Forslag til folketingsbeslutning om forhandlinger om rammerne for fremtidens levedygtige landbrug

Fremsat den 25. februar 2026 af Christina Olumeko (ALT), Helene Brydensholt (ALT), Sascha Faxe (ALT), Torsten Gejl (ALT), Karin Liltorp (ALT) og Franciska Rosenkilde (ALT)

Forslag til folketingsbeslutning

om forhandlinger om rammerne for fremtidens levedygtige landbrug

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Christina Olumeko (ALT)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om forhandlinger om rammerne for fremtidens levedygtige landbrug.

(Beslutningsforslag nr. B 90)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af folketingsåret 2025-26 at indkalde Folketingets partier til forhandlinger om rammerne for fremtidens levedygtige landbrug.

Forhandlingerne skal adressere landbrugets rolle i de økologiske kriser, som vi står i lige nu, og skabe rammer‍ne for, at et levedygtigt landbrug kan sikre fødevareforsyningen, passe på vores økosystemer og samtidig favne en langsigtet økonomisk tryghed og social retfærdighed for landbrugserhvervet, og at få livet tilbage ude på landet.

Beslutningsforslaget består af en række forslag til fremtidens levedygtige landbrug inspireret af bogen »Levedygtigt Landbrug« skrevet af Den Grønne Ungdomsbevægelse (Økotopia, 2024).

Det levedygtige landbrug skal forstås på baggrund af den regenerative grundtanke om, at vi skal opretholde vores og andre levende organismers levegrundlag ved at genopbygge jordens frugtbarhed.

Vi skal aktivere de naturlige processer i og omkring jorden og dermed indgå respektfuldt i de økosystemer, som vi alle er en del af.

Forslagsstillerne ønsker, at forslagene danner udgangspunkt for forhandlinger om rammerne for fremtidens levedygtige landbrug.

De konkrete forslag udelukker ikke, at der i forhandlingerne kan inddrages yderligere forslag.

I forbindelse med forhandlingerne vil det desuden være relevant at afdække de økonomiske konsekvenser af forslagene, og om der kunne være EU-regler, som har betydning for gennemførelse af forslagene, og hvordan man kan finde løsninger på dette.

1.

Etablér en grøn omstillingsfond

Omstillingen af landbruget til en mere bæredygtig produktion skal understøttes af en grøn omstillingsfond, som bør have forkøbsret til alle handler med landbrugsjord for at kunne sikre udtag af arealer til natur, yde støtte til landbrugere, som vil omlægge til regenerativ og plantebaseret produktion og sikre et generationsskifte med adgang til flere, men mindre landbrug.

Den grønne omstillingsfond skal for det første stå for at udtage en tilstrækkelig andel af det danske landbrugsareal, svarende til at Danmark lever op til sine forpligtelser om at forvalte og bevare 30 pct. beskyttet natur i 2030, jf. Kunming-Montreal-aftalen.

Den udtagne landbrugsjord skal således omlægges til beskyttet natur.

Det skal hovedsagelig ske ved frivillige aftaler med jordbrugere, men for at sikre hastigheden må fonden have mulighed for at kunne ekspropriere.

For det andet skal fonden yde omstillingsstøtte til landbrug, som ønsker at overgå fra en industriel animalsk produktion til plantebaseret produktion, og/eller landbrug, der inkorporerer naturgræsning.

For det tredje skal fonden opkøbe store landbrug til udstykning i mindre ejendomme, som forpagtes eller sælges til uddannede landbrugere med henblik på en bæredygtig dyrkning af jorden.

2.

Opret en grøn overgangsgaranti for landbrugs- og fødevar ‍ eerhverv

En stor omstilling af landbruget vil betyde, at nogle i en overgang kan stå uden job.

Vi skal ikke beskytte jobfunktioner, men mennesker.

Derfor skal der oprettes en grøn overgangsgaranti for landbrugs- og fødevareerhverv, som kan skabe tryghed og sikre at alle, der bliver ledige som følge af omstillingen, har ret til stabil indtægt under omskoling eller videreuddannelse.

Den grønne overgangsgaranti skal samtænkes med den omfattende naturgenopretningsindsats, som følger af arealudtagningen til natur via den grønne omstillingsfond, og som vil kræve fagkundskab til økosystemer gennem naturpleje.

3.

Udarbejd en handlingsplan for uddannelses- og forskningssystemet

Vores forsknings- og uddannelsessystem spiller en afgørende rolle i omstillingen til et mere bæredygtigt og plantebaseret landbrug.

Der skal udarbejdes en handlingsplan, som indeholder et eftersyn af uddannelserne i hele kæden fra jord til bord – både uddannelser for landbrugspraktikere og universiteter.

Handlingsplanen skal foreslå, hvilke uddannelser der skal udbydes i fremtiden, og hvordan vi sikrer efteruddannelse til de mennesker, som har brug for nye job som følge af omstillingen til levedygtigt landbrug.

Handlingsplanen skal desuden omfatte et eftersyn af forskningen, herunder hvordan vi bedst kan integrere viden fra forskellige fagdiscipliner som agronomi, økologi, sociologi, geografi, økonomi og ernæring og bringe den viden i spil.

Handlingsplanen skal også omfatte et eftersyn af, hvor der er mest brug for forskning for at fremme et levedygtigt landbrug, hvordan man kan sikre afprøvning af nye metoder i praksis, hvordan vi anvender vores forskningsmidler bedst for at kunne understøtte det, og hvordan vi undgår eventuelle interessekonflikter, der kan opstå ved det konventionelle landbrugs indflydelse på forskning.

4.

Indfør en værnepligt til natur- og landbrugsgenopretning

Omstillingen af vores landbrug og natur er et enormt fælles projekt, som ikke bare kræver midler og ressourcer, men også hænder.

Forslagsstillerne ønsker at indføre en værnepligt, som skal bidrage til at beskytte vores natur og livsgrundlag.

Det kan være aktiviteter som at tilse store græssere eller lignende genopretning af vådområder og regenerativ jorddyrkning.

På den måde genskaber vi også forbindelsen til vores jord og landbrug, for mange flere medborgere vil komme i kontakt med jorden og blive en del af genopbygningen af vores omgivelser.

Værnepligten skal efterligne den model for værnepligt til militæret, som vi allerede kender, og kombinere frivillighed og lodtrækning.

Værnepligten kan være minimum 4 måneder og op til 12 måneder og skal indeholde skoleundervisning, hvor man lærer om økologi, naturforvaltning, dyrkning af jorden og bæredygtighed.

Herudover skal der også være et praktisk forløb, hvor man kan få erfaring med naturgenopretning og landbrug.

5.

Giv opstartsstøtte til unge landbrugere

Mange af de landbrugere, som i dag er frontløbere for at udvikle fremtidens landbrug, kommer ikke fra de officielle landbrugsuddannelser.

De har viden gennem nye regenerative landbrugsskoler som eksempelvis Den Regenerative Jordbrugsskole.

Det kan være sværere at starte et landbrug, hvis man ikke kommer fra en af de etablerede anerkendte uddannelser (»Foreløbig liste over adgangsberettigede uddannelser til Etableringsstøtte til unge landbrugere 2026«, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, lbst.dk).

Adgangen til kapital bør ikke være en hindring for at dyrke og udvikle levedygtige landbrug.

Forslagsstillerne ønsker derfor at ændre lovgivningen, så uddannelser og kurser i landbrug, der indeholder mindst 1 års praktik, kan være kvalificerende til at modtage opstartsstøtte.

6.

Etablér en pulje til afsætningsaftaler mellem kantiner og lokalproducerende landbrugere

Afsætningsaftaler med kantiner kan gøre en stor forskel for nye mindre landbrug, som arbejder med regenerative dyrkningssystemer, så de har sikkerhed i afsætningen af grøntsagsproduktionen.

Forslagsstillerne ønsker, at der etableres en pulje på 100 mio. kr. årligt, som kan støtte offentlige og private kantiner og køkkener i at lave afsætningsaftaler med lokalproducerende landbrugere, som arbejder med økologisk regenerative dyrkningssystemer og -metoder.

Der skal desuden stilles krav om, at offentlige kantiner og køkkener følger de officielle kostråd.

7.

Begræns spekulativt opkøb af landbrugsjord

I dag kan udenlandske investorer og kapitalfonde købe dansk landbrugsjord, bl.a. fordi den tidligere bopælspligt og grænse for landbrugs størrelse er ophævet (lovbekendtgørelse nr. 116 af 16. februar 2020 om landbrugsejendomme).

Det kan være med til at drive jordpriserne i vejret, hvilket gør det meget svært for nyuddannede landbrugere med en drøm om at drive eget landbrug.

Samtidig er der stor usikkerhed om, hvem der rent faktisk ejer jorden, fordi der er en kattelem i reglerne, som giver mulighed for ikke at registrere de reelle ejere, men derimod ledelsen (»Lempelig lovgivning gør dansk landbrugsjord attraktiv for udenlandske kapitalfonde«, altinget.dk, den 13. december 2022).

Der er ikke en fremtid for et fornuftigt landbrug, hvis vores landbrugsjord i tiltagende grad bliver et spekulationsobjekt, og derfor skal vi rulle liberaliseringerne tilbage, så der igen er et loft på maksimal størrelse af bedrifter svarende til økosystemets bæreevne og investorer og kapitalfonde ikke kan spekulere i landbrugsjord.

8.

Udfas import af soja

Vores svineproduktion baserer sig i dag på en enormt stor import af soja fra Sydamerika, hvilket er med til at drive afskovning af regnskov og skovsavanner (»Klimaproblemet er ikke sojamælken i din kaffe, men foderet til danske svin«, greenpeace.org, den 23. april 2020).

Der bør indføres krav om at udfase soja og andre afgrøder til foder og gøre Danmark mere selvforsynende med foder til vores dyr.