Forslag til folketingsbeslutning om at lade markedsføring af spil og spiludbydere vige for markedsføring af kreditaftaler

Fremsat den 22. januar 2026 af Pernille Vermund (LA), Steffen Frølund (LA), Betina Kastbjerg (DD) og Peter Kofod (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om at lade markedsføring af spil og spiludbydere vige for markedsføring af kreditaftaler

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Pernille Vermund (LA)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om at lade markedsføring af spil og spiludbydere vige for markedsføring af kreditaftaler.

(Beslutningsforslag nr. B 68)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af folketingsåret 2026-27 at fremsætte et lovforslag, der ændrer ordlyden af markedsføringslovens § 11 b, så markedsføring af spil og spiludbydere fremover skal vige for markedsføring af banker frem for omvendt.

Formålet med beslutningsforslaget er at justere markedsføringsloven, så reklamer for spilvirksomheder skal vige for reklamer for kreditaftaler hos banker frem for omvendt, som det er tilfældet i dag.

Baggrund

Formålet med den politiske aftale »Et opgør med kviklån« af 19. december 2019 indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet) og Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet og Nye Borgerlige var at beskytte forbrugerne mod uhensigtsmæssig gældsætning, bl.a. i forbindelse med spil og ludomani.

Dette formål blev konkret understøttet gennem markedsføringslovens § 11 a, som forbyder markedsføring af kreditaftaler til forbrugere, når forbrugslånsvirksomheden udbyder forbrugerkredit med årlige omkostninger på 25 pct. eller derover (lovbekendtgørelse nr. 1420 af 2. december 2024).

Markedsføringslovens § 11 b forbyder herudover enhver markedsføring af forbrugslånsvirksomheder og kreditaftaler til forbrugere i forbindelse med markedsføring af spil eller spiludbydere.

Det forhindrer f.eks. banker i at reklamere for en række almindelige forbrugerkreditaftaler på de samme platforme og i de samme tidsrum som spiludbydere.

Det skaber en række utilsigtede negative konsekvenser for forbrugeroplysning og konkurrence i banksektoren.

Forslagsstillerne mener derfor, at markedsføringslovens § 11 b rammer skævt i forhold til intentionen bag aftalen, da markedsføring af kviklån i praksis allerede er udelukket med § 11 a.

Bestemmelsen i § 11 b begrænser f.eks. bankernes mulighed for at markedsføre almindelige forbrugerkreditaftaler, f.eks. til energirenovering eller bilkøb, i forbindelse med markedsføring af spil eller spiludbydere.

Samtidig svækker det konkurrencen i banksektoren, når bankernes muligheder for at oplyse forbrugerne om, hvor de kan finde de bedste vilkår, indskrænkes.

Det fremgår også af Erhvervsministeriets evaluering af aftalen, at markedsføringsforbuddene påvirker konkurrencen på markederne for finansielle produkter (»Evaluering af aftalen om et opgør med kviklån«, Erhvervsministeriet, april 2022).

Bankerne har desuden ansvaret for at sikre, at de overholder loven, hvilket i praksis gør det vanskeligt eller umuligt for dem at reklamere på bl.a. sociale medier og i bybilledet.

Forslag

Forslagsstillerne mener, at det vil øge konkurrencen i banksektoren og i højere grad støtte op om lovens intention om at beskytte forbrugerne mod ludomani, hvis formuleringen af § 11 b vendes rundt, så spil og spiludbydere skal vige for bankernes markedsføring frem for omvendt.

Det foreslås derfor at ændre formuleringen i markedsføringslovens § 11 b fra »Enhver markedsføring af forbrugslånsvirksomheder og kreditaftaler til forbrugere i forbindelse med markedsføring af spil eller spiludbydere er forbudt, jf. dog stk. 2-4.« til »Enhver markedsføring af spil eller spiludbydere i forbindelse med markedsføring af forbrugslånsvirksomheder og kreditaftaler til forbrugere er forbudt, jf. dog stk. 2-4.«

Forslagsstillerne er åbne for andre formuleringer, der kan øge bankernes mulighed for at oplyse forbrugerne om almindelige forbrugslån.