Legislator Case Law & Legislation
20251BB00033 DK

Forslag til folketingsbeslutning om proportionalitet i Fødevarestyrelsens bødepraksis for fødevare- og detailvirksomheder

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

BSF B#LOKDOK41 2025 33 Valid

Fremsat den 20. november 2025 af Peter Kofod (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Mikkel Bjørn (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Morten Messerschmidt (DF), Mette Thiesen (DF) og Nick Zimmermann (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om proportionalitet i Fødevarestyrelsens bødepraksis for fødevare- og detailvirksomheder

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Peter Kofod (DF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om proportionalitet i Fødevarestyrelsens bødepraksis for fødevare- og detailvirksomheder.

(Beslutningsforslag nr. B 33)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

BSF B#LOKDOK41 2025 33 Valid

Folketinget pålægger regeringen at indkalde til forhandlinger om justering af bødeniveauet for forseelser i fødevare- og detailvirksomheder med henblik på at sikre proportionalitet mellem bødestørrelsen og forseelsens karakter.

BSF B#LOKDOK41 2025 33 Valid

Små og mellemstore virksomheder udgør fundamentet i det danske erhvervsliv og bidrager til innovation, vækst og arbejdspladser i hele landet.

Det er derfor afgørende, at der er etableret hensigtsmæssige vilkår og rammer for erhvervsdrivende, som bidrager til at fremme iværksætteri og ikke modarbejder det gennem uforholdsmæssigt hårde sanktioner for mindre fejl.

Flere fødevare- og detailvirksomheder har i de senere år oplevet at modtage bøder i betydelig størrelse for mindre fejl i mærkningen af fødevarer, herunder ved førstegangsforseelser, hvor virksomheder ikke har fået mulighed for at rette op på fejlene forud for sanktionen

Disse bøder står ikke mål med forseelsens karakter og skaber frygt hos virksomhedsejere for fremadrettet at begå utilsigtede fejl (»Fik bøde på 40.000 kr. efter skrivefejl«, ekstrabladet.dk, den 12. oktober 2022).

For mange små og mellemstore virksomheder udgør sådanne bøder en alvorlig økonomisk byrde.

Dansk Folkeparti finder det bekymrende, at en ubetydelig skrivefejl på en varedeklaration som eksempelvis forkert angivelse af »æg« eller »mel« kan føre til en bøde på 40.000 kr., til trods for at det er første gang, virksomheden begår en sådan fejl.

Det er hverken rimeligt eller proportionelt (»Karrysalat-kikser koster Hans 40.000 kroner i bøde«, tv2ostjylland.dk, den 26. maj 2025).

Fødevarestyrelsen er bemyndiget til at udstede bøder for overtrædelse af bl.a. artikel 21 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1169/2011 om fødevareinformation til forbrugerne.

Flere eksempler viser, at dette kan have alvorlige konsekvenser, og at virksomheder helt opgiver at sætte fødevaredeklarationer på deres varer.

Dette modvirker intentionen om gennemsigtighed, forbrugeroplysning og fødevaresikkerhed (»Minister ryster på hovedet af høje bøder for "mel" og "æg" – men for mor er det et spørgsmål om liv og død«, nyheder.tv2.dk, den 11. oktober 2022).

Dansk Folkeparti anerkender nødvendigheden af klare regler og behovet for at håndhæve overtrædelser af gældende regler.

Dansk Folkeparti mener imidlertid, at sanktionerne må tage udgangspunkt i proportionalitet og sund fornuft.

Ubetydelige mærkningsfejl bør ikke medføre en bøde af en størrelse, der kan true virksomheders eksistens.

Dansk Folkeparti mener, at Fødevarestyrelsens kontrol skal fastholde høje fødevaresikkerhedsstandarder, men i højere grad anvende en differentieret tilgang til sanktionering, hvor fokus ligger på vejledning, mens alvorlige og gentagne overtrædelser mødes med skærpede sanktioner.

Der er behov for at sikre proportionaliteten i Fødevarestyrelsens bødepraksis, så der skabes sammenhæng mellem forseelsens karakter og bødestørrelsen.

Målet er at sikre en hensigtsmæssig kontrolpraksis, der understøtter fødevaresikkerhed og korrekt information til forbrugerne, men som samtidig tager hensyn til rimelighed og vejledning.

Forslagsstillerne ønsker at indgå i forhandlinger om at iværksætte initiativer, der

BSF B#LOKDOK41 2025 33 Valid

-

sikrer proportionalitet og rimelighed i Fødevarestyrelsens bødepraksis, med særligt fokus på små- og mellemstore virksomheders økonomiske forhold og karakteren af den pågældende overtrædelse,

-

indfører mulighed for rettelse og vejledning ved førstegangsforseelser, såfremt forseelserne ikke udgør en risiko for fødevaresikkerheden, og

-

fastholder en høj fødevaresikkerhed og korrekt forbrugerinformation gennem en differentieret sanktionspraksis, hvor alvorlige og gentagne overtrædelser fortsat sanktioneres rimeligt.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →