Forslag til folketingsbeslutning om et nordisk topmøde til forsvar for demokrati og retsstat

Fremsat den 25. februar 2026 af Trine Pertou Mach (EL), Pelle Dragsted (EL), Peder Hvelplund (EL), Rosa Lund (EL), Søren Egge Rasmussen (EL), Leila Stockmarr (EL), Søren Søndergaard (EL), Victoria Velasquez (EL) og Mai Villadsen (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om et nordisk topmøde til forsvar for demokrati og retsstat

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Trine Pertou Mach (EL)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om et nordisk topmøde til forsvar for demokrati og retsstat.

(Beslutningsforslag nr. B 89)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Folketinget opfordrer regeringen til inden udgangen af indeværende folketingssamling at invitere til et topmøde for de nordiske landes stats- og regeringschefer til forsvar for demokrati og retsstatsprincipper.

Formålet er at strukturere og intensivere et fælles nordisk værn mod autoritære kræfter og polarisering og at styrke og videreudvikle det åbne, trygge og levende demokrati og retsstaten med afsæt i de fælles værdier, der har dannet grundlag for de stærke nordiske samfund.

Verden over betragtes de nordiske lande med rette som et eksempel til efterfølgelse i kraft af vores særlige samfundsmodel, veletablerede demokrati og velfungerende retsstater.

I en tid, hvor autokratiske tendenser vinder frem, og hvor den regelbaserede verdensorden er alvorligt truet af stormagter med ønske om at udvide eget territorium og dominere andre lande, har Norden en mulighed for at spille en særlig rolle internationalt.

Samtidig bør vi ruste os mod udemokratiske tendenser, der truer vores egne samfund.

Efterhånden som illiberale og autokratiske tendenser vinder frem verden over, er det afgørende at yde modstand og sikre, at autoritære kræfter ikke får held med deres påvirkningsarbejde – heller ikke hos os i Norden.

De nordiske lande har gennem mange årtier haft en stærk tradition for et tæt samarbejde.

Institutioner som Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd er etableret og velfungerende, om end med begrænsede virkefelter.

For første gang siden slutningen af 1940’erne er der mulighed for, at de fem nordiske lande også kan intensivere samarbejdet på det forsvars- og sikkerhedspolitiske område.

Den mulighed må ikke forspildes, ligesom der fortsat er uudnyttede samarbejdsmuligheder på andre områder.

Organisationen Nordic Safe Cities, der udspringer af et initiativ startet af Nordisk Ministerråd i 2016 som reaktion på ekstremisme og radikalisering, er et godt eksempel på, hvad de nordiske lande kan opnå, når vi samarbejder med afsæt i vores velfungerende samfundsmodel.

Ligeledes er Pushing Back the Push-Back, en køreplan for at fremme kvinders og pigers rettigheder og kønsligestilling, et stærkt nordisk eksempel på, hvordan Norden kan styrke sin samlede stemme for menneskerettigheder og ligestilling og skabe øget modstandsdygtighed over for stigende autoritære strømninger globalt.

Norden udgør politisk, kulturelt og til dels sprogligt et område af nærtbeslægtede folk.

Vores demokratiske og retsstatslige strukturer er med rette forbilleder for andre lande.

De skal fortsat udbygges og styrkes, hvilket kræver, at vi samtidig intensiverer den internationale indsats for at udbrede disse værdier til andre lande og folk, der måtte ønske vores bistand.

En sådan indsats kræver en intensiveret nordisk koordinering.

Som et første skridt bør der derfor inviteres til et nordisk topmøde for stats- og regeringschefer.