Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod bederum på uddannelsesinstitutioner

Fremsat den 21. november 2025 af Peter Skaarup (DD), Susie Jessen (DD), Steffen Larsen (LA), Sandra Elisabeth Skalvig (LA), Lise Bertelsen (KF) og Mikkel Bjørn (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om forbud mod bederum på uddannelsesinstitutioner

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Peter Skaarup (DD)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod bederum på uddannelsesinstitutioner.

(Beslutningsforslag nr. B 50)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af folketingsåret 2025-26 at tage initiativ til at indføre et forbud mod bederum på alle offentlige uddannelsesinstitutioner.

Beslutningsforslaget er en delvis genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 116, folketingsåret 2024-25, stillet af Dansk Folkeparti og B 118, folketingsåret 2024-25, stillet af Danmarksdemokraterne.

B 116 er hertil en genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 57, folketingsåret 2017-18, der er en genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 54, folketingsåret 2016-17, der blev taget tilbage og erstattet af beslutningsforslag nr. B 152, folketingsåret 2016-17.

Baggrund

Statsministeren har tordnet mod de islamiske bederum på landets uddannelsesinstitutioner, men regeringen har ikke taget det næste skridt og fremsat forslag om et statsligt forbud (»Mette Frederiksen vil forbyde niqab i klasselokalerne og fjerne bederum på uddannelser«, dr.dk, den 5. juni 2025).

Vi kan ganske enkelt ikke komme de islamiske bederum til livs, hvis regeringen ikke tør at sætte handling bag ordene.

Der er behov for et klart forbud, hvis vi som samfund for alvor vil tage et opgør med bederummene.

For i dag er det op til de enkelte uddannelsesinstitutioner at fastsætte retningslinjer for brugen af såkaldte refleksionsrum – som i praksis fungerer som bederum – inden for rammerne af den gældende lovgivning.

Det betyder, at institutionerne selv beslutter, hvorvidt og hvordan de vil stille bederum til rådighed for deres studerende.

Denne praksis har ført til offentligt kendte eksempler på, at refleksionsrum bliver anvendt til kønsadskilte religiøse aktiviteter.

Et eksempel er fra Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet, hvor en muslimsk studenterforening har brugt universitetets refleksionsrum som et kønsopdelt bederum, hvor studenterforeningen har fastsat retningslinjer for brugen af rummet (»Video afslører kønsopdelt bederum på Københavns Universitet: ᾽Vi tager sagen alvorligt᾽«, bt.dk, den 19. september 2024).

Som Kommissionen for den glemte kvindekamps medlemmer har påpeget, kan bederum i sig selv understøtte æresrelateret social kontrol, fordi de kan bruges til at overvåge og presse andre muslimske studerende til at udføre en religiøs praksis (»Anbefalinger fra Kommissionen for den glemte kvindekamp«, Kommissionen for den glemte kvindekamp, 2025).

Forslagsstillerne finder det problematisk, at bederum kan bruges til, at muslimske studerende kan presse andre muslimske medstuderende til at praktisere islam i skoletiden.

Dette må aldrig finde sted i Danmark, og derfor er der behov for, at Folketinget forbyder refleksionsrum på offentlige uddannelsesinstitutioner.

Forslagsstillerne mener ikke, at der skal gives plads til bederum, når disse lokaler fungerer som et redskab for social kontrol og religiøs tvang, samtidig med at lokalerne sammenblander uddannelsesinstitutionerne med religiøse praksisser.

Dette er efter forslagsstillernes mening ikke foreneligt med et sekulært samfund, og det modarbejder integrationen.

Forslaget

Med dette beslutningsforslag ønsker forslagsstillerne at sikre, at uddannelsesinstitutioner i Danmark ikke understøtter islamisk æresrelateret tvang og social kontrol, hvor elever og studerende underlægger hinanden islamiske rituelle praksisser.

Under førstebehandlingen af beslutningsforslag nr. B 118, folketingsåret 2024-25, blev det anført, hvordan beslutningsforslaget berører universitetspræster.

Til det vil forslagsstillerne gerne slå fast, at det er vigtigt at skelne mellem organiseret religionsudøvelse og samtaletilbud med eksistentielt indhold.

Universitetspræster udfører ikke religiøse ritualer i institutionelle bederum, men tilbyder samtaler og støtte til studerende med personlige eller eksistentielle udfordringer.

Dette arbejde foregår typisk i almindelige kontorlokaler og er ikke afhængigt af særskilte rum indrettet til bøn eller ritualer.

Et forbud mod bederum er rettet mod organiseret, rituelt betinget religionsudøvelse, herunder særlig islamisk bøn.

Det er derfor ikke rettet mod præsters eller samtalepartneres tilstedeværelse – tværtimod.

Dermed har dette beslutningsforslag til formål at indføre et forbud mod lokaler, der indrettes som bederum på offentlige uddannelsesinstitutioner.

Forslagsstillerne ønsker, at regeringen sikrer, at alle offentlige uddannelsesinstitutioner forbydes at indrette og stille lokaler til rådighed til rituel religionsudøvelse, uanset om lokalerne kaldes refleksionsrum, stillerum eller bederum, uden at forbyde universitetspræsterne.