Forslag til folketingsbeslutning om at præcisere BPA-ordningen, så borgere får ret til, at deres personlige hjælpere også kan udføre lette sundhedsopgaver

Fremsat den 17. februar 2026 af Karina Adsbøl (DD), Jens Henrik Thulesen Dahl (DD), Dennis Flydtkjær (DD), Marlene Harpsøe (DD), Susie Jessen (DD), Charlotte Munch Pasler (DD), Peter Skaarup (DD) og Inger Støjberg (DD)

Forslag til folketingsbeslutning

om at præcisere BPA-ordningen, så borgere får ret til, at deres personlige hjælpere også kan udføre lette sundhedsopgaver

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Karina Adsbøl (DD)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om at præcisere BPA-ordningen, så borgere får ret til, at deres personlige hjælpere også kan udføre lette sundhedsopgaver.

(Beslutningsforslag nr. B 76)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Folketinget pålægger social- og boligministeren inden udgangen af folketingsåret 2025-26 at fremsætte et lovforslag, der sikrer, at borgere med en BPA-ordning (borgerstyret personlig assistance) har ret til, at deres personlige BPA-hjælpere kan yde en helhedsorienteret hjælp, herunder udføre lette sundhedsopgaver, som andre borgere uden funktionsnedsættelse selv ville kunne varetage.

Borgere med omfattende og varig nedsat funktionsevne kan efter lov om social service §§ 95 og 96 få bevilget borgerstyret personlig assistance.

Formålet med ordningen er at sikre én sammenhængende hjælperordning, der giver borgeren mulighed for at leve et selvstændigt liv med en høj grad af selvbestemmelse og fleksibilitet.

I de seneste år er alt for mange borgere dog havnet i en unødvendig sektorkløft, hvor BPA-hjælpere ikke længere må assistere med lette sundhedsopgaver.

Mange kommuner skelner nu mellem sundhedsydelser, der kræver en sundhedsfaglig indsats, og sundhedsopgaver, der kan løses af ufaglærte hjælpere i BPA-ordningen.

Det betyder, at kommunerne ofte afviser, at BPA-hjælpere må udføre lette sundhedsopgaver som at tænde eller slukke for en ernæringspumpe, påsætte støttestrømper, tømme en kateterpose, hente en Panodil m.v. I stedet skal den kommunale sygepleje rykke ud for at løse disse småopgaver – selv hos borgere, der allerede har tilstedeværende BPA-hjælpere.

Konsekvensen er en fragmenteret og ufleksibel hjælp, hvor der er flere fagpersoner til stede i borgerens hjem, end det reelt er nødvendigt.

Konsekvenserne er bl.a., at borgere med en BPA-ordning fratages frihed, fleksibilitet, ansvar og selvstændighed, at de stavnsbindes til hjemmet for at vente på den kommunale sygepleje, at det bliver samfundsøkonomisk fordyrende, når der anvendes to hjælpere til opgaver, som én hjælper kan varetage, og at der sker en unødvendig brug af sundhedsfagligt personale i den kommunale sygepleje.

Elsebeth Kjærgård, der lever med ALS og har en BPA-ordning, er et eksempel på de problemer, borgere oplever, når kommuner nægter BPA-hjælpere at udføre lette sundhedsopgaver.

Den kommune, hun bor i, har besluttet, at hendes BPA-hjælpere ikke længere må hjælpe med sondemaden – en opgave, de ellers har udført i 5 år.

Det betyder, at Elsebeth nu er afhængig af den kommunale sygepleje og derfor er stavnsbundet til hjemmet, selv om hendes hjælpere sidder ved siden af og kan løse opgaven (»Kommunen ignorerer ALS-ramte Elsebets ønsker: Hun vil gerne selv styre sin sondemad, det må hun bare ikke«, jv.dk den 8. oktober 2023 og »Elsebeths sag om sondemad – få overblikket her«, jv.dk den 2. december 2023).

Danmarksdemokraterne foreslår derfor en præcisering af BPA-ordningen, så det tydeligt fremgår, hvilke sundhedsopgaver personlige BPA-hjælpere må udføre – nemlig de opgaver, som borgere uden funktionsnedsættelse selv ville kunne varetage.

Det skal ligeledes præciseres i lovgivningen, at kommunerne skal udmåle den nødvendige tid i BPA-ordningerne til, at BPA-hjælperne kan udføre disse lette sundhedsopgaver.

Forslaget skal sikre en sammenhængende hjælperordning, hvor borgere ikke bliver stavnsbundet til hjemmet for at vente på den kommunale sygepleje til at løse opgaver, som deres tilstedeværende BPA-hjælpere fagligt forsvarligt kan løse.

Samtidig vil forslaget hindre unødigt overforbrug af de kommunale sygeplejeydelser.

Danmarksdemokraterne mener, at forslaget samlet set vil styrke borgernes retssikkerhed, sikre et mere effektivt samarbejde på tværs af sektorer og reducere antallet af klagesager til Ankestyrelsen.

Danmarksdemokraterne bemærker, at det allerede er aftalt i »Rammeaftale mellem regeringen (SVM) og Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti samt Radikale Venstre om en langsigtet og bæredygtig udvikling af handicapområdet« indgået den 2. maj 2024, at der skal afsøges muligheder for en lovændring, som imødegår udfordringer i forhold til sundhedsydelser ved at præcisere, at BPA-hjælpere kan udføre hjælpeopgaver for en borger svarende til det, som andre borgere i samme alder og livssituation uden en funktionsnedsættelse selv kan udføre.

Desuden bemærker Danmarksdemokraterne, at der i regeringens lovprogram for folketingsåret 2024-25 var stillet lovforslag om BPA-ordningen.

Heraf fremgik, at lovforslaget skal fastslå, at hjælpen i BPA-ordningerne er handicapkompenserende, og at hjælperne dermed skal kunne udføre de hjælpeopgaver, som borgeren selv kunne have udført, hvis borgeren ikke havde en funktionsnedsættelse.

Lovforslaget var sat til fremsættelse i februar 2025, men udgik.

Socialudvalget har desuden den 27. maj 2025 afgivet en beretning af almen art om præcisering af BPA-ordningen, så personlige hjælpere må assistere med lette sundhedsopgaver.

I beretningen opfordrer Socialudvalget regeringen til – i det igangværende arbejde med præcisering af servicelovens hjælperordninger i relation til sundhedsydelser – at tage højde for, at BPA-hjælpere fremadrettet kan bistå med personlig og praktisk hjælp, også i tilfælde, hvor hjælpen omfatter lette sundhedsfaglige opgaver.

Finansiering

Forslaget forventes samlet set ikke at medføre ekstra udgifter.

Der vil kunne ske en mindre forøgelse af udgifter til BPA-ordningerne, som opvejes af en reduktion i udgifter til sygeplejeydelser.