisene er økologiske (»Stigende eksport af grise påvirker den danske bestand«, dst.dk, den 3. november 2023).

I samme periode er der blevet færre svinebedrifter, mens de tilbageværende bedrifter næsten er fordoblet i størrelse.

I 2022 var 47 pct. af den danske svinebestand koncentreret på bedrifter med 10.000 eller flere svin (»Færre svin og bedrifter med svin«, dst.dk, den 3. april 2023).

»I takt med at der er færre og større bedrifter, er der også færre landmænd, der beskæftiger sig med grise.

Sammenlagt beskæftigede 18.200 sig med grise i form af både landbrug og f.eks. slagtninger i 2021.

I 2008 var det tilsvarende tal 20.500.

Svinebranchen er den branche inden for landbruget med den største andel af ansatte med udenlandsk statsborgerskab.

I 2020 var lige over halvdelen udenlandske statsborgere.« (»Stigende eksport af grise påvirker den danske bestand«, dst.dk, den 3. november 2023).

Miljøproblemer

At producere så mange svin i et så lille land som Danmark giver voldsomme problemer for miljøet.

Kvælstof, fosfor og tungmetaller fra gyllen udvaskes til vandmiljøet og giver problemer med forurening og iltsvind i vandløb, søer og kystvande (»Undersøgelse af miljøfremmede stoffer i gylle«, Danmarks Miljøundersøgelser, 2003).

Kvælstof fra de millioner af svins afføring udledes også til luften i form af luftbåren ammoniak.

Det er en trussel mod biodiversiteten, idet det udgør en alvorlig presfaktor for nærringsfattige danske naturtyper som bl.a. klitheder, moser og overdrev.

Sjældne planter som orkideer og de sommerf‍ugle og andre insekter, som er afhængige af dem, bliver kvalt af hurtigt voksende arter som brændenælder og græs, der trives med masser af gødning i luften.

Udledningerne af ammoniak fra Danmarks intensive industrielle produktion af landbrugsdyr giver også helbredsgener for naboer.

Nationalt fører ammoniakforurening i luften til 790 for tidlige dødsfald årligt i Danmark (»Der er så meget gødning i luften, at det ødelægger de danske heder.

Om 10-20 år er de næsten væk«, Politiken, den 25. juni 2023).

Den intensive industrielle produktion af husdyr udgør også en væsentlig klimabelastning.

Samlet står landbruget for over en tredjedel af Danmarks nationale klimaaftryk ifølge fremskrivningen for Danmarks udledninger i 2030, og alene udledningerne fra landbrugsdyrenes gødning og fordøjelse udgør 24 pct. af Danmarks samlede udledninger af klimagasser målt i CO 2 -ækvivalenter (»Grøn skattereform – endelig afrapportering«, Ekspertgruppen for en Grøn skattereform, 2024).

Belastning af lokalsamfund

I takt med at svineproduktionen er blevet koncentreret på færre og større fabrikker, har der været et stigende antal naboprotester mod anlæg og udvidelser af svinefabrikker.

Ifølge Landsforeningen mod Svinefabrikker oplever naboerne gener som øget støjniveau, lugt og tung trafik på små lokale veje.

Naboerne oplever, at deres lokalsamfund bliver mindre attraktive at bo og bosætte sig i, når der kommer en ny svinefabrik, hvilket fører til affolkning af lokalområderne og faldende ejendomspriser (»Fra bondegård til storindustri«, landmodsvin.dk)

Der er aktuelt 22 aktive lokale miljøforeninger i Danmark bestående af borgere, der kæmper mod store svinefabrikker i deres lokalområder (»Find din lokale miljøforening«, landmodsvin.dk).

Der foreligger samtidig en voksende mængde dokumentation for, at det er forbundet med en sundhedsrisiko for naboer til store svinefabrikker som følge af øget støj, støv og lugt.

Bl.a. viser en undersøgelse fra Holland, at der er ca. 18 pct. højere risiko for at dø af lungebetændelse, hvis man bor inden for en radius af 2 km fra store svineproduktioner (»Residential proximity to livestock animals and mortality from respiratory diseases in The Netherlands: A prospective census-based cohort study«, Mariana Simões m.fl., Environmental International, 2022, årgang 161, artikel 107140).

Tidligere miljøminister Lea Wermelin (S) fik i 2020 gennemført et litteraturstudie af sundhedseffekten for naboer til svinefabrikker, som pegede på behovet for dansk forskning på dette område.

Regeringen har imidlertid ikke ønsket at følge op med yderlige forskning (Miljø- og Fødevareudvalget, alm. del – svar på spørgsmål nr. 762, folketingsåret 2021-2022, og Miljø- og Fødevareudvalget, B 18 – svar på spørgsmål 10 og spørgsmål 20, folketingsåret 2024-2025).

Flere kommuner fra hele landet har råbt op om deres manglende muligheder for inden for gældende lovgivning at give afslag på ansøgninger om udvidelse af husdyrprodukti‍on ud fra konkrete vurderinger af lokale hensyn (»Kommuner i opråb: Vi kan bare se på, at svinefarme udvider«, altinget.dk, den 15. august 2019, og »Forslag om henvendelse til minister for grøn trepart«, punkt 686 i referat fra byrådet i Syddjurs Kommune, den 29. januar 2025, aabendagsorden.syddjurs.dk).

Dyrevelfærdsmæssig skandale

At der er massive problemer med den måde, dyrene behandles på i den industrielle svineproduktion, kommer tydeligt til udtryk, ved at Fødevarestyrelsen sanktionerer i en tredjedel af alle kontrolbesøg hos svineproducenter.

Det tal har været konstant i mere end et årti.

Det er også tydeligt i statistikkerne med 25.000 døde pattegrise om dagen, svarende til mere end hver femte.

For avlssøernes vedkommende er det hver sjette, der bukker under og dør i produktionen (»Landbrugets løftebrud: Fortsat 25.000 døde pattegrise om dagen«, dyrenesbeskyttelse.dk, den 26. juni 2025, og »Landsgennemsnit for produktivitet i produktionen af grise i 2024«, Seges Innovation, notat 2505, den 19. juni 2025).

Senest har også TV 2 med to dokumentarer under titlen »Hvem passer på grisene« givet danskerne et ubehageligt indblik i de forhold, der hersker bag de lukkede stalddøre i de danske svinefabrikker, også hos landbrugets topfolk.

Dette giver et tydeligt billede af, at der ikke er tale om få brodne kar, men at problemerne med syge og lidende dyr er generelle for den konventionelle danske svineproduktion (»Hvem passer på grisene – Syge og tilskadekomne grise«, TV 2, den 12. december 2024, og »Hvem passer på grisene – afsløringer hos landbrugets top» TV 2, den 26. november 2025).

Risici for folkesundheden

At Danmark har et koncentrationsproblem, når det handler om svin – og at problemet er nationalt, og ikke kun lokalt, som Danish Crown fremfører – kommer tydeligt til udtryk i Fødevarestyrelsens analyse fra 2022 »Bortskaffelse af døde dyr som følge af udbrud af en smitsom dyresygdom – en analyse«, som blev lavet som opfølgning på den politiske »Aftale om opgravning og bortskaffelse af mink ved Karup og Holstebro« indgået den 20. december 2020 mellem regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedsli‍sten, Alternativet og Frie Grønne med det formål at lære af forløbet og styrke det veterinære beredskab.

I Fødevarestyrelsens analyse indgår et scenarie, hvor 10 pct. af de danske svin skal aflives for at bekæmpe et udbrud af en smitsom zoonose.

Scenariet vurderes som rødt, hvilket begrundes med, at der vil være »stor ophobning af materiale til midlertidig opbevaring«.

Med materiale menes der her døde svinekroppe.

Fødevarestyrelsen vurderer, at der vil være »behov for at finde opbevarings- eller bortskaffelseskapacitet til ca. 28.000 ton ud over den kapacitet for opbevaring, der indgår i maks-antagelserne.

Det kunne eksempelvis være nedgravning.«

Til sammenligning nedgravede man i 2020 13.000 t døde minkkroppe på militære områder i Midt- og Vestjylland (»De blev begravet, de steg op af gravene - og i dag skal de brændes: Fem spørgsmål og svar om de døde mink«, dr.dk, den 13. maj 2021).

Det vil sige, at der i et scenarie, hvor bare 10 pct. af svinene skal aflives, vil være behov for at nedgrave over dobbelt så stor en masse af kadavere, som blev nedgravet i 2020.

Ifølge svar fra Fødevareministeriet, er potentielle arealer til nedgravning fortsat ikke blevet udpeget.

Ministeriet forventer, at det vil ske inden sommeren 2026 (Miljø- og Fødevareudvalget, alm. del – svar på spørgsmål 183).

Det er ikke usandsynligt, at en smitsom sygdom, der også smitter mennesker, vil opstå i den danske svinebestand.

Dansk Veterinær Konsortium peger på, at der hyppigt udvikler sig nye varianter af virus i svinebesætningerne, og at det skaber bekymring, fordi »Svineinfluenza er relativt tæt på og tilpasset mennesker, og der skal ikke så mange ændringer til, før der kan ske smitte fra menneske til menneske og dermed danne grobund for en pandemi,« siger Lars Erik Larsen, professor i veterinær virologi, jf. artiklen »Ny pandemi kan starte i Danmark: Influenzasmitte springer frem og tilbage mellem mennesker og svin« (berlingske.dk, den 8. januar 2026).

»Formentlig er der influenzasmitte i alle besætninger i Danmark.

Og selvom det kun er to procent af svineproduktionen i verden, der foregår i Danmark, er det problematisk, at der er så megen smitte og så mange varianter.

Det udgør en reel risiko, og vi må gøre så meget som muligt for dels at begrænse udbredelsen og dels forhindre, at mennesker bliver smittet,« siger Lars Erik Larsen, professor i veterinær virologi.

Antibiotikaresistens er en anden alvorlig trussel mod folkesundheden, der knytter sig til den intensive industrielle produktion af svin.

Senest har Det Etiske Råd advaret mod den risiko, vi udsætter mennesker for ved at have en svineproduktion, der er indrettet på en måde, som er afhængig af et stort antibiotikaforbrug, fordi produktionsforholdene gør dyrene syge.

Rådet foreslår helt konkret, at niveauet for antibiotikaforbruget i den økologiske svineproduktion – som kun udgør omkring 7 pct. af det konventionelle – gøres til et pejlemærke for fremtidens landbrugsproduktion.

»Når dyr holdes under forhold, der gør dem syge, og antibiotika bruges som kompensation, er der tale om en etisk problematisk produktionsform.

Vi bør ikke etisk acceptere, at fødevaresektoren med den ene hånd selv skaber et kunstigt stort behov for at bruge antibiotika – for så med den anden hånd at påberåbe sig hensynet til dyrevelfærd som etisk påskud for at bruge antibiotika som et middel, til at løse et problem man selv har skabt.

Vi siger ikke, at der ikke skal bruges antibiotika til dyr.

Men vi er stærkt imod, at antibiotika bruges som løsning på et selvskabt problem.

Det er simpelthen ikke en etisk forsvarlig måde at disponere vores begrænsede økologiske råderum,« siger Ida Donkin, næstformand i Det Etiske Råd (»Det Etiske Råd: Truslen fra antibiotikresistens nødvendiggør, at landbruget ændrer sin dyreproduktion«, https://www.etiskraad.dk, den 7. november 2025).