Forslag til folketingsbeslutning om forhandlinger om rammerne for fremtidens bæredygtige virksomheder

Fremsat den 19. november 2025 af Christina Olumeko (ALT), Helene Brydensholt (ALT), Sascha Faxe (ALT), Torsten Gejl (ALT), Karin Liltorp (ALT) og Franciska Rosenkilde (ALT)

Forslag til folketingsbeslutning

om forhandlinger om rammerne for fremtidens bæredygtige virksomheder

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Christina Olumeko (ALT)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om om forhandlinger om rammerne for fremtidens bæredygtige virksomheder

(Beslutningsforslag nr. B 30)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af folketingsåret 2025-26 at indkalde Folketingets partier til forhandlinger om rammerne for fremtidens bæredygtige virksomheder.

Forhandlingerne skal adressere virksomhedernes rolle i de økologiske kriser, som vi står over for, og skabe rammerne for, at danske virksomheder kan styrke de økologiske systemer og holde sig inden for de planetære grænser, og dermed gøre virksomhederne til centrale aktører i sikringen af en grøn retfærdig fremtid.

Beslutningsforslaget består af en række forslag til fremtidens bæredygtige erhvervspolitik inspireret af bogen »Til fremtidens virksomheder« skrevet af Den Grønne Ungdomsbevægelse (Økotopia, 2024).

Forslagsstillerne ønsker, at disse forslag danner udgangspunkt for forhandlinger om rammerne for fremtidens bæredygtige virksomheder.

Det understreges dog, at forslaget ikke er til hinder for, at der kan inddrages yderligere forslag under forhandlingerne.

1.

Styrk vejledningen om demokratisk virksomhedsdrift

For at opbygge og vedligeholde demokratisk organisering i erhvervslivet bør kendskabet til demokratiske virksomheder styrkes på tværs af offentlige institutioner.

Demokratiske virksomheder defineres her som virksomheder, der er forbruger-, producent- eller medarbejderejet.

Derfor bør Erhvervsstyrelsens vejledningsopgave styrkes, så viden, rådgivning og vejledning om udvikling og drift af demokratiske virksomheder udbredes.

Endvidere bør Erhvervsstyrelsen inddrage andre relevante myndigheder, så virksomhederne får helhedsorienteret vejledning.

Danmark kan f.eks. lade sig inspirere af Indiens Ministerium for Kooperation, som blev oprettet i 2021 med formålet at fremme et kooperativt økonomisk system og udnytte kooperativernes potentiale for drivkraft for demokratisk udvikling og social inklusion i erhvervslivet (»About Us«, Ministry of Cooperation, cooperation.gov.in).

2.

Indskriv fordele for bæredygtige virksomheder i offentlige udbud

Offentlige myndigheder kan sætte en retning gennem sine udbud og indkøb ved at give forrang til bæredygtige virksomheder.

Ministerier er forpligtet til følge standarder i Charter for godt og grønt indkøb (Økonomistyrelsen, april 2023), men det bør udbredes yderligere og være langt mere forpligtende.

Derfor bør offentlige myndigheder indskrive i vurderingskriterierne for udbud, at man ønsker samarbejde, der drives socialt og økologisk forsvarligt.

Derudover bør man i højere grad dele enkelte udbud op, så flere små virksomheder kan byde ind.

Det følger i dag af udbudslovens § 49, stk. 2 (lovbekendtgørelse nr. 116 af 3. februar 2025), at det skal begrundes i udbudsmaterialet, hvis ikke der udbydes særskilte delkontrakter.

Men muligheden for at udbyde delkontrakter bliver ikke benyttet i særlig stort omfang.

Udbuddet af delkontrakter bør udvides betragteligt.

3.

Udvid reklamationsretten og giv ret til at reparere

Vi skal styrke en kultur, hvor reparation og vedligeholdelse af produkter er standardpraksis.

Derfor bør reklamationsretten sammen med formodningsreglen forlænges til mindst 10 år, mens forældelsesfristen ved reparation udvides med yderligere 2 år til samlet 5 år.

Dette vil tilskynde producenterne til at producere varer af højere kvalitet og med længere levetid.

På EU-plan er en sådan udvikling allerede i gang.

EU vedtog i juni 2024 direktivet om fælles regler for fremme af reparation af varer, som træder i kraft i juli 2026 (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1799 af 13. juni 2024).

Direktivet indeholder bl.a. krav om, at producenter skal tilbyde reparation af visse produkter til en rimelig pris, at reservedelsadgang sikres, og at forbrugere får forlænget reklamationsret ved reparation.

Reparation skal være et tilgængeligt og logisk valg for brugerne.

I Danmark bør vi derfor følge flere andre europæiske lande og etablere en national tilskudsordning til brugeres reparationer som i Sverige, Frankrig og Østrig (»Sådan gør de i Sverige, Frankrig og Østrig«, Ingeniøren, den 8. december 2023.).

4.

Udvid producentansvaret til alle varer

Med EU’s vedtagelse af direktivet om fælles regler for fremme af reparation af varer er producenter allerede pålagt et ansvar for at sikre reparation og adgang til reservedele på visse produktområder.

Dette kan ses som et skridt i retning af udvidet producentansvar.

Danmark bør bygge videre på dette fundament.

I dag er få produktkategorier, bl.a. biler, elektronik, emballage, visse engangsplastprodukter og batterier, omfattet af udvidet producentansvar, som placerer ansvaret for et produkts miljømæssige konsekvenser hos producenten eller importøren af produktet (miljøbeskyttelsesloven, lovbekendtgørelse nr. 1093 af 11. oktober 2024).

Udvidet producentansvar skal udbredes til al produktion af varer.

Der bør laves en dansk handlingsplan for løbende indfasning af forskellige produktkategorier frem mod 2030.

Desuden bør regeringen arbejde for en europæisk handlingsplan.

5.

Lad forureneren betale

Der bør indføres ensartede og høje drivhusgasafgifter og ressourceafgifter, som vil bidrage til at bremse væksten i drivhusgasudledninger og ressourceforbrug.

En ensartet drivhusgasafgift bør indføres straks og hæves lineært til minimum 1.500 kr. pr. t CO 2 -e i 2030.

Ressourceafgifterne bør udregnes efter de planetære grænser, så niveauet ikke udledes af de samfundsøkonomiske modeller alene.

Indtægterne fra afgifterne skal øremærkes den grønne omstilling og naturgenopretning.

6.

Reguler finanssektoren

Investeringer og lån til fossilselskaber, der udvider deres fossile produktion, bør forbydes.

Anden regulering af finanssektoren bør også give incitamenter til at gøre sektoren såvel som lån og investeringer demokratiske og regenerative.

7.

Indfør mulighed for sociale andelsbeviser

Mulighederne for alternativer til statslige investeringer bør forbedres.

I Danmark bør man indføre en investeringsform tilsvarende de britiske community shares, også kaldet sociale andelsbeviser (»About community shares«, Co-operatives UK, uk.coop).

Sociale andelsbeviser kan ikke videresælges og er undlagt princippet »en person, en stemme«.

Denne investeringsform tillader lokalsamfund at støtte lokale virksomhedsprojekter.

Det vil åbne døren for en mere demokratisk finansiering af virksomheder.

8.

Indfør skattefradrag for investeringer i fremtidens virksomheder

For at fremme en langsigtet bæredygtig økonomi bør der indføres et skattefradrag for investeringer i danske socialøkonomiske virksomheder (RSV’er), not for profit-virksomheder og små og mellemstore demokratiske virksomheder.

Det kan ske som en udvidelse af det eksisterende investorfradrag, så denne type virksomheder ikke skal opfylde alle krav, f.eks. om at være ApS, A/S m.v., og at investeringen ikke behøver være i form af aktier eller andele, men i stedet kan være f.eks. et medlemsindskud.

Inspiration kan hentes fra Storbritannien, hvor lignende ordninger har styrket socialt ansvarlige virksomheder (»Guidance - Use SITR to raise money for your social enterprise«, gov.uk).

9.

Brug Danmarks Eksport- og Investeringsfond til at sikre bedre finansiering

Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) bør være en langsigtet finansieringskilde for virksomheder som kooperativer og not for profit-virksomheder, der grundet deres struktur har svært ved at finde privat finansiering.

EIFO bør i langt højere grad vægte bæredygtighed, lokal forankring og socialt ansvar i vurderingen af virksomheder og følge forsigtighedsprincippet om ikke at gøre væsentlig skade med sine investeringer.

Dette kan f.eks. være ved hvert år at afsætte en del af sin samlede pulje til nye investeringer i demokratiske og not for profit-virksomheder for at understøtte strukturel fornyelse i dansk erhvervsliv.

10.

Hæv den progressive udbyttebeskatning

For at mindske fokus på økonomisk gevinst til aktionærer bør udbytte beskattes mere progressivt.

Forslagsstillerne foreslår, at der indføres en ny, højere sats for udbytte over 150.000 kr. Det vil kunne understøtte, at overskud bruges mere ansvarligt og samfundsgavnligt.

Indtægterne fra den øgede beskatning kan gå til bæredygtige investeringer gennem EIFO.

Danmark bør samtidig arbejde for en global progressiv udbyttebeskatning i regi af OECD for at bekæmpe skattely og fremme økonomisk retfærdighed.

11.

Lav et dansk lobbyregister med fuld transparens

Danmark bør indføre et lovpligtigt register over al lobbyaktivitet på linje med det register, som findes i EU (Transparency register, European Union).

Desuden bør der indføres betydelige økonomiske sanktioner for virksomheder, der ikke oplyser al deres lobbyaktivitet.

Dette skal tydeliggøre, hvilke interesser der får taletid hos beslutningstagerne.

Økonomiske konsekvenser

De økonomiske konsekvenser vil afhænge af den endelige udformning af forslagene, hvilket vil skulle afdækkes under de foreslåede forhandlinger, hvor der ligeledes vil skulle forhandles om finansiering af forslagene.