Forslag til folketingsbeslutning om ændring af forretningsorden for Folketinget (Ændring af regler om afgørelse af afstemningspunkter uden afstemning)

Fremsat den 20. november 2025 af Theresa Scavenius (UFG)

Forslag til folketingsbeslutning

om ændring af forretningsorden for Folketinget

(Ændring af regler om afgørelse af afstemningspunkter uden afstemning)

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Theresa Scavenius (UFG)

Jeg tillader mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af forretningsorden for Folketinget (Ændring af regler om afgørelse af afstemningspunkter uden afstemning).

(Beslutningsforslag nr. B 34)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager beslutningsforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

§ 1

I forretningsorden for Folketinget, som vedtaget den 17. december 1953 og ændret senest den 3. april 2025, foretages følgende ændringer

1.

I § 35, stk. 1, 1. pkt., ændres »eller et andet selvstændigt forslag« til: »eller beslutningsforslag eller et ændringsforslag stillet af et folketingsmedlem«.

2.

I § 35, stk. 1, 1. pkt., ændres »17 medlemmer« til: »noget medlem«.

§ 2

Folketingsbeslutningen træder i kraft dagen efter vedtagelsen.

Almindelige bemærkninger

Det hører til de grundlæggende demokratiske principper, at et folketingsmedlem skal kunne stille ændringsforslag til andres lov- og beslutningsforslag og få disse ændringsforslag sat til afstemning i Folketinget.

Det sikrer oppositionen mulighed for at indgå i lovbehandlingen og aftvinger Folketingets andre medlemmer offentlig stillingtagen til ændringsforslagene.

Den ret er sikret i grundlovens § 41, stk. 2, der lyder: »Et lovforslag kan ikke endeligt vedtages, forinden det tre gange har været behandlet i Folketinget.«

I kommentaren til grundlovens § 41, stk. 2, i Folketingets publikation »Min grundlov« står der: ».

.

.

ved andenbehandlingen tager man stilling til ændringsforslagene.«

Adgangen til at stille og få stemt om ændringsforslag er med andre ord en central del af folketingsmedlemmernes mulighed for at påvirke dansk lovgivning, særlig i dag, hvor lovforslag i praksis fremsættes af regeringen og ikke af folketingsmedlemmerne.

Folketingsmedlemmernes behandlinger af lovforslag, herunder ændringsforslag, er et væsentligt redskab til at opkvalificere lovforslagene både demokratisk og fagligt – bl.a. med udgangspunkt i høringssvar og andre parlamentariske elementer som f.eks. samråd og høringer.

Eksisterende regler for behandling af ændringsforslag

Ændringsforslag til lovforslag kan stilles til 2. eller 3. behandling.

I praksis stilles de fleste til 2. behandling.

Det følger af forretningsordenens § 12, stk. 2, at der til 2. behandling stemmes om de stillede ændringsforslag.

Det er hovedreglen.

Det samme gælder for 3. behandling, hvor § 13, stk. 3, siger, at »Ændringsforslag kan ved 3. behandling stilles som ved 2. behandling«, og § 13, stk. 4, siger, at »Til forhandling sættes først de stillede ændringsforslag.«

Afstemning af ændringsforslag er en central del af den nuværende forretningsorden og demokratiforståelse.

Undtagelse

Som en undtagelse kan afstemning om et enkelt »afstemningspunkt« med henvisning til Folketingets forretningsordens § 35 undlades.

Af forretningsordenens § 35 følger, at i alle tilfælde, hvor formanden har grund til at anse udfaldet af en afstemning for givet på forhånd, er denne bemyndiget til »at erklære et afstemningspunkt – dog med undtagelse af den endelige vedtagelse af et lovforslag eller et andet selvstændigt forslag – for afgjort uden afstemning, medmindre 17 medlemmer begærer en sådan foretaget«.

Et afstemningspunkt kan bl.a. være et ændringsforslag.

Reglen om, at der skal være 17 medlemmer til at kræve afholdt en afstemning, som ellers efter § 35 kunne være undladt, stammer fra en ændring af forretningsordenen i 1989, jf. beslutningsforslag nr. B 72, folketingsåret 1988-89.

Indtil da var det tilstrækkeligt, at 1 medlem gjorde indsigelse, dvs. krævede en afstemning.

Det fremgår dog af såvel bemærkningerne til beslutningsforslaget som af Udvalget for Forretningsordenens betænkning over forslaget, at kravet om 17 medlemmer var tænkt til kun at skulle anvendes, hvor der var tale om, at nogen chikanerede folketingsarbejdet gennem krav om mange afstemninger.

Således fremgår følgende af bemærkningerne til beslutningsforslagets § 1, nr. 21

»Det skal tilføjes, at ændringen alene foreslås som en sikkerhedsventil til brug i tilfælde, hvor anmodning om afstemning klart misbruges til at chikanere Folketingets arbejdsfunktion.

Det er således ikke hensigten at ændre mangeårig praksis, som giver det enkelte medlem mulighed for at begære afstemning om de omhandlede afstemningspunkter.«

Af Udvalget for Forretningsordenens betænkning af 3. maj 1989 over beslutningsforslaget fremgår følgende

»For så vidt angår den foreslåede ændring af forretningsordenens § 35 om formandens ret til at erklære et procedurespørgsmål for afgjort eller et ændringsforslag for vedtaget eller forkastet uden afstemning, medmindre 17 medlemmer anmoder om en sådan, skal udvalget bemærke, at det – som det fortsat er anført i bestemmelsen – kun kan ske, når udfaldet af en afstemning kan anses for givet på forhånd.

Udvalget skal endvidere henvise til bemærkningerne til forslaget, hvorefter kravet om, at der skal være 17 medlemmer bag en anmodning om afstemning, alene tænkes brugt i tilfælde, hvor en anmodning om afstemning klart misbruges til at chikanere arbejdet i Folketinget.

Udvalget finder, at der ikke med den nye formulering bør ske en begrænsning i forhold til i dag af det enkelte medlems eller partis adgang til gennem en afstemning at få mulighed for at fremkomme med eller aftvinge andre partier en politisk tilkendegivelse om ændringsforslag eller procedurespørgsmål.«

Praksisændring pr. mail, der endnu ikke er blevet forretningsordensfæstet ved folketingsbeslutning

Praksis har indtil november 2024 været, at der blev holdt afstemning, hvis 1 medlem bad om afstemning, og at man altså ikke krævede 17 medlemmers tilslutning til ønsket.

Under coronapandemien undlod man i en periode generelt afstemninger om ændringsforslag, uanset om de forventedes vedtaget eller forkastet, hvilket fremgår af et notat af 12. september 2024 fra Folketingets Administration om muligheder for at undlade visse afstemninger i Folketinget

»I perioden med covid-19 udvidede man brugen af muligheden for at erklære afstemningspunkter for afgjort uden afstemning, så der som hovedregel slet ikke blev stemt om ændringsforslag eller om godkendelse af stedfortrædere.«

Det er praksissen under covid-19’s undtagelseslovgivning, som man gjorde til hovedreglen med praksisændringen med brevet fra Folketingets Administration fra den 24. november 2024.

I et brev fra Folketingets Administration sendt pr. mail den 1. oktober 2024 til alle folketingsmedlemmer blev følgende annonceret om en ny praksis for afstemninger, som Folketingets formand efter det oplyste havde besluttet med tilslutning fra Udvalget for Forretningsordenen

»Som udgangspunkt vil der i det nye folketingsår ikke blive stemt om ændringsforslag, uanset om de ventes vedtaget eller forkastet.

Der kan dog opstå behov for afstemning om ændringsforslag i enkelte tilfælde, f.eks. hvis der ikke er en klar tilkendegivelse fra et flertal for eller imod et ændringsforslag i betænkningen, eller ved visse ændringsforslag uden for betænkningen.

[…]

Det må fremover forventes, at der kræves tilslutning fra 17 medlemmer til et konkret ønske om afstemning om et afstemningspunkt, som kan afgøres uden afstemning, f.eks. et ændringsforslag, som der er en klar indstilling for eller imod i betænkningen.

Dette svarer til det, som kræves efter forretningsordenens § 35, stk. 1.

Modsat hidtil kan det ikke forventes, at et afstemningspunkt sættes til afstemning, blot ét eller nogle få medlemmer begærer det.«

Brevet refererer til et møde i Udvalget for Forretningsordenen.

Forslagsstilleren er bekymret for, at der ikke har været bred deltagelse ved dette møde, da forslagsstilleren har talt med mange folketingsmedlemmer, der ikke kendte til ændringen, og mange medlemmer af udvalget, der ikke havde deltaget i mødet den 25. september 2024, hvor praksisændringen skulle være besluttet.

I et brev fra Folketingets Formand, Søren Gade, sendt pr. mail den 29. november 2024 til alle folketingsmedlemmer annonceredes følgende yderligere

»For så vidt angår ændringsforslag stillet uden for betænkning, hvor der ikke foreligger indstillinger fra et udvalg, vil jeg som i dag som udgangspunkt erklære ændringsforslag

a) stillet af en minister,

b) stillet af medlemmer, der repræsenterer grupper, der til sammen udgør et flertal, og

c) stillet af forslagsstiller til eget forslag

for vedtaget uden afstemning.

Øvrige ændringsforslag stillet uden for betænkning vil jeg som udgangspunkt erklære for forkastet uden afstemning.

Der vil dog, jf. forretningsordenens § 35, blive gennemført en afstemning, hvis (mindst) 17 medlemmer begærer det.

Modsat hidtidig praksis vil et ændringsforslag derfor ikke blive sat til afstemning, blot et eller nogle få medlemmer (under 17) begærer det.« [kursiv i original].

De annoncerede nye regler har haft virkning fra den 29. november 2024.

Praksis i Folketinget er derfor nu, at folketingsmedlemmernes ændringsforslag ikke kommer til afstemning, hvis blot 1 medlem beder om det.

Det er sket med en ændring af praksis, selv om det ikke er vedtaget ved en folketingsbeslutning.

Ændringer af forretningsordenen skal ellers vedtages ved en folketingsbeslutning.

Forslagsstilleren anser det for stærkt problematisk og stridende mod grundlæggende demokratiske principper, at folketingsmedlemmer med denne ændring ikke længere kan kræve en afstemning om deres ændringsforslag uden først at skulle finde mindst 16 andre medlemmer, der vil stille sig bag kravet.

Desuden finder forslagsstilleren, at ændringen er i klar modstrid med de intentioner, der lå bag indførelsen af kravet om 17 medlemmers opbakning til krav om afstemning, nemlig at kravet kun skulle bruges som en sikkerhedsventil, hvis der skete egentlig chikane af folketingsarbejdet gennem grundløse begæringer om afstemninger.

Endelig finder forslagsstilleren, at ændringen strider med principperne bag grundlovens § 41, stk. 1, der netop skal sikre ethvert folketingsmedlem en reel adgang til at påvirke debatten og samfundsudviklingen gennem politiske forslag, og strider mod hovedreglen efter forretningsordenens § 12, stk. 2, om, at ændringsforslag skal sættes til afstemning.

Forslagsstilleren har forsøgt at trænge igennem med dette budskab over for Folketingets formand gennem flere henvendelser, men uden at møde forståelse.

Forslagsstilleren ser sig derfor nødsaget til selv at fremsætte dette forslag om ændring af forretningsordenen for at forretningsordensfæste de hidtidige rammer for folketingsmedlemmernes lovarbejde.

Den foreslåede ordning

På baggrund af at forretningsordenens § 12 håndhæves som hovedregel, hvor stillede ændringsforslag kommer til afstemning, foreslås følgende

Som undtagelse kan formanden kun erklære et afstemningspunkt for afgjort efter § 35, stk. 1, 1. pkt., hvis der ikke er noget medlem, der begærer en afstemning foretaget.

Det vil dermed som hovedregel være nok, at 1 medlem kræver en afstemning, for at afstemning skal holdes.

Det foreslås yderligere bestemt, at fremgangsmåden efter § 35, stk. 1, 1. pkt., ikke kan anvendes til at erklære et ændringsforslag stillet af et folketingsmedlem for vedtaget eller forkastet.

Beslutning om at vedtage eller forkaste ændringsforslag til lov- eller beslutningsforslag stillet af medlemmer kan dermed kun træffes ved afstemning.

Formålet er også at sikre, at et medlem af Folketinget kan kræve afstemning af et ændringsforslag fra ministeren, hvis medlemmet finder ændringen af substantiel karakter.

Hensigten hermed er at forretningsordensfæste de forudsætninger om brugen af undtagelsesparagraffen, § 35, som blev lagt til grund ved den nævnte forretningsordensændring i 1989, og tillige sikre, at der altid opnås klarhed gennem en afstemning om Folketingets stillingtagen til ændringsforslag stillet af folketingsmedlemmer.

Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter den gældende forretningsordens § 12 kommer alle stillede ændringsforslag som udgangspunkt til afstemning.

Pr. mail har formanden for Folketinget meddelt, at § 35 bruges som en generel undtagelse, selv om den ifølge sine forarbejder kun giver mulighed for at undtage et afstemningspunkt, hvis der er tale om chikanøs adfærd.

Men med formandens mail er denne praksis ændret til, at alle ændringsforslag undtages fra afstemning, medmindre 17 medlemmer begærer en sådan foretaget.

Bestemmelsen foreslås ændret, således at det bliver forretningsordensfæstet, at formanden for folketinget ikke har mulighed for at bruge § 35 til at undtage folketingsmedlemmers ændringsforslag fra afstemning.

Med ordene »stillet af et folketingsmedlem« henses ikke til ændringsforslag af teknisk karakter stillet af en minister, uanset om ministeren også er medlem af Folketinget.

Med »teknisk karakter« menes f.eks. rettelse af fejl, der er uden substantiel politisk betydning.

I den eksisterende forretningsorden kan formanden for Folketinget ikke undtage medlemmernes lovforslag fra afstemning, men i henhold til kommentarerne til grundloven må det opfattes sådan, at det også gælder medlemmernes beslutningsforslag og ændringsforslag.

Bestemmelsen foreslås ændret således, at »et andet selvstændigt forslag« ændres til »beslutningsforslag eller et ændringsforslag stillet af et folketingsmedlem«.

Formålet er at sikre, at alle folketingsmedlemmers parlamentariske arbejde er i overensstemmelse med grundlovens § 41.

Formålet er tillige at forretningsordensfæste den lovgivende forsamlings ret til at få ændringsforslag til afstemning, jf. § 12, og dermed forretningsordensfæste, at Folketingets formand ikke kan undtage folketingsmedlemmernes lovforslag, beslutningsforslag og ændringsforslag fra afstemning, jf. betænkningen fra 1989 til forretningsordenens § 35.

Til nr. 2

Ifølge den nuværende forretningsorden skal der 17 medlemmer til at fremtvinge en afstemning, hvis formanden for Folketinget ellers kunne have undtage et afstemningspunkt fra afstemning.

Kravet om 17 medlemmers tilslutning er tænkt til kun at skulle anvendes, i tilfælde af at formålet med begæringen om afstemning er at chikanere Folketingets arbejde.

Den undtagelsesbestemmelse bliver i praksis brugt til også at erklære regeringens ændringsforslag for vedtaget uden afstemning.

Det foreslås at ændre kravet om 17 medlemmers tilslutning til en begæring om afstemning, så der fremover skal holdes afstemning, hvis blot 1 medlem begærer det.

Formålet er at sikre minoritetsbeskyttelse i Folketinget således, at et ændringsforslag kan komme til afstemning, hvis 1 medlem ønsker det.

Reglen vil derved blive, at det er tilstrækkeligt, at 1 medlem begærer afstemning af et ændringsforslag, for at der skal holdes afstemning, i stedet for at afstemningspunktet kan anses for afgjort uden afstemning.

Til § 2

Det foreslås, at folketingsbeslutningen træder i kraft dagen efter vedtagelsen.