Forslag til folketingsbeslutning om et lønloft for topembedsmænd i staten, regionerne og kommunerne

Fremsat den 26. november 2025 af Peter Kofod (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Mikkel Bjørn (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Morten Messerschmidt (DF), Mette Thiesen (DF) og Nick Zimmermann (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om et lønloft for topembedsmænd i staten, regionerne og kommunerne

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Peter Kofod (DF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om et lønloft for topembedsmænd i staten, regionerne og kommunerne.

(Beslutningsforslag nr. B 57)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af folketingsåret 2025-26 at fremsætte et lovforslag, der indførerer et lønloft for embedsmænd i staten, regionerne og kommunerne, der sikrer, at ingen embedsmænd i staten, regionerne eller kommunerne kan modtage en højere samlet aflønning end deres nærmeste politiske leder.

Med beslutningsforslaget ønsker forslagsstillerne at sætte en klar grænse for aflønningen i embedsværket ved at indføre et lønloft.

Formålet er at sikre, at ingen embedsmænd i staten, regionerne eller kommunerne modtager en højere samlet aflønning end deres nærmeste politiske leder.

Det vil eksempelvis indebære, at en kommunaldirektør ikke kan aflønnes højere end borgmesteren, og at departementschefer, afdelingschefer, direktører m.v. i statslige institutioner ikke kan modtage en samlet løn, herunder resultatløn m.v., der i praksis overstiger ministerens vederlag.

Det offentlige embedsværk har til opgave at bistå de folkevalgte med at føre det politiske mandat ud i livet.

Forslagsstillerne anser det derfor som et grundlæggende demokratisk princip, at det øverste ansvar og dermed også den højeste løn tilfalder de personer, der står direkte til ansvar over for vælgerne.

Hvis embedsmænd aflønnes væsentligt højere end de politiske ledere, risikerer det at svække balancen mellem ansvar og aflønning i den offentlige sektor.

For mange embedsmænd modtager højere lønninger end deres politiske leder

Der findes flere eksempler på, at ubalancen mellem ansvar og løn allerede forekommer.

Ifølge en opgørelse over de 100 bedst lønnede embedsmænd i staten, oversteg flere departementschefers samlede aflønning vederlaget for statsministeren, som aktuelt udgør knap 2 mio. kr. årligt (»Se listen: Her er de 100 bedst lønnede embedsfolk«, Altinget, den 14. maj 2025;

Faktaark: Ministervederlag, eftervederlag og pension, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, den 1. april 2025).

Eksempelvis havde departementschefen i Finansministeriet en samlet aflønning på over 3,2 mio. kr., mens departementschefen i Statsministeriet modtog over 3,1 mio. kr., hvilket svarer til mere end halvanden gang statsministerens vederlag.

Denne problematik er allerede blevet rejst politisk.

I en række spørgsmål blev finansministeren anmodet om redegørelser for de høje embedsmandslønninger, herunder i forhold til mådehold og ansvarlighed i anvendelsen af offentlige midler (Finansudvalget, alm. del – spørgsmål nr. 267-270, folketingsåret 2024-25).

Der blev bl.a. spurgt til rimeligheden i, at en embedsmand modtager over 3,2 mio. kr. årligt.

Af finansministerens svar fremgik det, at aflønningen fastsættes centralt mellem Finansministeriet og Akademikerne og afspejler ansvarsområder og funktioner (Finansudvalget, alm. del – svar på spørgsmål 268, folketingsåret 2024-25).

Det ændrer dog ikke ved, at der ikke eksisterer nogen overordnet politisk fastsat grænse for embedsmænds aflønning i forhold til de folkevalgtes vederlag – og netop en sådan grænse ønsker forslagsstillerne fastlagt med dette forslag.

Et lignende billede ses i kommunerne.

F.eks. tjener borgmesteren i Helsingør Kommune langt mindre end kommunaldirektøren (»Her er alle kommune-topchefernes løn«, Helsingør Dagblad, den 20. august 2023).

Til sammenligning tjener kommunaldirektøren i Helsingør Kommune også mere end Danmarks statsminister.

Under kommunaldirektøren aflønnes tre øvrige direktører med over 1,6 mio. kr., og centerchefer i kommunen har gennemsnitlige årslønninger på ca. 1,3 mio. kr. I landets største byer ligger aflønningen for kommunale topchefer tilsvarende højt.

Ifølge aktindsigter fra Journalista.dk omtalt af TV 2 Fyn modtager den administrerende direktør i Københavns Kommune og kommunaldirektørerne i henholdsvis Odense og Aarhus aflønninger i omegnen af 2,4 mio. kr. (»Million-lønningerne til kommunale chefer – så meget tjener de«, tv2fyn.dk, den 30. oktober 2024;

»Her er Danmarks 100 bedst lønnede kommunale embedsmænd – så meget tjener de«, Journalista.dk, den 14. november 2022).

Der er samtidig flere eksempler på, at højtlønnede topembedsmænd i kommunerne modtager betydelige økonomiske kompensationer i forbindelse med fratrædelser.

Ifølge en opgørelse omtalt på TV 2 i december 2024 har kommunale chefafskedigelser siden 2022 kostet skatteborgerne over en kvart milliard kroner, bl.a. fordi chefer kan være berettigede til op til 12 måneders fratrædelsesgodtgørelse og 12 måneders løn under opsigelse (»Fyrede chefer koster kommuner over en kvart milliard«, tv2.dk, den 16. december 2024).

Det understreger behovet for øget økonomisk mådehold og en tydelig politisk rammesætning for den samlede honorering af embedsmænd.

I en situation, hvor flere kommuner melder om stigende pres på budgetterne og reducerer serviceniveauet, fremstår det økonomisk og moralsk problematisk, at offentlige topchefer modtager så høje aflønninger.

En gennemgang viser, at en stor del af landets kommuner forventer besparelser i de kommende år, herunder 45 kommuner alene i 2025, hvor der samlet skal spares omkring 2,3 mia. kr. (»45 kommuner skal spare på budget 2025«, nb-oekonomi.dk, den 27. august 2024).

Samtidig har fyringer af kommunale topchefer siden 2022 kostet mindst 270 mio. kr. i fratrædelsesudgifter, på trods af at mange kommuner samtidig har skåret i udgifter til daginstitutioner, ældrepleje og andre velfærdsområder (»Fyrede chefer koster kommuner over en kvart milliard«, tv2.dk, den 16. december 2024).

Forslagsstillerne mener, at et lønloft vil kunne sende et tydeligt signal om økonomisk mådehold og ansvarlighed også på de øverste ledelsesniveauer i den offentlige sektor.

Lønstruktur underminerer tilliden

Derudover rejser det en principiel problemstilling, hvis embedsmænd i stigende grad aflønnes på et niveau, der overstiger eller nærmer sig det dobbelte af vederlaget for den øverste politiske leder.

En sådan lønstruktur risikerer at underminere den offentlige tillid til det politiske ansvarssystem og efterlade indtrykket af, at det reelle ansvar ikke nødvendigvis afspejles i aflønningen.

Formålet med dette beslutningsforslag er at fastlægge et tydeligt og rimeligt princip om, at det demokratiske ansvar bør afspejle sig i aflønningen.

Topembedsmænd i staten, regionerne og kommunerne bør derfor ikke kunne modtage en samlet aflønning, der overstiger vederlaget for de folkevalgte.

Det vil sige, at en kommunaldirektør ikke kan aflønnes højere end borgmesteren, og at departementschefer, afdelingschefer, direktører m.v. i statslige institutioner ikke kan modtage en samlet løn, herunder resultatløn m.v., der i praksis overstiger ministerens vederlag.

Forslaget sigter desuden mod at bidrage til konkrete administrative besparelser.

Et loft for topembedsmænds aflønning vil frigive offentlige midler, der vil kunne omprioriteres til borgernær velfærd.

En politisk fastsat lønramme vil samtidig styrke gennemsigtigheden i aflønningen i det offentlige, hvor samlede lønpakker i dag ofte kan være vanskelige at gennemskue.

Med beslutningsforslaget tilsigtes det konkret, at

-

sikre økonomisk mådehold og ansvarlighed i det offentlige ledelseslag,

-

skabe mulighed for administrative besparelser, der kan prioriteres til kernevelfærd,

-

indføre en tydelig og overskuelig lønstruktur for topembedsmænd og

-

styrke befolkningens tillid til den offentlige forvaltning og den demokratiske ansvarskæde.