Forslag til folketingsbeslutning om at styrke beskyttelsen af personer, der forsøger eller har forsøgt at bryde med en partner med tilknytning til rocker- og bandemiljøer

Fremsat den 3. februar 2026 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Theresa Berg Andersen (SF) og Astrid Carøe (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om at styrke beskyttelsen af personer, der forsøger eller har forsøgt at bryde med en partner med tilknytning til rocker- og bandemiljøer

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om at styrke beskyttelsen af personer, der forsøger eller har forsøgt at bryde med en partner med tilknytning til rocker- og bandemiljøer.

(Beslutningsforslag nr. B 73)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Folketinget pålægger regeringen i denne folketingssamling at fremsætte et lovforslag, der sikrer en styrket beskyttelse og sammenhængende indsats for personer, der er i høj sikkerhedsrisiko, fordi de forsøger eller har forsøgt at bryde med en partner med tilknytning til rocker- eller bandemiljøer.

Personer, der forsøger at forlade en partner med tilknytning til rocker- eller bandemiljøet, falder ofte mellem eksisterende indsatser og kan dermed stå uden reel beskyttelse.

Nogle krisecentre afviser kvinderne af sikkerhedshensyn, det nationale EXIT-program afviser kvinderne med henvisning til »manglende tilknytning«, og de nationale voldsindsatser vurderer deres situation som for kompleks til at kunne håndteres inden for de nuværende rammer.

Social- og boligministerens besvarelse af REU alm. del – spørgsmål nr. 1521 (folketingsåret 2024-25) viser, at kommunerne ikke kan afvise kvinderne på krisecentre, og at det er kommunernes ansvar at sørge for, at der et krisecenter, som kan yde den nødvendige beskyttelse til personen.

Men det kan konstateres, at kvinderne afvises på grund af sikkerhedsrisiko, og at der ikke findes et overblik over, hvilke centre der kan håndtere højrisikosager, jf. REU alm. del – bilag nr. 88.

Faglige erfaringer viser desuden, at kvinder med tilknytning til rocker- og bandemiljøer i praksis ofte afvises fra krisecentre af sikkerhedsmæssige hensyn.

Kommunal exit-koordinator Helle Damgaard har i flere konkrete sager haft kontakt til en række krisecentre, som har afvist at indlogere kvinder på grund af deres relation til rocker- eller bandemiljøer, jf. REU alm. del – bilag nr. 88.

Senest i september 2025 oplevede Helle Damgaard i dialog med adskillige krisecentre, at kvinder blev afvist med henvisning til sikkerhedsrisici.

I den forbindelse bekræftede medarbejdere ved Lev Uden Volds nationale hotline, at det også er et problem, de genkender fra deres rådgivning.

Denne gruppe af kvinder befinder sig derfor i et tomrum, selv om deres risiko er markant forhøjet som følge af miljøets normer om loyalitet, hævn og tavshed.

Faglige erfaringer og forskning viser, at kvinderne ofte via deres relation har fået en omfattende viden om kriminalitet og netværk i miljøet, at kvinderne kan være blevet truet eller presset til at deltage i kriminalitet, og at de efter bruddet ikke alene trues af partneren, men også af hans bredere netværk i rocker- eller bandemiljøet, jf. REU alm. del – bilag nr. 88.

Alligevel behandles disse kvinder i dag som almindelige voldsudsatte kvinder, hvilket ikke afspejler den sikkerhedsmæssige virkelighed, de står i.

Denne situation rammer ikke alene kvinderne, men også deres børn.

Når kvinder ikke kan få adgang til relevante beskyttelses- og exitindsatser, efterlades børnene tilsvarende uden den nødvendige sikkerhed, stabilitet og støtte.

Børnene lever derfor ofte med vold, trusler og massiv utryghed, og de deler moderens forhøjede risiko både før, under og efter moderens brud.

Cand.soc.

i socialt arbejde Mette Mølgaard Sørensen peger i sit speciale på, at det er farligt for kvinder at forlade en partner fra rocker- eller bandemiljøer (»Når kvinder forlader en voldelig rocker- eller bandepartner – En undersøgelse af kvinders exit-processer fra voldelige forhold og hjælpesystemets udfordringer og dilemmaer«, cand.soc.

i socialt arbejde Mette Mølgaard Sørensen).

Mette Mølgaard Sørensen har interviewet flere ekspartnere til rocker- eller bandemedlemmer.

Af specialet fremgår der eksempler på kvinder, som efter et brud udsættes for vold og trusler fra partnerens netværk.

Alle fire kvinder i undersøgelsen er desuden udsat for det, som den norske sociolog Margunn Bjørnholt betegner som fortsættervold, dvs. vold og kontrol, der fortsætter efter samlivsophøret.

Her er der eksempler på en kvinde, der trues med pistoler af ekspartnerens netværk, og en kvinde, der er udsat for massiv stalking (»Fortsettelsesvold etter samlivsbrudd – konsekvenser for mødres helse og livskvalitet«, Tidsskrift for velferdsforskning, den 7. februar 2024).

Mette Mølgaard Sørensen konkluderer i sit speciale, at kvinderne ofte er sårbare, allerede når de starter relationen, og at kvinderne har svært ved at bryde ud af det voldelige forhold, formentligt fordi de er isoleret fra deres sociale netværk og ikke har muligheden for at tale med andre uden for miljøet om deres situation.

Det kan ligeledes skyldes, at deres partner har manipuleret dem til at tro, at partneren har »øjne og øre« hos myndigheder og politiet og derfor ved, hvad kvinden fortæller og oplyser, hvis hun opsøger råd og vejledning.

Dermed begrænses kvindernes muligheder for at orientere sig mod et liv uden for relationen.

Analysen peger på, at kvinder i relation til kriminelle miljøer er underlagt særlige normer om loyalitet og ære, hvor kvinderne bl.a. reduceres til ejendom.

Disse forhold gør det vanskeligt for kvinderne at forlade relationen.

Frygt for repressalier fra både partner og dennes kriminelle netværk samt manglende tillid til, at systemet kan yde tilstrækkelig beskyttelse, betyder, at mange af disse kvinder undlader at søge hjælp.

Dette skaber en vedvarende utryghed, hvor vejen ud af relationen er både farlig og vanskelig, og hvor et samlivsbrud ikke nødvendigvis medfører ophør af volden eller trusler herom.

Analysen viser desuden, at kvinder, som opsøger hjælp, ofte mødes af fagpersoner uden tilstrækkelig viden om vold og de særlige normer og magtstrukturer i rocker- eller bandemiljøer.

Det er med til at føre til misforståelser og mangelfuld støtte.

På den baggrund anbefaler Mette Mølgaard Sørensen, at indsatsen styrkes gennem mere specialiserede og sammenhængende forløb, hvor kvinderne møder få, gennemgående fagpersoner med relevant viden.

Samtidig peges der på behovet for adgang til psykologisk støtte til både kvinder og børn samt fleksible løsninger, herunder mulighed for hurtig flytning på tværs af kommuner, så sikkerheden kan øges i akutte situationer.

På den baggrund foreslås det, at regeringen fremsætter et lovforslag med henblik på at sikre, at kvinder med forhøjet sikkerhedsrisiko som følge af relationer til rocker- eller bandemiljøer får adgang til de eksisterende EXIT-programmer.

I den forbindelse skal det undersøges, om der er særlige udfordringer og behov, som EXIT-indsatsen skal kunne rumme for denne målgruppe.

Det gælder forhold relateret til sikkerhed, traumer, loyalitetskonflikter, social isolation og beskyttelse af eventuelle børn.

Arbejdet skal tage udgangspunkt i de eksisterende programmer og vurdere, hvordan disse kan anvendes eller justeres, så de også kan understøtte kvinder og børn, der befinder sig i samme højrisikomiljø som personer i exit.

Samtidig bør der igangsættes et nationalt arbejde, der skaber et samlet overblik over, hvilke krisecentre der kan og skal kunne modtage kvinder og børn, der er kritisk truede som følge af rocker- eller banderelateret vold.

Arbejdet skal afdække kapacitet, sikkerhedsniveau og ansvar.

På denne måde bliver det tydeliggjort, hvor disse kvinder og børn kan få beskyttelse, så de ikke fortsat kan afvises uden alternative løsninger.

Formålet er at sikre, at der eksisterer klare rammer for, hvem der kan tage imod målgruppen, og at kvinder og børn ikke efterlades uden tilbud i situationer med akut og alvorlig risiko.

Yderligere er der et behov for at sikre, at alle krisecentre har en sikkerhedsstandard og kvalificeret viden på sikkerhedsområdet, så alle krisecentre kan sikre et ordentlig ophold til alle kvinder udsat for vold i nære relationer.

SF foreslår, at finansieringen findes via mindre udgifter til statens kammeradvokatordning.

Partiet er dog åbent for at diskutere andre former for finansiering, herunder finansiering via det økonomiske råderum.