Forslag til folketingsbeslutning om forbedring af og øget fleksibilitet i børneopsparingsordningen

Fremsat den 23. februar 2026 af Steffen W. Frølund (LA), Carl Andersen (LA) og Sólbjørg Jacobsen (LA)

Forslag til folketingsbeslutning

om forbedring af og øget fleksibilitet i børneopsparingsordningen

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Steffen W.

Frølund (LA)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om forbedring af og øget fleksibilitet i børneopsparingsordningen.

(Beslutningsforslag nr. B 82)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af folketingsåret 2025-26 at indkalde til forhandlinger om det danske børneopsparingssystem med det formål at øge fleksibiliteten og forbedre mulighederne for opsparing og investering.

Formålet med forslaget er at få indkaldt til forhandlinger om, hvordan vi sammen kan forbedre og øge fleksibiliteten i den nuværende børneopsparingsordning.

Sidste gang man forbedrede mulighederne for, at forældre kan spare op til deres børn via børneopsparing, var i 2018, hvor loftet og grænsen blev fordoblet for første gang siden 1999 (lovforslag nr. L 173, folketingsåret 2017-2018).

Forældre vil deres børn det bedste – også når det gælder økonomien.

Muligheden for at oprette en børneopsparing er velkendt, velbenyttet og et effektivt værktøj, fordi det giver skattefrie afkast på både renter og investeringer.

Alt i alt giver det børnene en bedre start på voksenlivet – uanset om de skal flytte hjemmefra, købe bolig eller bil, giftes eller starte virksomhed.

Men i dag er mulighederne alt for begrænsede.

Samtidig vurderer Skatteministeriet, at børneopsparinger ikke har en nævneværdig effekt på den økonomiske ulighed i samfundet (Skatteudvalget, alm. del – svar på spørgsmål 201, folketingsåret 2024-25).

Få børneopsparinger er i dag investeret, 62 pct. står som passive kontante opsparinger med rente (»Forbrugerrådet Tænk: Børneopsparingen kan være en dårlig investering – her er tre alternativer«, berlingske.dk, den 3. september 2024).

Det betyder, at børnene ender med færre penge, end de kunne have haft, og at der flyder færre penge til gavn for samfundet ud på aktiemarkedet.

Børnene får dermed en ringere økonomisk start på voksenlivet, end de kunne have fået.

Det skyldes både forældet regulering og manglende konkurrence i den finansielle sektor, hvilket forslagsstillerne ønsker at gøre op med.

Forslagsstillerne ønsker en åben forhandling om området for ikke at låse sig til konkrete forbedringer allerede nu.

Til inspiration er her forslag til mulige værktøjer, som kan indgå i en forhandling

Nogle tiltag er begrænset provenudrivende, mens andre er provenuneutrale.

-

Investeringsforvaltningsselskaber, ikke kun banker og pensionsselskaber, skal kunne udbyde børneopsparingskonti.

-

Det skal gøres muligt at oprette en opsparing, til og med barnet fylder 17 år (i dag 14 år).

-

Det senest mulige udbetalingstidspunkt skal forhøjes fra nuværende 21 år til f.eks. 25 år.

-

Loftet over, hvor meget der kan indbetales pr. år (i dag 6.000 kr.), skal fjernes eller hæves.

-

Loftet over, hvor meget der maksimalt må indbetales (i dag 72.000 kr.) skal hæves.

-

Det skal gøres muligt for andre end forældre – f.eks. bedsteforældre – at få fuldmagt til at se og indbetale til børneopsparingen.