Forslag til folketingsbeslutning om at hæve forskningsbevillingerne og styrke vidensamfundet

Fremsat den 14. januar 2026 af Stinus Lindgreen (RV), Mai Villadsen (EL) og Christina Olumeko (ALT)

Forslag til folketingsbeslutning

om at hæve forskningsbevillingerne og styrke vidensamfundet

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Stinus Lindgreen (RV)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om at hæve forskningsbevillingerne og styrke vidensamfundet.

(Beslutningsforslag nr. B 66)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Folketinget pålægger regeringen at hæve de offentlige forskningsinvesteringer i fremtiden ud over det nuværende de facto loft på maksimum 1 pct. af bruttonationalproduktet (bnp) for at udbygge vores vidensamfund og styrke Danmarks konkurrenceevne, velstand, velfærd, forsvar og grønne omstilling for de næste generationer.

Forskningsmålsætningen skal igen være et afsæt for øget forskning og ikke en begrænsning for samfundsudviklingen.

I årene efter globaliseringsaftalen, der blev indgået under VK-regeringen i 2006, var det såkaldte 1-procentsmål for de offentlige danske forskningsinvesteringer med til at løfte omfanget og kvaliteten af dansk forskning op i den internationale elite (»Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen«, den 2. november 2006).

Målet blev nået i 2009 og var derefter et afsæt for, at SRSF-regeringen trods finanskrisen hævede ambitionerne op over målet og afsatte forskningsmidler svarende til omkring 1,1 pct. af bnp i perioden 2011-2015 (»FOUBUD: Offentligt forskningsbudget efter bevillingsgiver og prisenhed«, statistikbanken.dk).

Samtidig blev uddannelsesniveauet hævet markant for datidens unge, og virksomheder som eksempelvis Novo, Lundbeck, Topsoe, Mærsk og Vestas igangsatte meget af den forskning og udvikling, som i dag er afgørende for dansk velstand og velfærd.

Skiftende regeringer fra begge sider af Folketinget har således tidligere bakket op om at øge forskningsinvesteringerne i Danmark.

Men siden 2016, hvor forskningsinvesteringerne blev sænket med 9,4 pct., er ambitionerne dalet, og målsætningen er nu de facto blevet et loft over den offentligt finansierede forskning på præcis 1,00 pct. af det forventede bnp (»FOUBUD: Offentligt forskningsbudget efter bevillingsgiver og prisenhed«, statistikbanken.dk).

Målsætningen er dermed også et loft over investeringer i udvikling af bl.a. klimaindsatser, teknologi, lægemidler, sundhed, samfund, velfærd og forsvar.

I mange sammenlignelige lande og regioner ligger forskningsinvesteringerne markant over Danmarks.

Danske virksomheder er i gang med at tabe videnkapløbet, og 1-procentsloftet over forskningsbevillingerne forstærker problemet, så fremtidens idéer, produkter og job vil vokse frem i Kina, Indien eller USA i stedet for i Kalundborg, Bagsværd eller Odense.

De samlede offentlige og private danske forskningsinvesteringer (3,1 pct. af bnp) halter i dag efter lande som Schweiz (3,2 pct.), Østrig (3,3 pct.) og Sverige (3,6 pct.) og sammenlignelige delstater som Bayern (3,4 pct.), New Jersey (3,8 pct.), Oregon (4,6 pct.), Michigan (4,7 pct.), Baden-Württemberg (5,7 pct.) og Washington (8,4 pct.) (Beregninger fra Dansk Industri på baggrund af data fra Statistisches Bundesamt, National Center for Science and Engineering Statistics og Main Science and Technology Indicators, OECD).

Europa er heldigvis i gang med at skifte gear og investere mere i forsvar og konkurrenceevne, men 1-procentsmålet i Danmark medfører, at enhver offentlig dansk ekstrainvestering i udvikling af forsvarsteknologi eller andre forskningsområder bliver modregnet i de øvrige forskningsinvesteringer, så Danmark samlet set hverken bliver klogere, rigere eller grønnere.

Det står i klar modsætning til bl.a. Dansk Industris forslag om at hæve de offentlige forskningsinvesteringer til 1,5 pct. af bnp i 2030, fordi det er vigtigere end nogen sinde, at danske virksomheder er på forkant med den teknologiske udvikling og kan udvikle nye, konkurrencedygtige løsninger, der kan gavne både Danmark og resten af verden (»Forskning og innovation for Danmark i en ny verdensorden«, Dansk Industri, 2024).

Forslagsstillerne ønsker med forslaget at forpligte den nuværende regering og fremtidige regeringer til løbende at hæve forskningsinvesteringerne i forhold til den samlede økonomi, så vi fremover investerer stadig mere af vores velstand i at gøre fremtidige generationer grønnere, klogere og rigere gennem viden, innovation, bæredygtige løsninger og større dansk konkurrenceevne.

Det er samtidig afgørende for forslagsstillerne, at det nuværende niveau af danske forskningsinvesteringer i civile formål ikke udhules.

Forslagsstillerne bemærker i den forbindelse, at Danmark i dag bruger ca. 0,18 pct. af sit forsvarsbudget på forskning og udvikling, mens tallet ifølge OECD er over 11 pct. i USA, 3,1 pct. i Tyskland og 1,5 pct. i Sverige og Norge (Beregninger fra Dansk Industri på baggrund af data fra Main Science and Technology Indicators, OECD).

Uden at hæve 1-procentsmålet vil eventuelt nye forsvarsforskningsmidler blive modregnet i den civile forskning og medføre tilsvarende nedskæringer på klimaforskning, sundhedsforskning eller børneforskning eller andre forskningsområder, der ikke understøtter militære formål.

Forslagsstillerne bemærker desuden, at Europa-Kommissionen har lagt op til en markant stigning i EU’s forskningsinvesteringer for at styrke europæisk konkurrenceevne.

Det præcise løft er endnu ikke færdigforhandlet, men 50 pct.s forøgelse af de europæiske forskningsmidler er langtfra urealistisk og vil alt andet lige betyde 1.370 mio. kr. mere til dansk forskning.

Hvis 1-procentsmålet ikke øges, vil øgede europæiske forskningsmidler alt andet lige blive modregnet 1:1 i Danmark, og de vigtige EU-investeringer vil paradoksalt nok ikke give en eneste krone ekstra til at styrke dansk viden, innovation eller konkurrenceevne (Uddannelses- og Forskningsudvalget, alm. del – svar på spørgsmål 105, folketingsåret 2024-25).

Forslagsstillerne har en ambition om at hæve de offentlige forskningsbevillinger med op mod 50 pct. (målt i forhold til bnp) i forhold til i dag over de kommende år.

For at understøtte finanspolitisk fleksibilitet pålægger beslutningsforslaget imidlertid ikke regeringen et konkret måltal, men indebærer i stedet blot, at kommende regeringer skal øge de offentlige danske forskningsinvesteringer ud over 1,00 pct. af bnp.

Da forslaget således ikke fastlægger et konkret mål eller en konkret stigningstakt, binder det heller ikke regeringen til en specifik finansiering eller indfasning – blot en retning for forskningsinvesteringerne.

Forslagsstillerne er åbne over for flere veje til at øge forskningsinvesteringerne.