Forslag til folketingsbeslutning om ret til gradvis opstart efter en stresssygemelding

Fremsat den 21. november 2025 af Victoria Velasquez (EL), Pelle Dragsted (EL), Peder Hvelplund (EL), Rosa Lund (EL), Trine Pertou Mach (EL), Søren Egge Rasmussen (EL), Leila Stockmarr (EL), Søren Søndergaard (EL), Mai Villadsen (EL), Sigurd Agersnap (SF) og Halime Oguz (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om ret til gradvis opstart efter en stresssygemelding

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Victoria Velasquez (EL)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om ret til gradvis opstart efter en stresssygemelding.

(Beslutningsforslag nr. B 53)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af folketingsåret 2025-26 at fremsætte et lovforslag, der sikrer, at arbejdsgivere ikke kan afslå at lave en fastholdelsesplan for en sygemeldt lønmodtager, der kan give mulighed for en delvis tilbagevenden til arbejdsmarkedet efter en stresssygemelding, når det er kommunens og lønmodtagerens ønske og lægens anbefaling.

Alt for mange danskere sygemeldes med stress fra deres job.

Arbejdsmarkedets Erhvervsråd anslår, at der hvert år er over 20.000 stressrelaterede sygedagpengeforløb på mindst 5 uger (»Delvise raskmeldinger øger stressramtes beskæftigelse«, ae.dk, den 8. september 2025).

Samtidig sænker arbejdsrelateret stress hvert år det effektive arbejdsudbud med 55.600 fuldtidspersoner.

Det medfører et årligt velstandstab på næsten 55 mia. kr., som skyldes både færre arbejdstimer fra stressede medarbejdere og indirekte omkostninger som følge af sygefravær, lavere produktivitet og statens udgifter til behandling og offentlig støtte.

Ikke alene har stress omkostninger for den enkelte, men medfører også store økonomiske konsekvenser for samfundet hvert år (»Stress koster 55 mia. kr. om året«, ae.dk, den 10. marts 2024).

Lønmodtagere, der vender tilbage til arbejdspladsen efter en stresssygemelding, er i en sårbar position og mange risikerer at få alvorlige tilbagefald, hvis de ikke får den rigtige støtte fra arbejdspladsen undervejs.

En af de ting, der ifølge førstnævnte analyse fra Arbejdsmarkedets Erhvervsråd virker, er en gradvis opstart, f.eks. på deltid i nogle uger.

Forskning viser, at en klar plan for og aftaler med arbejdspladsen om opstart, optrapning over tid og tilpasning af arbejdsopgaver er helt afgørende for, at sygemeldte medarbejdere vender godt tilbage og bliver i jobbet.

Selv om medarbejderen arbejder færre timer i begyndelsen, er det en investering for både arbejdspladsen og den enkelte (»Stop Stress«, Malene Friis Andersen og Marie Kingston, Klim, 2016).

En gradvis opstart efter en stresssygemelding halverer risikoen for, at lønmodtagere falder ud af job.

Arbejdsmarkedets Erhvervsråds analyse viser, at 1 år efter en stresssygemelding var beskæftigelsesgraden for delvis raskmeldte 7,5 procentpoint højere end for stressramte, der direkte blev fuldt raskmeldt.

Analysen viser også, at den positive effekt varer mindst 3 år.

Hvis flere stressramte bliver delvis raskmeldt, kan det øge arbejdsudbuddet med mellem 190 og 950 årsværk og give et årligt nettobidrag til de offentlige finanser på mellem 25 og 125 mio. kr. (»Delvise raskmeldinger øger stressramtes beskæftigelse«, ae.dk, den 8. september 2025).

Det er en klar anbefaling fra både kommuner og læger, at stresssygemeldte får mulighed for at starte gradvis op efter en sygdomsperiode.

Alligevel vægrer mange arbejdsgivere sig ved at give grønt lys til, at en medarbejder starter gradvis op efter en stresssygemelding.

Alt for ofte afskediges medarbejdere, samtidig med at de skal forsøge at blive raske igen (»Ny analyse: Gradvis opstart efter stress halverer risikoen for, at man falder ud af job«, Ritzau.dk, den 8. september 2025).

Hver gang en stressramt medarbejder bliver delvis raskmeldt og får ret til gradvis opstart i stedet for at komme direkte tilbage, giver det imidlertid en nettogevinst på 27.500 kr. i statskassen.

(»Delvise raskmeldinger øger stressramtes beskæftigelse«, ae.dk, den 8. september 2025).

Men i dag er arbejdsgiveren ikke forpligtet til at lave en fastholdelsesplan, hvis arbejdsgiveren vurderer, at det ikke er nødvendigt, jf. sygedagpengelovens § 7 b, stk. 2.

Samtidig kan arbejdsgiveren indkassere fuld sygedagpengerefusion.

Det kan være en barriere for, at arbejdsgiveren er motiveret for at lade medarbejderen starte gradvis op igen.

Desværre får alt for mange afslag fra deres arbejdsgiver på at starte gradvis op.

Forslagsstillerne mener, at det burde være i alles interesse at øge udbredelsen af delvise raskmeldinger efter en stresssygemelding.

Både for den stressramte, som får en mere bæredygtig tilbagevenden og fastholdes i jobbet, for det offentlige, som får en økonomisk gevinst, og for arbejdsgivere, som kan fastholde velkvalificerede medarbejdere.

Forslagsstillerne foreslår derfor at præcisere lovgivningen, så arbejdsgiveren ikke kan afvise en medarbejders ønske om en fastholdelsesplan og at starte op på nedsat tid, når sygefraværet skyldes arbejdsrelateret stress, og når det er efter kommunens og lønmodtagerens ønske og lægens anbefaling.

Det er afgørende, at medarbejdere, der har været sygemeldt med stress, får mulighed for en gradvis tilbagevenden til arbejdet.

Langt de fleste har brug for tid til at komme tilbage, og forskningen viser, at en langsom opstart – f.eks. ved at arbejde på reduceret tid over flere uger – er en vigtig del af en vellykket helbredelsesproces.

Hvis medarbejdere presses tilbage på fuld tid for hurtigt, risikerer de, at symptomerne forværres, og at konsekvenserne bliver langvarige.

En præcisering af lovgivningen vil sikre, at lønmodtagere efter en stresssygemelding kan komme ordentligt tilbage på arbejdsmarkedet og fastholde en tilknytning til deres arbejde.

Det er ikke kun til gavn for den enkelte, men også for arbejdsmarkedet og samfundet som helhed.