Forslag til folketingsbeslutning om revision af valgloven med henblik på at ophæve kredsmandaternes endelighed og sikre en mere proportional mandatfordeling ved folketingsvalg

Fremsat den 19. november 2025 af Peter Kofod (DF), Peter Skaarup (DD), Carl Andersen (LA), Lise Bertelsen (KF), Mike Villa Fonseca (UFG) og Jeppe Søe (UFG)

Forslag til folketingsbeslutning

om revision af valgloven med henblik på at ophæve kredsmandaternes endelighed og sikre en mere proportional mandatfordeling ved folketingsvalg

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Peter Kofod (DF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om revision af valgloven med henblik på at ophæve kredsmandaternes endelighed og sikre en mere proportional mandatfordeling ved folketingsvalg.

(Beslutningsforslag nr. B 31)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Folketinget pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag om ændring af lov om valg til Folketinget med henblik på at ophæve kredsmandaternes endelighed og sikre en mere proportional mandatfordeling, så det har virkning fra og med næste folketingsvalg.

Folketinget pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag, der ændrer valgloven, så kredsmandaternes endelighed ophæves og mandatfordelingen fremover afspejler stemmernes faktiske vægt i hele landet.

Formålet er at sikre et mere proportionalt, retfærdigt og demokratisk valgsystem.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at der er et flertal for en sådan ændring blandt Folketingets partier (»En særlig regel gav Socialdemokratiet et ekstra mandat i 2022.

Nu vil stort antal partier ændre den«, altinget.dk, den 2. august 2025).

Det kan derfor kun skuffe, at en sådan ændring ikke er en del af regeringens lovprogram for folketingsåret 2025-26.

Gældende regler

Som fastsat i valgloven fordeles mandaterne i Danmark via et toleddet system bestående af 135 kredsmandater og 40 tillægsmandater.

Kredsmandaterne fordeles direkte i valgkredsene, mens tillægsmandaterne tildeles for at udjævne nationale skævheder og sikre en vis proportionalitet.

Ved valget i 1915 indførtes tillægsmandater for at opveje de uligheder flertalsvalg i enkeltmandskredse var årsag til, og endelig med valgloven af 1920 indførtes kredsmandaternes endelighed, som vi kender i dag (»Folketingsvalget den 26. april 1920«, Det Statistiske Departement, 1920).

Systemet er oprindelig udformet med det formål at sikre både lokal repræsentation og en vis grad af proportionalitet mellem stemmetal og mandatfordeling.

Kredsmandaternes fordeling er i praksis endelig, hvilket betyder, at disse mandater ikke påvirkes af den efterfølgende, landsdækkende udligning.

Dette kan føre til, at et parti opnår flere mandater end stemmeandelen tilsiger, mens andre partier underrepræsenteres – selv hvis de har opnået stemmer nok til repræsentation.

Mandatfordeling afspejler ikke nødvendigvis stemmeandele

Reglen om kredsmandaters endelighed har ikke fundet anvendelse ved et eneste folketingsvalg i perioden fra 1953-2019 (»Der er noget galt med det danske valgsystem«, politiken.dk, den 23. juli 2025).

Ved folketingsvalget i 2022 har eksperter dog påpeget konkrete tilfælde, hvor mandatfordelingen ikke afspejlede den samlede stemmeandel.

Ifølge eksperter vil reglen meget vel igen kan få betydning ved kommende valg.

Tendensen, hvor danskerne stemmer relativt mange partier ind i Folketinget, øger ifølge eksperter risikoen for, at det kan forekomme igen, og måske endda i mere udpræget grad, jf. artiklen fra henholdsvis altinget.dk og politiken.dk som omtalt ovenfor.

Lignende skævvridninger i mandatfordelingen har været påvist i forbindelse med kommunalvalg.

I 2021 blev der ifølge valgforsker Ulrik Kjær valgt byråd i 14 kommuner, hvor partier, der havde stemmer nok til repræsentation, alligevel ikke fik noget mandat (»Lokalpolitikere varsler opgør med udskældt valglov: Parti havde stemmer til at blive valgt i 14 kommuner, men blev kun valgt ind i 5«, dr.dk, den 6. august 2025).

Med andre ord kan små og mellemstore partier – og deres vælgere – miste pladser, selvom de har opnået tilstrækkeligt med stemmer på landsplan eller i kommunen.

Ulempen for de små partier ses med omvendt fortegn hos de store partier, som får en fordel af denne måde at udregne resultatet på.

Det er en skævhed i valgsystemet, som bør ændres, da reglen svækker Folketingets folkelige mandat.

Når vælgerne oplever, at deres stemme ikke får reel vægt, undergraves den demokratiske tillid, og valgdeltagelsen risikerer at falde.

Udfordringen gælder både folketings- og kommunalvalg, hvilket gør problemet strukturelt og presserende.

Ophæv kredsmandaternes endelighed

Det er forslagsstillernes opfattelse, at et (mere) proportionalt valgsystem ikke kun er teknisk muligt, men også nemt at indføre.

Andre lande har allerede modeller, der sikrer proportionalitet og geografisk repræsentation uden at give afkald på retfærdighed (»Hvad er der galt med forholdsmæssighed i folketingsvalgloven – og hvad kan man gøre ved det?

«, Jørgen Elklit, Sebastian Holdum og Frederik Ravn Klausen, Politica, 2025, nr. 4, side 5).

Dette burde også være muligt i Danmark.

Forslagsstillerne mener, at en større grad af proportionalitet kan opnås ved at ophæve kredsmandaternes endelighed, hvilket eksperter også opfordrer til, jf. artiklen fra politiken.dk som omtalt ovenfor.

Ændringen er nødvendig inden næste folketingsvalg.

Derfor haster det nu.

Når forslaget fremsættes, er det, fordi forslagsstillerne mener, at det vil styrke det samlede demokratiske fundament i Danmark.