Betænkning og indstilling om ændring af forretningsorden for Folketinget (Fremsættelsesfrister og begrundelse for beslutningsforslag fremsat af folketingsmedlemmer)

Betænkning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 18. februar 2026

Betænkning og indstilling

om

ændring af forretningsorden for Folketinget

(Fremsættelsesfrister og begrundelse for beslutningsforslag fremsat af folketingsmedlemmer)

§ 1

I forretningsorden for Folketinget, som vedtaget den 17. december 1953 og ændret senest den 3. april 2025, foretages følgende ændringer

1.

I § 17, stk. 1, indsættes efter 3. pkt. som nyt punktum

Der er dog for forslag til folketingsbeslutning fremsat af medlemmer af Folketinget adgang for forslagsstilleren til at indlede 1. behandling med at give en begrundelse for forslaget.

2.

I § 17, stk. 2, 3. pkt., ændres »stk. 1, 6. pkt.« til: »stk. 1, 7. pkt.«

3.

I bilaget Taletidsregler m.v., afsnittet Forslag til beslutning, nr. I, indsættes som 3. pkt.

For forslag til beslutning fremsat af medlemmer af Folketinget er der adgang for forslagsstilleren til at indlede 1. behandling med en begrundelse af 2 minutters varighed.

§ 2

Folketingsbeslutningen træder i kraft dagen efter vedtagelsen.

1.

Baggrund

Udvalget for Forretningsordenen nedsatte på sit møde den 6. oktober 2021 et underudvalg til at undersøge muligheder og fremkomme med indstillinger om bl.a. tiltag med hensyn til Folketingets arbejde med beslutningsforslag, jf. UFO alm. del – bilag 162, folketingsåret 2020-21.

På baggrund af underudvalgets arbejde afgav Udvalget for Forretningsordenen den 9. februar 2022 beretning nr. 11 om visse aspekter af brugen af beslutningsforslag i folketingsarbejdet og Folketingets behandling af beslutningsforslag.

I beretningen besluttede udvalget bl.a. at indføre forsøgsordninger om to årlige fremsættelsesfrister for beslutningsforslag og mulighed for, at ordføreren for forslagsstillerne eller forslagsstilleren indleder 1. behandling af et beslutningsforslag med at begrunde forslaget mundtligt fra talerstolen med en taletid på op til 2 minutter.

De nævnte forsøgsordninger skulle løbe i folketingsårene 2022-23 og 2023-24.

Henset til at der i folketingsåret 2022-23 blev afholdt folketingsvalg den 1. november 2022, besluttede udvalget på et møde den 27. september 2023, at perioden, hvor de nye tiltag på området skulle evalueres, skulle forlænges med 1 år, så den endelige evaluering først skulle ske efter folketingsåret 2024-25.

2.

Forsøgsordning med to årlige frister for fremsættelse af beslutningsforslag

2.1 Forsøgsordningen

I beretning nr. 11 af 9. februar 2022 tilkendegav Udvalget for Forretningsordenen, at det ikke var hensigtsmæssigt med en ujævn fordeling af fremsættelser af beslutningsforslag hen over folketingsåret med et stort antal op til fristen den 1. marts, jf. forretningsordenens § 17, stk. 3.

Som et tiltag til at imødegå dette blev der indført en forsøgsordning med to årlige frister for fremsættelse af beslutningsforslag: en efterårsfrist og en forårsfrist.

Fristerne er fastsat hvert år, sådan at sidste rettidige dag for fremsættelse falder på en mødedag.

Sammen med fremsættelsesfristen er der fastsat en frist for indlevering af udkast til udvalgssekretariaterne ca. 1 uge før fremsættelsesfristen.

Ved fremsættelse senest ved den fastsatte efterårsfrist, som sættes til omkring den 15. november, kan forslagsstillerne forvente, at forslaget kommer til 1. behandling senest den 1. marts og om muligt inden den 1. februar.

For senere fremsatte beslutningsforslag må der forventes en 1. behandling senere på folketingsåret.

Den hidtil gældende forårsfrist fastholdes til omkring den 1. marts.

Beslutningsforslag, som fremsættes senest ved den fastsatte forårsfrist, kan forventes at komme til 1. behandling inden den mødefri sommerperiode.

Behandling af eventuelle senere fremsatte forslag vil afhænge af, om der er tid i salen og udvalgene.

2.2.

Evalueringen

Udvalget for Forretningsordenen har gennemført en evaluering af forsøgsordningen og drøftet den i to møder.

Der blev i folketingsårene 2022-23 (2. samling), 2023-24 og 2024-25 fremsat henholdsvis 121, 213 og 184 beslutningsforslag.

Fraregnes forslag fremsat af regeringen eller folketingsudvalg, tilbagetagne forslag, forslag, der ikke har været til 1. behandling, og forslag på baggrund af borgerforslag, er der herefter henholdsvis 93, 164 og 150 beslutningsforslag, der indgår i evalueringen.

I tabellerne nedenfor er til sammenligning endvidere medtaget de tilsvarende tal for folketingsårene 2020-21 og 2021-22.

Tabel 1

Tabel 2

I folketingsårene 2020-21 og 2021-22 var der ikke en egentlig efterårsfrist.

I tabel 2 er der for disse år medtaget beslutningsforslag fremsat til og med henholdsvis uge 46 og 45, da det bedst kan sammenlignes med den senere indførte efterårsfrist.

På grund af valgudskrivelse og afholdelse af valg til Folketinget den 1. november 2022 var der ingen efterårsfrist i folketingsåret 2022-23.

Tabel 2 viser, at andelen af beslutningsforslag fremsat tidligt i folketingsåret er noget højere i de seneste 2 folketingsår sammenlignet med de 2 folketingsår forud for indførelsen af en efterårsfrist.

Evalueringen indikerer således, at indførelsen af en efterårsfrist har bidraget til en mere jævn fordeling af fremsættelser hen over folketingsåret.

Udvalget for Forretningsordenen har på den baggrund fundet, at ordningen med to årlige fremsættelsesfrister for beslutningsforslag fremsat af folketingsmedlemmer bør gøres permanent.

3.

Mulighed for at indlede 1. behandling af beslutningsforslag med en begrundelse

3.1.

Forsøgsordningen

I beretning nr. 11 af 9. februar 2022 overvejede Udvalget for Forretningsordenen visse mere praktiske tiltag, som kunne bidrage til at kvalificere behandlingen af beslutningsforslag.

Udvalget vurderede herunder, at det ville være gavnligt, hvis ordføreren for forslagsstillerne fremover fik lejlighed til at begrunde beslutningsforslag mundtligt som indledning til 1. behandling på samme måde som ved forespørgselsdebatter.

Som forsøgsordning har der derfor siden folketingsåret 2022-23 været mulighed for, at forslagsstilleren eller ordføreren for forslagsstillerne kan indlede 1. behandling af et beslutningsforslag med at begrunde forslaget mundtligt fra talerstolen med en taletid på op til 2 minutter.

Der er ikke adgang til korte bemærkninger til begrundelsen, da forhandlingen først åbnes efter begrundelsen.

Dette svarer til den mulighed, som ordføreren for forespørgerne har ved en forespørgselsdebat.

3.2.

Evalueringen

Udvalget har ligeledes drøftet evalueringen af denne forsøgsordning på 2 møder.

I folketingsåret 2022-23 ønskede forslagsstilleren eller ordføreren for forslagsstillerne at begrunde sit beslutningsforslag i 76 pct. af tilfældene.

I folketingsåret 2023-24 udgjorde den tilsvarende andel 85 pct. og i 2024-25 89 pct.

Andelen har således været ganske høj i hele forsørgsperioden.

Endvidere har andelen været stigende i forsøgsperioden.

Udvalget for Forretningsordenen har på den baggrund fundet, at ordningen med mulighed for mundtlig begrundelse som indledning til 1. behandling af beslutningsforslag bør gøres permanent.

Oversigt over antallet af beslutningsforslag fremsat i de sidste 2 uger op til forårsfristen

Folketingsår

Fremsat inden for 2 uger før forårsfristen

2024-25

50 ud af 150 (33 pct.)

2023-24

67 ud af 164 (41 pct.)

2022-23 (2. samling)

58 ud af 93 (62 pct.)

2021-22

88 ud af 166 (53 pct.)

2020-21

56 ud af 253 (22 pct.)

Oversigt over antallet af beslutningsforslag fremsat før efterårsfristen

Folketingsår

Fremsat før efterårsfristen

2024-25

78 ud af 150 (52 pct.)

2023-24

69 ud af 164 (42 pct.)

2022-23 (2. samling)

(Ingen)

2021-22

34 ud af 166 (20 pct.)

2020-21

83 ud af 253 (33 pct.)

Indstilling

Herefter indstiller udvalget, at den ovenfor beskrevne praksisændring vedrørende fremsættelsesfrister for beslutningsforslag fremsat af folketingsmedlemmer videreføres.

Endvidere indstiller udvalget de i nedenstående forslag til folketingsbeslutning indeholdte ændringer af forretningsordenen til vedtagelse.

Forslag til folketingsbeslutning

om ændring af forretningsorden for Folketinget

(Begrundelse for beslutningsforslag fremsat af folketingsmedlemmer)

Bemærkninger til forslaget

Søren Gade

(V)

fmd.

Leif Lahn Jensen

(S)

nfmd.

Karina Adsbøl

(DD)

Lars-Christian Brask

(LA)

Karsten Hønge

(SF)

Benny Engelbrecht

(S)

Christian Rabjerg Madsen

(S)

Jens Joel

(S)

Lea Wermelin

(S)

Mogens Jensen

(S)

Hans Andersen

(V)

Jan E.

Jørgensen

(V)

Mohammad Rona

(M)

Peter Skaarup

(DD)

Lise Bech

(DD)

Ole Birk Olesen

(LA)

Helle Bonnesen

(KF)

Peter Kofod

(DF)

Theresa Berg Andersen

(SF)

Peder Hvelplund

(EL)

Helene Brydensholt

(ALT)

Radikale Venstre, Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet

(S)

50

Venstre, Danmarks Liberale Parti

(V)

23

Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg

(DD)

16

Socialistisk Folkeparti

(SF)

15

Liberal Alliance

(LA)

15

Moderaterne

(M)

12

Det Konservative Folkeparti

(KF)

10

Enhedslisten

(EL)

9

Dansk Folkeparti

(DF)

7

Radikale Venstre

(RV)

6

Alternativet

(ALT)

6

Borgernes Parti – Lars Boje Mathiesen

(BP)

1

Naleraq

(N)

1

Inuit Ataqatigiit

(IA)

1

Sambandsflokkurin

(SP)

1

Javnaðarflokkurin

(JF)

1

Uden for folketingsgrupperne

(UFG)

5

Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 og 3

Ændringerne kodificerer den mulighed, der som en forsøgsordning siden folketingsåret 2022-23 har eksisteret, for, at forslagsstilleren eller ordføreren for forslagsstillerne kan indlede 1. behandling af et beslutningsforslag med at begrunde forslaget mundtligt fra talerstolen med en taletid på op til 2 minutter.

Ændringen indsættes som et nyt 4. pkt. i forretningsordenens § 17, stk. 1, og i bilaget Talet‍idsregler m.v. Der er ikke adgang til korte bemærkninger til begrundelsen, da forhandlingen først åbnes efter begrundelsen.

Dette svarer til den mulighed, som ordføreren for forespørgerne har ved en forespørgselsdebat, hvor der dog er fastsat en begrundelse af op til 3 minutters varighed.

Hvis der foretages sambehandling af to eller flere beslutningsforslag af samme forslagstiller, gives dobbelt taletid ved begrundelsen.

Ved sambehandling af beslutningsforslag fremsat af forskellige forslagsstillere har disse mulighed for at give hver deres begrundelse.

Ændringen gælder ikke for beslutningsforslag fremsat af en minister eller af et udvalg.

Ændringen gælder endvidere ikke ved 1.

(eneste) behandling af beslutningsforslag, der er henvist direkte til udvalgsbehandling i forbindelse med fremsættelsen, idet denne behandling sker efter tilsvarende regler, som gælder for lovforslags 3. behandling.

Ændringen er endvidere ikke tiltænkt at finde anvendelse for beslutningsforslag fremsat i medfør af borgerforslagsordningen.

Ændringen finder heller ikke anvendelse, for så vidt angår lovforslag, uanset om de er fremsat af en minister eller medlem(mer) af Folketinget.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring af en henvisning i forretningsordenens § 17, stk. 2, 3. pkt., som følge af indsættelsen af en nyt punktum i § 17, stk. 1, jf. beslutningsforslagets § 1, nr. 1.

Til § 2

Det foreslås , at folketingsbeslutningen træder i kraft dagen efter vedtagelsen.

Ændringen permanentgør en praksis, der har været fulgt siden folketingsåret 2022-23.

Derfor forslås det, at ændringen træder i kraft hurtigst muligt.