Forslag til folketingsbeslutning om sikring af kritiske komponenter til dansk energiinfrastruktur

Fremsat den 20. november 2025 af Dina Raabjerg (KF), Helle Bonnesen (KF), Tina Cartey (KF), Joachim Hoffmann-Petersen (KF) og Mona Juul (KF)

Forslag til folketingsbeslutning

om sikring af kritiske komponenter til dansk energiinfrastruktur

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Dina Raabjerg (KF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om sikring af kritiske komponenter til dansk energiinfrastruktur.

(Beslutningsforslag nr. B 35)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Folketinget pålægger regeringen at arbejde aktivt for, at der på europæisk plan etableres en fælles ramme for beskyttelse af kritiske digitale komponenter i energiinfrastrukturen med inspiration fra Litauen, herunder en EU-hvidliste over pålidelige leverandører og oprindelseslande.

Regeringen pålægges samtidig at afdække, hvordan krav til forbud mod anvendelse af kritiske digitale komponenter fra højrisikolande kan implementeres i Danmark, når en fælles europæisk ordning er vedtaget, og hvordan kommende havvindsudbud og andre energiprojekter kan anvendes som forsøgsordning, hvor pålidelige leverandører vægtes positivt i udbuddene.

Formålet med beslutningsforslaget er at styrke Europas energisikkerhed, modstandsdygtighed og teknologiske suverænitet gennem fælles kriterier for digitale komponenter, software og kontrolsystemer, der indgår i elproduktion og lagring og styring af det europæiske energisystem.

Den stigende geopolitiske usikkerhed og de voksende hybride trusler mod Europas energisystemer gør det nødvendigt at styrke både den nationale og den europæiske modstandsdygtighed på energiområdet.

Energianlæg som vindmølleparker, solcelleparker, batterier og elnet er i dag afhængige af avancerede styringssystemer, elektronik og software, der ofte indgår i globale forsyningskæder (»Enisa Threat Landscape 2024«, september 2024, www.enisa.europe.eu, og »Energy Technology Perspectives 2024«, den 30. oktober 2024, www.iea.org).

Hvis sådanne komponenter produceres og styres af upålidelige leverandører fra højrisikolande, kan de udgøre en sårbarhed, f.eks. ved at muliggøre fjernadgang, dataovervågning eller potentiel manipulation af energiproduktion, transmission eller lagring (»APT Cyber Tools Targeting ICS/SCADA Devices«, America's Cyber Defense Agency, CISA, og »ENISA Threat Landscape 2025«, oktober 2025, www.enisa.europe.eu).

I denne sammenhæng bør kritiske digitale komponenter defineres som styringssystemer, elektronik og software med evnen til at styre, regulere eller standse produktion, transmission eller lagring af energi, herunder komponenter og teknologier, der muliggør fjernadgang til eller kræver løbende service fra producenter eller leverandører i højrisikolande.

Litauen som eksempel

Litauen har i 2024 vedtaget en lov, hvor komponenter og systemer med potentiel fjernadgang for kinesiske producenter ikke må indgå i sol-, vind- og lagringsanlæg (»Lithuania passes law to block Chinese access to solar and wind farm systems – LRT«, www.lrt.it, den 11. december 2024).

Ordningen pålægger operatører at dokumentere oprindelse og ejerskab af kritiske komponenter og giver myndighederne mulighed for at kræve udskiftning af udstyr, der vurderes at udgøre en sikkerhedsrisiko.

Danmark bør aktivt arbejde for, at en tilsvarende tilgang løftes til europæisk niveau, så der skabes fælles definitioner af, hvad der udgør en kritisk digital komponent, og fælles kriterier for, hvilke oprindelseslande og leverandører der kan anvendes.

En fælles EU-hvidliste vil sikre harmonisering og lige konkurrencevilkår og forebygge, at sårbare komponenter flyttes mellem markeder.

Havvindudbud som forsøgsordning

Danmark kan samtidig fungere som foregangsland ved at anvende de kommende havvindsudbud som forsøgsordning, hvor leverandører fra sikre lande og med dokumenteret oprindelse vægtes positivt.

En sådan tilgang vil styrke Europas strategiske autonomi, beskytte danske og europæiske virksomheder mod teknologisk afhængighed af højrisikolande og bidrage til en mere robust og sikker grøn omstilling.

Også internationalt ser vi, at der stilles krav til oprindelse og sikkerhed i energiinfrastrukturen.

I USA blev der med Inflation Reduction Act indført et omfattende incitamentssystem, hvor skattefradrag og støtteordninger for grøn energi kun gives fuldt ud, hvis en stor del af de anvendte komponenter og materialer er fremstillet i USA eller, når det gælder for eksempel elbiler, i lande, der har en frihandelsaftale med USA (»Domestic content bonus credit«, www.irs.gov, den 29. maj 2025).

Denne såkaldte domestic content-tilgang har sigtet mod at reducere afhængigheden af højrisikolande i kritiske dele af energiforsyningen (»U.

S.

Department of the Treasury Releases Guidance on Domestic Content Bonus for Clean Energy Credits«, U.

S.

Department of the Treasury).

For at fremme beskyttelse af kritiske digitale komponenter i energiinfrastrukturen i Danmark og på EU-plan pålægger forslagsstillerne regeringen at arbejde aktivt for, at der udarbejdes en ramme for beskyttelse af kritiske digitale komponenter i energiinfrastrukturen – herunder en hvidliste over pålidelige leverandører og oprindelseslande.