Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod at anbringe børn og unge i ikkegodkendte tilbud

Fremsat den 21. november 2025 af Karina Adsbøl (DD), Dennis Flydtkjær (DD), Marlene Harpsøe (DD), Susie Jessen (DD), Charlotte Munch (DD), Peter Skaarup (DD) og Inger Støjberg (DD)

Forslag til folketingsbeslutning

om forbud mod at anbringe børn og unge i ikkegodkendte tilbud

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Karina Adsbøl (DD)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod at anbringe børn og unge i ikkegodkendte tilbud.

(Beslutningsforslag nr. B 38)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Folketinget pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag i folketingssamlingen 2025-26 om, at det ikke længere skal være muligt for kommuner at anbringe børn og unge i ikkegodkendte tilbud på det sociale område, men at de i stedet skal tilvejebringe en løsning, så børn og unge kun kan anbringes i sociale tilbud, der er godkendt af Socialtilsynet.

At anbringe et barn uden for hjemmet er en af de mest indgribende beslutninger, man kan træffe.

Derfor skal det også sikres, at børn placeres i trygge, godkendte sociale tilbud af høj kvalitet og med den nødvendige faglighed.

Men desværre sker det alt for ofte, at kommuner anbringer børn og unge i uegnede og ikkegodkendte tilbud som led i en hurtig nødløsning.

Det skal der laves om på, således at det bliver forbudt for kommuner at anbringe børn og unge i ikkegodkendte tilbud.

Ifølge barnets lov kan kommuner i akutte tilfælde anbringe børn og unge i et tilbud, som ikke er godkendt af Socialtilsynet, i op til 3 uger, hvis de ikke kan finde et egnet godkendt tilbud, hvilket de straks skal orientere Socialtilsynet om.

Men reglerne overtrædes ofte, og børn og unge anbringes i uegnede tilbud i langt ud over det tilladte antal uger, og uden at Socialtilsynet underrettes (»Socialtilsyn: Vi ved reelt ikke, hvor mange borgere der anbringes ulovligt i ikke-godkendte tilbud«, Socialmonitor.dk, den 24. oktober 2024, og Socialudvalget, alm. del – bilag 302, folketingsåret 2024-25).

Når et socialt tilbud ikke er godkendt, betyder det, at det ikke er registreret og godkendt af Socialtilsynet som et officielt socialt tilbud efter reglerne i lovgivningen.

Godkendte tilbud skal opfylde en række krav til f.eks. kvalitet, fysiske rammer, økonomi, ledelse, lovgivning og faglig praksis.

Det giver sig selv, at det hverken er forsvarligt eller rimeligt at anbringe børn og unge i tilbud, som man reelt ikke ved om kan varetage barnets eller den unges behov.

Det er i praksis sociale tilbud, som man ikke kender kvaliteten af, eller hvor man ikke ved, om tilbuddet overhovedet har de fysiske rammer til at modtage et barn eller en ung.

Eksemplerne på, at børn og unge anbringes de helt forkerte steder, er da også både mange og grove.

Der var en kriminalitetstruet 16-årig, der blev placeret i en varetægtsfængslet mands lejlighed på Frederiksberg (»Københavns Kommune brugte ikke-godkendt tilbud: Kriminalitetstruet 16-årig blev anbragt i varetægtsfængslet mands lejlighed«, Socialmonitor.dk, den 6. februar 2025).

Eller der var en 12-årig, som blev fejlernæret, kaldt taber af personalet og udsat for tyveri i et ikkegodkendt tilbud i over 5 måneder (»12-årig fortæller om frygtelig tid på bosted: - De kaldte mig taber og fede svin«, tv2ostjylland.dk, den 12. marts 2025).

Det er blot nogle eksempler ud af mange.

Det er uforståeligt, at det er tilladt, at kommuner anbringer sårbare børn og unge på tilbud uden tilsyn, uden krav til kvalitet og uden sikkerhed for barnets og den unges trivsel.

Kommunernes muligheder for at anvende ikkegodkendte tilbud i dag er således en nødregel.

Men muligheden bruges alt for ofte af kommunerne, og alt for mange gange har der været historier om svigt af børn og unge i ikkegodkendte tilbud.

Det er ikke i orden, ligesom det ikke er rimeligt, at nogle ikkegodkendte tilbud kan undgå at leve op til visse krav om bl.a. kvalitet, ledelse mv., mens disse krav skal gælde for godkendte sociale tilbud.

Derfor foreslår Danmarksdemokraterne, at der laves de nødvendige lovændringer, så kommunernes muligheder for at anvende ikkegodkendte tilbud til anbringelse af børn og unge afskaffes.

I stedet skal sårbare børn og unge fremadrettet kun kunne anbringes i sociale tilbud, som er godkendt af Socialtilsynet til at varetage barnets og den unges behov.

En mulig fremtidig løsning kunne være, at allerede godkendte tilbud skal have et vist antal åbne akutpladser til anbringelse af børn og unge.

Derudover kunne der også være bedre muligheder for kommunerne i forhold til at anbringe akut i barnets eller den unges netværk og følge op på barnet eller den unge og familien efterfølgende.

Danmarksdemokraterne mener, at det er helt uacceptabelt, at der ikke er mere styr på kvaliteten af de tilbud, der anvendes, når samfundet foretager noget af det mest indgribende i en families liv og vælger at anbringe et barn eller en ung på et socialt tilbud.

Derfor foreslår Danmarksdemokraterne også, at regeringen parallelt med udarbejdelsen af lovforslaget om forbud mod anvendelse af ikkegodkendte tilbud også igangsætter et arbejde med at finde nye løsninger på anbringelsesområdet, så børn og unge f.eks. kun kan anbringes i godkendte tilbud eller ved netværksanbringelser.

Økonomiske konsekvenser

I Social- og Boligministeriets notat om ikkegodkendte tilbud, jf. Socialudvalget alm. del – bilag 302, folketingsåret 2024-25, fremgår det, at langt størstedelen af de 45 kommuner, der har anvendt ikkegodkendte tilbud, vurderer, at prisen for anvendelse af ikkegodkendte tilbud er højere eller sammenlignelig med prisen for anvendelse af godkendte tilbud.

Dermed kan en eventuel merudgift til en finansiering af åbne akutpladser forventelig findes ved, at kommunerne afskæres muligheden for at bruge de dyre ikkegodkendte tilbud til anbringelser af børn og unge.