Betænkning og indstilling om Granskningsudvalgets forundersøgelse af Elbitsagen

Betænkning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 26. november 2025

Betænkning og indstilling

om

Granskningsudvalgets forundersøgelse af Elbitsagen

1.

Baggrund

Granskningsudvalget iværksatte den 8. januar 2025 i medfør af forretningsordenens § 58, stk. 1, en forundersøgelse af Elbitsagen.

Danmarksdemokraternes, Socialistisk Folkepartis, Liberal Alliances, Det Konservative Folkepartis, Enhedslistens, Radikale Venstres og Alternativets medlemmer af Granskningsudvalget støttede iværksættelse af en forundersøgelse af Elbitsagen.

Socialdemokratiets, Venstres, Moderaternes og Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget var imod iværksættelse af en forundersøgelse.

Granskningsudvalget har som opfølgning på forundersøgelsen i medfør af forretningsordenens § 60, stk. 1, i brev af 25. november 2025 indstillet til Udvalget for Forretningsordenen, at udvalget i medfør af forretningsordenens § 61, stk. 2, tager de fornødne skridt til, at forslaget om at nedsætte en granskningskommission om Elbitsagen forhandles af Folketinget.

2.

Regelgrundlaget

Ifølge Folketingets forretningsorden nedsætter Udvalget for Forretningsordenen et permanent underudvalg, Granskningsudvalget, til at varetage undersøgelse af sager, der påkalder sig kritisk opmærksomhed i offentligheden eller i Folketinget.

Finder medlemmer af Granskningsudvalget, som repræsenterer en eller flere folketingsgrupper, der tilsammen udgør mindst en tredjedel af Folketingets medlemmer, at der bør iværksættes en forundersøgelse af en sag, der påkalder sig kritisk opmærksomhed i offentligheden eller i Folketinget, iværksætter Granskningsudvalget forundersøgelsen.

En forundersøgelse gennemføres af Granskningsudvalget selv.

Til oplysning af en sag som led i en forundersøgelse kan Granskningsudvalget stille spørgsmål til ministre til skriftlig besvarelse eller til mundtlig besvarelse under et samråd i et møde i Granskningsudvalget.

Granskningsudvalgets møder, herunder samråd, holdes for lukkede døre.

Granskningsudvalgets medlemmer har under samråd mulighed for at lade sig bistå af 1 til 2 andre medlemmer af folketingsgruppen, der f.eks. har en særlig indsigt i sagen.

Spørgsmål til ministre som led i en forundersøgelse drøftes, inden de stilles, i Granskningsudvalget.

Finder medlemmer af Granskningsudvalget, som repræsenterer en eller flere folketingsgrupper, der tilsammen udgør mindst en tredjedel af Folketingets medlemmer, efter forundersøgelsen, at yderligere undersøgelser er påkrævet, indstiller Granskningsudvalget til Udvalget for Forretningsordenen, at der iværksættes en egentlig undersøgelse af sagen, med angivelse af den ønskede undersøgelsesform.

Det kan dreje som om enten en uvildig advokatundersøgelse, en faglig ekspertudredning, en granskningskommission eller en undersøgelseskommission.

Hvis andre medlemmer af Granskningsudvalget, som også repræsenterer en eller flere folketingsgrupper, der tilsammen udgør mindst en tredjedel af Folketingets medlemmer, modsætter sig, at en egentlig undersøgelse iværksættes, eller hvis de pågældende ønsker sagen forhandlet af Folketinget, indstiller Granskningsudvalget til Udvalget for Forretningsordenen, at sagen forhandles af Folketinget.

Er der ikke medlemmer af Granskningsudvalget, som repræsenterer en eller flere folketingsgrupper, der tilsammen udgør mindst en tredjedel af Folketingets medlemmer, som efter forundersøgelsen finder, at yderligere undersøgelser er påkrævet, redegør Granskningsudvalget i indstillingen for, hvilke politiske konklusioner sagen bør føre til.

Udvalget for Forretningsordenen tager på grundlag af en indstilling herom fra Granskningsudvalget de fornødne skridt til at iværksætte en egentlig undersøgelse eller til, at spørgsmålet forhandles af Folketinget.

3.

Granskningsudvalgets forundersøgelse af Elbitsagen

Iværksættelse af forundersøgelsen

Med støtte fra Danmarksdemokraternes, Socialistisk Folkepartis, Liberal Alliances, Det Konservative Folkepartis, Enhedslistens, Radikale Venstres og Alternativets medlemmer af Granskningsudvalget blev det på udvalgets møde den 8. januar 2025 i medfør af forretningsordenens § 58, stk. 1, besluttet at iværksætte en forundersøgelse af Elbitsagen, da medlemmerne samlet set repræsenterede mere end en tredjedel af Folketingets medlemmer.

Socialdemokratiets, Venstres, Moderaternes og Dansk Folkepartis medlemmer af Granskningsudvalget var imod iværksættelse af forundersøgelsen.

Granskningsudvalget besluttede endvidere, at medlemmerne kunne invitere partiets relevante ordførere med til møderne i Granskningsudvalget om forundersøgelsen.

Tilrettelæggelse af forundersøgelsen

Granskningsudvalget drøftede og godkendte på sit møde den 29. januar 2025 et samlet oplæg til, hvad forundersøgelsen burde omfatte.

Forundersøgelsen blev opdelt i de fire nedenstående temaer.

Samtidig med blev det besluttet at indlede forundersøgelsen med et ekspertmøde om sagskomplekset.

Forundersøgelsens fire temaer var

Samme dag stillede udvalget i alt 10 samrådsspørgsmål, samrådsspørgsmål A til J.

1 samrådsspørgsmål blev stillet til statsministeren, 8 til forsvarsministeren, og 1 til både forsvarsministeren og finansministeren.

Udvalget stillede derudover 2 spørgsmål til skriftlig besvarelse til statsministeren og 3 spørgsmål til skriftlig besvarelse til forsvarsministeren inden afholdelse af samrådene.

Forsvarsministeren fik bl.a. stillet spørgsmål om oversendelse af »den samlede fortrolige udgave af advokatundersøgelsen udarbejdet af advokatfirmaet Bruun & Hjejle om Forsvarets anskaffelse af ildstøttesystemer i 2023«.

Statsministeren har i breve af 7. februar og 7. april 2025 til Granskningsudvalget afvist at svare på det til statsministeren stillede samrådsspørgsmål A, om ministeren vil »redegøre for, hvilke møder, samtaler og anden form for kontakt, statsministeren og/eller embedsfolk fra Statsministeriet har haft med israelske regeringsrepræsentanter, andre israelske politikere samt israelske myndigheder og virksomheder i perioden fra udbruddet af krigen i Ukraine i februar 2022 og et år frem, og vil ministeren herunder redegøre for, om det danske forsvars anskaffelse af ildstøttesystemer fra det israelske firma Elbit eller Elbits sagsanlæg mod det danske forsvar eller donation af Ceasar artilleri er blevet drøftet på disse møder, samtaler og andre former for kontakt samt, hvad drøftelserne har omhandlet og hvilke aftaler eller beslutninger der blev indgået samt vil ministeren desuden redegøre for, hvem der deltog i de nævnte møder, samtaler og andre former for kontakt?

«, under henvisning til at statsministeren ikke er rette ressortminister.

Det fremgår endvidere at statsministerens brev af 7. april 2025, at ».

.

.

forløbet vedrørende Forsvarets indkøb af ildstøttesystemer fra virksomheden Elbit Systems har været genstand for en uvildig advokatundersøgelse, som har haft adgang til bl.a. materiale fra regeringens koordinationsudvalg, og at advokatundersøgelsen ikke indeholder nogen konklusioner om fejl eller kritisable forhold hos Statsministeriet.

Det bemærkes i øvrigt, at det i medierne har været omtalt, at jeg få dage inden Forsvarets indkøb af ildstøttesystemer fra virksomheden Elbit Systems skulle have haft en samtale med en »højtstående udenlandsk person« om anskaffelse af nyt artilleri.

Det fremgår samtidig af medieomtalen, at antagelsen er, at jeg skulle have talt med den israelske premierminister.

Lad mig derfor blot benytte lejligheden til for god ordens skyld at afvise spekulationerne om, at den samtale med en »højtstående udenlandsk person«, der henvises til i medierne, skulle have været med den israelske premierminister eller andre fra den israelske regering.

I forlængelse heraf bemærkes det endelig, at Granskningsudvalget som en del af forundersøgelsen ligeledes har stillet en række samrådsspørgsmål til forsvarsministeren, hvorfor Folketingets kontrol med regeringen heller ikke er afskåret eller på anden måde forhindret i forhold til de emner, som samrådsspørgsmål A vedrører.«

Gennemførelse af forundersøgelsen

Eksperthøring

Den 21. februar 2025 afholdt Granskningsudvalget en eksperthøring om Elbitsagen med professor emeritus Jørgen Grønnegård Christensen, der i sit oplæg til udvalget fokuserede på spørgsmålet »Afdækning af beslutningsforløbet«.

Tema 1: Forudgående dialog med israelerne.

Granskningsudvalget stillede nedenstående samrådsspørgsmål til dette tema til forsvarsministeren, som denne besvarede i et samråd den 16. september 2025.

Samrådsspørgsmål B

»Vil ministeren redegøre for, hvad FMI’s mandat var ved de møder, de har haft med Elbit og/eller andre israelske parter i perioden fra udbruddet af krigen i Ukraine og et år frem, hvem der deltog i de nævnte møder, samtaler og andre former for kontakt, og vil ministeren også redegøre for, hvilken betydning FMI’s drøftelser med Elbit fik for beslutningen om at donere det danske forsvars Caesar artilleri til Ukraine og i stedet at anskaffe ildstøttesystemer hos Elbit? «

Samrådsspørgsmål C

»Vil ministeren redegøre for, hvem der tog initiativ til eller foreslog, at det danske forsvars Caesar artilleri skulle doneres til Ukraine, hvornår initiativet blev taget, hvem der var involveret i drøftelserne om donationen, hvem der tog beslutningen på politisk niveau, på hvilke møder beslutningen blev truffet og hvad beslutningen helt præcist gik ud på?

«

Samrådsspørgsmål D

»Vil ministeren redegøre for, hvorfor forsvarschefen ændrede holdning i spørgsmålet om donation af dansk artilleri til Ukraine undervejs i perioden fra efteråret 2022 til og med januar 2023? «

Udvalget stillede på baggrund heraf 6 opfølgende spørgsmål, herunder om oversendelse af talepapir.

Tema 2: Forløbet og beslutningsprocesserne i Forsvarsministeriet og regeringen, op til at forsvarsministeren traf beslutning om at indgå aftalen med Elbit om køb af ildstøttesystemer

Granskningsudvalget stillede nedenstående fire samrådsspørgsmål til dette tema til forsvarsministeren, som denne besvarede i samråd den 23. september 2025 og 7. oktober 2025.

Samrådsspørgsmål E

»Vil ministeren redegøre for, hvilke møder, samtaler og anden form for kontakt, forsvarsministeren og/eller embedsmænd fra Forsvarsministeriets departement har haft med israelske regeringsrepræsentanter, andre israelske politikere samt israelske myndigheder og virksomheder i perioden fra udbruddet af krigen i Ukraine i februar 2022 og et år frem, og vil forsvarsministeren herunder redegøre for, om det danske forsvars anskaffelse af ildstøttesystemer fra Elbit eller Elbits sagsanlæg mod det danske forsvar er blevet drøftet på disse møder, samtaler og andre former for kontakt samt, hvad drøftelserne har omhandlet og hvilke aftaler eller beslutninger, der blev indgået og af hvem, samt vil forsvarsministeren desuden redegøre for, hvem der deltog i de nævnte møder, samtaler og andre former for kontakt? «

Samrådsspørgsmål F

»Vil ministeren redegøre for, hvilke møder, samtaler og anden form for kontakt, som Forsvarskommandoen og/eller Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) har haft med israelske regeringsrepræsentanter, andre israelske politikere samt israelske myndigheder og virksomheder i perioden fra udbruddet af krigen i Ukraine i februar 2022 og et år frem, og vil forsvarsministeren herunder redegøre for, hvem der har deltaget i drøftelserne fra dansk side, og om det danske forsvars anskaffelse af ildstøttesystemer fra Elbit eller Elbits sagsanlæg mod det danske forsvar er blevet drøftet på disse møder, samtaler og andre former for kontakt samt, hvad drøftelserne har omhandlet og hvilke aftaler eller beslutninger, der blev truffet og af hvem? «

Samrådsspørgsmål G

»Hvornår og af hvem blev det besluttet i FMI at anbefale Elbit som leverandør af erstatningsmateriel for det donerede Caesar artilleri, og hvem hos FMI indgik i drøftelserne, og hvorfor blev det anbefalet, at anskaffelsen skulle omfatte raketkastersystemet Puls foruden artillerisystemet, samt hvorfor FMI ikke fulgte sine egne retningslinjer for markedsafdækning, og var leveringstid det eneste væsentlige hensyn, FMI mente, der skulle tages ved valget af leverandør af artillerisystem? «

Samrådsspørgsmål H

»Vil ministeren redegøre for, om ministeren, forsvarschefen, forsvarsforligskredsen eller Forsvarsministeriet blev orienteret om FMI’s indgåelse af forlig med Elbit og hvornår orienteringen eller orienteringerne fandt sted, og blev ministeren, forsvarschefen, forsvarsforligskredsen eller Forsvarsministeriet, i bekræftende fald orienteret, om forligsindgåelsen, før eller efter forliget blev indgået og blev sammenhængen mellem forliget og den samtidige anskaffelse af ildstøttesystemer nævnt i orienteringen eller orienteringerne, samt hvorfor der, i benægtende fald, ikke blev givet orientering eller orienteringer om forliget med Elbit til det politiske niveau? «

Udvalget stillede på baggrund heraf 12 opfølgende spørgsmål, herunder om oversendelse af talepapirerne og resultaterne af de af ministeriet afholdte medarbejdersamtaler.

Tema 3: De to aktstykker

Granskningsudvalget stillede nedenstående samrådsspørgsmål til dette tema til forsvarsministeren og finansministeren, som de besvarede i et samråd den 29. september 2025.

Samrådsspørgsmål I

»Vil ministrene redegøre udførligt for forløbet, herunder forhandlingerne mellem Forsvarsministeriet og Finansministeriet omkring årsskiftet 2022-23, som resulterede i formuleringen af og fremsendelsen af aktstykker til Folketingets Finansudvalg om anskaffelse af ildstøttesystemer hos Elbit? «

Udvalget stillede på baggrund heraf 4 opfølgende spørgsmål til ministrene herunder om oversendelse af ministrenes talepapir fra samrådet.

Tema 4: Efterspil og læring

Granskningsudvalget stillede nedenstående samrådsspørgsmål til dette tema til forsvarsministeren, som denne besvarede i et samråd den 7. oktober 2025.

Samrådsspørgsmål J

»Vil ministeren i lyset af de efterfølgende redegørelser i Elbit-sagen fra Forsvarsministeriets område og advokatundersøgelsen om Forsvarets anskaffelse af ildstøttesystemer i 2023 redegøre for den læring, man har gjort sig på baggrund af forløbet, herunder hvordan ministeren fremadrettet vil sikre en transparent og korrekt håndtering af sager om indkøb af forsvarsmateriel, og hvordan ministeren vil sikre en tilfredsstillende inddragelse af Folketinget? «

Udvalget stillede på baggrund heraf 6 opfølgende spørgsmål til ministeren, herunder om oversendelse af ministerens talepapir fra samrådet og temaerne for de afholdte medarbejdersamtaler.

Granskningsudvalget har behandlet forundersøgelsen i 7 møder.

Dokumenterne vedrørende forundersøgelsen fremgår af Granskningsudvalgets side på Folketingets hjemmeside.

4.

Granskningsudvalgets konklusioner på forundersøgelsen

Et flertal i Granskningsudvalget bestående af Socialdemokratiets, Venstres, Moderaternes og Dansk Folkepartis medlemmer modsætter sig iværksættelsen af en granskningskommissionsundersøgelse af Elbitsagen.

Flertallet udtaler, at der allerede er gennemført en uvildig advokatundersøgelse af alle de kritiserede aspekter af Elbitsagen.

Undersøgelsen har resulteret i en grundig rapport på over 300 sider fra de uvildige advokater.

Rapporten giver et detaljeret billede af de centrale forhold i forløbet.

I advokatundersøgelsen blev der udtalt kritik.

Forsvarsministeren har udtalt, at han tager den kritik meget alvorligt, og på en række områder er der iværksat tiltag for at undgå en gentagelse af fejlene i Elbitsagen, herunder er der lavet en række organisatoriske ændringer inden for Forsvarsministeriets ressort.

Rapporten anbefalede yderligere undersøgelser i form af samtaler med et antal medarbejdere.

Den anbefaling har Forsvarsministeriet fulgt.

Advokaterne har ikke anført, at de ser behov for yderligere opfølgning.

Flertallet mener derfor ikke, at det er hensigtsmæssigt med en granskningskommission til yderligere at afdække denne sag.

Et mindretal i Granskningsudvalget bestående af Danmarksdemokraternes, Socialistisk Folkepartis, Liberal Alliances, Det Konservative Folkepartis, Enhedslistens, Radikale Venstres og Alternativets medlemmer af udvalget, der samlet set repræsenterer mere end en tredjedel af Folketingets medlemmer, indstiller, at der iværksættes en granskningskommissionsundersøgelse af Elbitsagen.

Mindretallet finder ikke, at der er sket en tilstrækkelig afdækning af forløbet omkring det danske forsvars anskaffelse af ildstøttesystemer fra Elbit i 2023 og Elbits sagsanlæg mod det danske forsvar i forundersøgelsen til at kunne drage endelige konklusioner.

Det har i forundersøgelsen ikke været muligt at få fyldestgørende svar på de væsentlige udeståender, som advokatundersøgelsen udarbejdet af advokatfirmaet Bruun & Hjejle om Forsvarets anskaffelse af ildstøttesystemer i 2023 afdækker.

I den forbindelse har Granskningsudvalget gentagne gange spurgt ind til muligheden for at få kendskab til spørgerammen for de medarbejdersamtaler, der blev gennemført i Forsvarsministeriet som opfølgning på advokatundersøgelsen, for at kunne få et tilstrækkeligt billede af det faktiske hændelsesforløb.

Dette har forsvarsministeren ikke villet imødekomme.

Mindretallet mener derfor, at det er nødvendigt, at der nedsættes en granskningskommission til fuld afdækning af Elbitsagen.

Granskningsudvalget har i brev af 25. november 2025 på denne baggrund i medfør af forretningsordenens § 60, stk. 1, indstillet til Udvalget for Forretningsordenen, at udvalget i medfør af forretningsordenens § 61, stk. 2, tager de fornødne skridt til, at forslaget om at nedsætte en granskningskommission om Elbitsagen forhandles af Folketinget

5.

Udvalget for Forretningsordens behandling af sagen

Udvalget for Forretningsordenen har behandlet sagen i 1 møde.

Udvalget konstaterer, at der med forretningsordenens § 60, stk. 1, og § 61, stk. 2, er fastsat regler, der har til formål at sikre, at Folketinget forelægges spørgsmålet om iværksættelse af en egentlig undersøgelse, såfremt der oven på en forundersøgelse er et mindretal i Granskningsudvalget, der udgør mindst en tredjedel af Folketingets medlemmer, der ønsker at iværksætte en egentlig undersøgelse, men samtidig et mindretal af mindst samme størrelse, der modsætter sig dette.

Det følger af forretningsordenens § 60, stk. 1, 2. pkt., at Granskningsudvalget i en situation, hvor der et det fornødne mindretal, der ønsker en egentlig undersøgelse iværksat, og et tilsvarende mindretal, der modsætter sig dette, indstiller til Udvalget for Forretningsordenen, at sagen forhandles i Folketinget.

Granskningsudvalget er med sit brev af 25. november 2025 fremkommet med en sådan indstilling.

Det følger af forretningsordenens § 61, stk. 2, at Udvalget for Forretningsordenen på grundlag af en indstilling fra Granskningsudvalget i medfør af § 60, stk. 1, 2. pkt., tager de fornødne skridt til, at spørgsmålet om en iværksættelse af en egentlig undersøgelse og formen herfor forhandles af Folketinget.

Det er udvalgets opfattelse, at det med forretningsordenens § 61, stk. 2, er tilsigtet, at der skal ske en forhandling i Folketinget af spørgsmål om iværksættelse af en undersøgelse i § 61, stk. 1, når Granskningsudvalget har afgivet indstilling herom i medfør af § 60, stk. 1.

Det er udvalgets opfattelse, at reglerne således tilsigter, at udvalget tager de fornødne skridt til en sådan forhandling i Folketinget, uanset om der måtte være et flertal i udvalget, der støtter iværksættelse af en undersøgelse.

Der henvises i den forbindelse til betænkning og indstilling om ændring af forretningsordenen for Folketinget i beslutningsforslag nr. B 287, folketingsåret 2020-21.

Udvalget bemærker, at der ikke i § 61, stk. 2, er taget endelig stilling til formen for Folketingets forhandling om iværksættelse af en egentlig undersøgelse og formen herfor.

I bemærkningerne til bestemmelsen anføres om dette spørgsmål

»Den mest nærliggende form, hvori sagen kan bringes til forhandling i Folketinget, vil være et beslutningsforslag, der fremkommer som indstilling fra Udvalget for Forretningsordenen.

Et sådant beslutningsforslag vil skulle undergives to behandlinger i Folketinget efter tilsvarende regler, som gælder for lovforslags 2. og 3. behandling, jf. forretningsordenens § 17, stk. 1, 5. pkt. Imellem de to behandlinger vil sagen, hvis der konkret er ønske herom, kunne undergives fornyet udvalgsbehandling, hvor der bl.a. vil kunne stilles ændringsforslag.

Det forudsættes, at spørgsmålet i givet fald endeligt afgøres af Folketinget som helhed.«

-

Forudgående dialog med israelerne.

-

Forløbet og beslutningsprocesserne i Forsvarsministeriet og regeringen, op til at forsvarsministeren traf beslutning om at indgå aftalen med Elbit om køb af ildstøttesystemer.

-

De to aktstykker.

-

Efterspil og læring.

Herefter fremsætter udvalget nedenstående forslag til folketingsbeslutning.

Forslag til folketingsbeslutning

om nedsættelse af en granskningskommission til undersøgelse af Elbitsagen

Bemærkninger til forslaget

Søren Gade

(V)

fmd.

Leif Lahn Jensen

(S)

nfmd.

Karina Adsbøl

(DD)

Lars-Christian Brask

(LA)

Karsten Hønge

(SF)

Benny Engelbrecht

(S)

Christian Rabjerg Madsen

(S)

Jens Joel

(S)

Lea Wermelin

(S)

Mogens Jensen

(S)

Hans Andersen

(V)

Jan E.

Jørgensen

(V)

Henrik Frandsen

(M)

Betina Kastbjerg

(DD)

Lise Bech

(DD)

Ole Birk Olesen

(LA)

Helle Bonnesen

(KF)

Peter Kofod

(DF)

Theresa Berg Andersen

(SF)

Peder Hvelplund

(EL)

Helene Brydensholt

(ALT)

Radikale Venstre, Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet

(S)

50

Venstre, Danmarks Liberale Parti

(V)

23

Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg

(DD)

16

Socialistisk Folkeparti

(SF)

15

Liberal Alliance

(LA)

15

Moderaterne

(M)

12

Det Konservative Folkeparti

(KF)

10

Enhedslisten

(EL)

9

Dansk Folkeparti

(DF)

7

Radikale Venstre

(RV)

6

Alternativet

(ALT)

6

Borgernes Parti – Lars Boje Mathiesen

(BP)

1

Naleraq

(N)

1

Inuit Ataqatigiit

(IA)

1

Sambandsflokkurin

(SP)

1

Javnaðarflokkurin

(JF)

1

Uden for folketingsgrupperne

(UFG)

5

Folketinget nedsætter i medfør af § 1 a, stk. 1, i lov om undersøgelseskommissioner og granskningskommissioner en granskningskommission om Elbitsagen.

Granskningsudvalget fastsætter i overensstemmelse med reglerne i forretningsordenens § 62, stk. 2, kommissoriet og udpeger kommissionens medlemmer, herunder formanden, og dens udspørger.

Det foreslås, at Folketinget nedsætter en granskningskommission til undersøgelse af Elbitsagen.

Baggrunden er, at det ikke under Granskningsudvalgets forundersøgelse har været muligt at få en tilstrækkelig afdækning af hændelsesforløbet omkring det danske forsvars anskaffelse af ildstøttesystemer fra Elbit i 2023 og Elbits sagsanlæg mod det danske forsvar til at kunne drage endelige konklusioner.

Det har i forundersøgelsen ikke været muligt at få fyldestgørende svar på de væsentlige udeståender, som advokatundersøgelsen udarbejdet af advokatfirmaet Bruun & Hjejle om Forsvarets anskaffelse af ildstøttesystemer i 2023 afdækker.

I den forbindelse har Granskningsudvalget gentagne gange spurgt ind til muligheden for at få kendskab til spørgerammen for de medarbejdersamtaler, der blev gennemført i Forsvarsministeriet som opfølgning på advokatundersøgelsen, for at kunne få et tilstrækkeligt billede af det faktiske hændelsesforløb.

Dette har forsvarsministeren ikke villet imødekomme.

En granskningskommission har de nødvendige redskaber til at få afdækket forløbet, herunder muligheden for at kunne gennemføre vidneafhøringer.