Betænkning og indstilling om nedsættelse af en granskningskommission til undersøgelse af Samsamsagen

Betænkning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 5. november 2025

Betænkning og indstilling

om

nedsættelse af en granskningskommission til undersøgelse af Samsamsagen

1.

Baggrund

Granskningsudvalget drøftede på sit møde den 22. oktober 2025 et forslag fra Enhedslistens medlem i udvalget om at indstille til Udvalget for Forretningsordenen, at der nedsættes en granskningskommission til undersøgelse af Samsamsagen.

Danmarksdemokraternes, Socialistisk Folkepartis, Liberal Alliances, Det Konservative Folkepartis, Det Radikale Venstres og Alternativets medlemmer af Granskningsudvalget støttede Enhedslistens forslag om nedsættelse af en granskningskommission til undersøgelse af Samsamsagen.

Socialdemokratiets, Venstres, Moderaternes og Dansk Folkepartis medlemmer af Granskningsudvalget var imod nedsættelse af en granskningskommission.

Granskningsudvalget har tidligere – den 3. februar 2023 – iværksat en forundersøgelse om Samsamsagen i medfør af den daværende § 62, stk. 1, i forretningsordenen.

Udvalget for Forretningsordenen afgav den 17. maj 2023 efter indstilling fra Granskningsudvalget betænkning og indstilling om Granskningsudvalgets forundersøgelse om Samsamsagen, jf. B 121 fra folketingsåret 2022-23 (2. samling).

Folketinget behandlede herefter den 30. maj 2023 selve beslutningsforslaget om iværksættelse af en granskningskommission om Samsamsagen.

Forslaget blev forkastet ved 2. behandlingen den 2. juni 2023.

Efterfølgende har Højesteret den 2. september 2025 afsagt dom i sagen Ahmed Samsam mod Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), hvoraf det følger

»Angående bevisvurderingen fandt Højesteret efter en samlet vurdering af de afgivne forklaringer og det materiale, der var fremlagt i sagen, at A havde bevist, at han i forbindelse med sine rejser til Syrien i 2013 og 2014 samarbejdede med efterretningstjenesterne, og at han modtog honorar og andre ydelser til gengæld for at levere oplysninger om danske syrienskrigere til efterretningstjenesterne.«

Samme dag udtalte FE og PET i en fælles udtalelse i forbindelse med Højesteretsdommen

»FE og PET har under sagen i Højesteret argumenteret for, at Østre Landsrets dom om afvisning skulle stadfæstes, og argumenteret for, at vi som efterretningstjenester ikke har pligt til offentligt at be- eller afkræfte vores kapaciteter og kilder.

Vi tager til efterretning, at Højesteret ikke har været enige med Østre Landsret for så vidt angår spørgsmålet om afvisning, og at Højesteret i denne helt særlige situation undtagelsesvist finder, at hensynet til fortroligheden om efterretningstjenesternes arbejde må vige for borgerens interesse i at kunne få fastslået eksistensen af et kildeforhold eller lignende.

På baggrund af Højesterets afgørelse skal PET og FE således anerkende, at Ahmed Samsam i forbindelse med sine rejser til Syrien i 2013 og 2014 samarbejdede med efterretningstjenesterne, og at han modtog honorar og andre ydelser til gengæld for at levere oplysninger om danske syrienskrigere til efterretningstjenesterne.«

Granskningsudvalget har på den baggrund i medfør af forretningsordenens § 60, stk. 1, i brev af 3. november 2025 indstillet til Udvalget for Forretningsordenen, at udvalget i medfør af forretningsordenens § 61, stk. 2, foretager de fornødne skridt til, at spørgsmålet om en iværksættelse af en egentlig undersøgelse af Samsamsagen og formen herfor forhandles af Folketinget.

2.

Regelgrundlaget for Granskningsudvalget

Finder medlemmer af Granskningsudvalget, som repræsenterer en eller flere folketingsgrupper, der tilsammen udgør mindst en tredjedel af Folketingets medlemmer, efter en forundersøgelse, at yderligere undersøgelser er påkrævet, indstiller Granskningsudvalget til Udvalget for Forretningsordenen, at der iværksættes en egentlig undersøgelse af sagen med angivelse af den ønskede undersøgelsesform.

Det kan dreje sig om enten en uvildig advokatundersøgelse, en faglig ekspertudredning, en granskningskommission eller en undersøgelseskommission.

Hvis andre medlemmer af Granskningsudvalget, som også repræsenterer en eller flere folketingsgrupper, der tilsammen udgør mindst en tredjedel af Folketingets medlemmer, modsætter sig, at en egentlig undersøgelse iværksættes, eller hvis de pågældende ønsker sagen forhandlet af Folketinget, indstiller Granskningsudvalget til Udvalget for Forretningsordenen, at sagen forhandles af Folketinget.

Er der ikke medlemmer af Granskningsudvalget, som repræsenterer en eller flere folketingsgrupper, der tilsammen udgør mindst en tredjedel af Folketingets medlemmer, som efter forundersøgelsen finder, at yderligere undersøgelser er påkrævet, redegør Granskningsudvalget i indstillingen for, hvilke politiske konklusioner sagen bør føre til.

Udvalget for Forretningsordenen tager på grundlag af en indstilling fra Granskningsudvalget de fornødne skridt til, at spørgsmålet om at iværksætte en egentlig undersøgelse forhandles af Folketinget.

3.

Granskningsudvalgets konklusioner og indstillinger

Et flertal i Granskningsudvalget bestående af Socialdemokratiets, Venstres, Moderaternes og Dansk Folkepartis medlemmer modsætter sig iværksættelse af en granskningskommissionsundersøgelse af Samsamsagen.

Socialdemokratiets, Venstres og Moderaternes medlemmer af udvalget kan ikke støtte forslaget om en granskningskommissionsundersøgelse, fordi det allerede er aftalt, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne skal undersøge, om efterretningstjenesternes ageren i Samsamsagen ligger inden for de retlige rammer og retningslinjer, der på daværende tidspunkt var gældende for efterretningstjenesterne, og at tilsynet skal have mulighed for at anmode om, at eventuelle relevante medarbejdere mundtligt redegør for faktiske forhold af betydning for sagen.

Dansk Folkepartis medlem af udvalget har ikke tidligere kunnet støtte forslaget om at nedsætte en granskningskommission i Samsamsagen, og Højesterets dom ændrer ikke herpå.

Men Dansk Folkeparti vil i lyset af Højesterets dom opfordre regeringen til at iværksætte et arbejde, der skal klarlægge, om der er de nødvendige regler på området til at sikre de rette rammer for Forsvarets Efterretningstjeneste og Politiets Efterretningstjenestes væsentlige arbejde for danskernes sikkerhed, eller der om er behov for ændringer.

Et mindretal i Granskningsudvalget bestående af Danmarksdemokraternes, Socialistisk Folkepartis, Liberal Alliances, Det Konservative Folkepartis, Enhedslistens, Det Radikale Venstres og Alternativets medlemmer af Granskningsudvalget, der samlet set repræsenterer mere end en tredjedel af Folketingets medlemmer, indstiller, at der iværksættes en granskningskommissionsundersøgelse af Samsamsagen.

Mindretallet finder, at højesteretsdommen ændrer grundlæggende ved de hidtidige antagelser om, at der ikke har været behov for at få denne sag undersøgt til bunds.

Mindretallet finder, at hensynet til den enkelte borgers retssikkerhed og tilliden til de involverede myndigheder – herunder til, at offentlige anklagere ikke blot påser, at strafskyldige drages til ansvar, men også, at forfølgning af uskyldige ikke finder sted, jf. retsplejelovens bestemmelser og objektivitetsprincippet – og behovet for at få afdækket kendskabet på det politiske niveau tilsiger, at der iværksættes en granskningskommissionsundersøgelse.

Granskningsudvalget har i brev af 3. november 2025 på denne baggrund i medfør af forretningsordenens § 60, stk. 1, indstillet til Udvalget for Forretningsordenen, at udvalget i medfør af forretningsordenens § 61, stk. 2, tager de fornødne skridt til, at forslaget om at nedsætte en granskningskommission til undersøgelse af Samsamsagen behandles af Folketinget.

4.

Udvalget for Forretningsordenens behandling af sagen

Udvalget for Forretningsordenen har behandlet sagen i 1 møde.

Udvalget konstaterer, at der med forretningsordenens § 60, stk. 1, og § 61, stk. 2, er fastsat regler, der har til formål at sikre, at Folketinget forelægges spørgsmålet om iværksættelse af en egentlig undersøgelse, såfremt der oven på en forundersøgelse er et mindretal i Granskningsudvalget, der udgør mindst en tredjedel af Folketingets medlemmer, der ønsker at iværksætte en egentlig undersøgelse, men samtidig et mindretal af mindst samme størrelse, der modsætter sig dette.

Det følger af forretningsordenens § 60, stk. 1, 2. pkt., at Granskningsudvalget i en situation, hvor der et det fornødne mindretal, der ønsker en egentlig undersøgelse iværksat, og et tilsvarende mindretal, der modsætter sig dette, indstiller til Udvalget for Forretningsordenen, at sagen forhandles i Folketinget.

Granskningsudvalget er med sit brev af 3. november 2025 fremkommet med en sådan indstilling.

Det følger af forretningsordenens § 61, stk. 2, at Udvalget for Forretningsordenen på grundlag af en indstilling fra Granskningsudvalget i medfør af § 60, stk. 1, 2. pkt., tager de fornødne skridt til, at spørgsmålet om en egentlig undersøgelse og formen heraf forhandles i Folketinget.

Det er udvalgets opfattelse, at det med forretningsordenens § 61, stk. 2, er tilsigtet, at der skal ske en forhandling i Folketinget af spørgsmål om iværksættelsen af en undersøgelse efter § 61, stk. 1, når Granskningsudvalget har afgivet indstilling herom i medfør af § 60, stk. 1.

Det er udvalgets opfattelse, at reglerne således tilsigter, at udvalget tager de fornødne skridt til en sådan forhandling i Folketinget, uanset om der måtte være et flertal i udvalget, der støtter iværksættelse af en undersøgelse.

Der henvises i den forbindelse til betænkning og indstilling nr. B 287 om forslag til folketingsbeslutning om ændring af forretningsorden for Folketinget, folketingsåret 2020-21.

Udvalget bemærker, at der ikke i § 61, stk. 2, er taget endelig stilling til formen af Folketingets forhandling om iværksættelse af en undersøgelse og formen heraf.

I bemærkningerne til bestemmelsen anføres følgende om dette spørgsmål

»Den mest nærliggende form, hvori sagen kan bringes til forhandling i Folketinget, vil være et beslutningsforslag, der fremkommer som indstilling fra Udvalget for Forretningsordenen.

Et sådant beslutningsforslag vil skulle undergives to behandlinger i Folketinget efter tilsvarende regler, som gælder for lovforslags 2. og 3. behandling, jf. forretningsordenens § 17, stk. 1, 5. pkt. Imellem de to behandlinger vil sagen, hvis der konkret er ønske herom, kunne undergives fornyet udvalgsbehandling, hvor der bl.a. vil kunne stilles ændringsforslag.

Det forudsættes, at spørgsmålet i givet fald endeligt afgøres af Folketinget som helhed.«

Herefter fremsætter udvalget nedenstående forslag til folketingsbeslutning.

Forslag til folketingsbeslutning

om nedsættelse af en granskningskommission til undersøgelse af Samsamsagen

Bemærkninger til forslaget

Søren Gade

(V) fmd.

fmd.

Leif Lahn Jensen

(S)

nfmd.

Karina Adsbøl

(DD)

Lars-Christian Brask

(LA)

Karsten Hønge

(SF)

Benny Engelbrecht

(S)

Christian Rabjerg Madsen

(S)

Jens Joel

(S)

Lea Wermelin

(S)

Mogens Jensen

(S)

Hans Andersen

(V)

Jan E.

Jørgensen

(V)

Henrik Frandsen

(M)

Peter Skaarup

(DD)

Lise Bech

(DD)

Ole Birk Olesen

(LA)

Helle Bonnesen

(KF)

Peter Kofod

(DF)

Theresa Berg Andersen

(SF)

Peder Hvelplund

(EL)

Helene Brydensholt

(ALT)

Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet

(S)

50

Venstre, Danmarks Liberale Parti

(V)

23

Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg

(DD)

16

Socialistisk Folkeparti

(SF)

15

Liberal Alliance

(LA)

15

Moderaterne

(M)

12

Det Konservative Folkeparti

(KF)

10

Enhedslisten

(EL)

9

Dansk Folkeparti

(DF)

7

Radikale Venstre

(RV)

6

Alternativet

(ALT)

6

Borgernes Parti – Lars Boje Mathiesen

(BP)

1

Naleraq

(N)

1

Inuit Ataqatigiit

(IA)

1

Sambandsflokkurin

(SP)

1

Javnaðarflokkurin

(JF)

1

Uden for folketingsgrupperne

(UFG)

5

Folketinget nedsætter i medfør af § 1 a, stk. 1, i lov om undersøgelseskommissioner og granskningskommissioner en granskningskommission om Samsamsagen.

Granskningsudvalget fastsætter i overensstemmelse med reglerne i forretningsordenens § 62, stk. 2, kommissoriet og udpeger kommissionens medlemmer, herunder formanden, og dens udspørger.

Det foreslås, at Folketinget nedsætter en granskningskommission til undersøgelse af Samsamsagen.

Granskningskommissionens arbejde skal foregå i en form, der tager skyldigt hensyn til sagens karakter, herunder hensynet til eventuelle oplysningers fortrolige og klassificerede karakter.

Undersøgelsen skal omfatte følgende otte temaer

Rekruttering og samarbejde: Hvornår og hvordan blev Ahmed Samsam rekrutteret som agent af PET og/eller FE?

Hvilke opgaver blev han bedt om at udføre og under hvilke instrukser var samarbejdet formaliseret, og hvilke aftaler (skriftlige eller mundtlige) forelå der.

Kontrol og tilsyn: Fulgte PET/FE gældende regler og interne procedurer for brug af agenter?

Blev Tilsynet med Efterretningstjenesterne informeret korrekt og rettidigt?

Forløbet op til anholdelse og dom i Spanien: Forsøgte de danske myndigheder at forhindre Ahmed Samsams anholdelse og senere dom i Spanien?

Blev de spanske myndigheder korrekt informeret om hans status som agent?

Undlod danske myndigheder at gribe ind, selv om man var bekendt med hans agentstatus, og i så fald hvorfor?

Myndighedernes håndtering efter domfældelse: Bistod PET/FE eller andre danske myndigheder aktivt Ahmed Samsam under hans fængsling i Spanien?

Hvorfor blev der ikke taget skridt til at sikre hans frigivelse eller overførsel til Danmark?

Blev Udenrigsministeriet og Justitsministeriet inddraget, og i givet fald hvornår og hvordan?

Politiske hensyn: Blev der varetaget usaglige hensyn i forløbet?

Påvirkede hensyn til Danmarks forhold til allierede, herunder Spanien, USA eller andre, beslutningerne?

Retssikkerhed: Blev Ahmed Samsams grundlæggende rettigheder tilsidesat af danske myndigheder?

Blev Ahmed Samsam udsat for retsforfølgning, som de danske myndigheder kunne have forebygget?

Ansvarsspørgsmål: Er der grundlag for, at det offentlige søger nogen draget til ansvar strafferetligt, tjenstligt eller politisk?

Blev ministre korrekt orienteret, og handlede de i overensstemmelse med deres ansvar?

Fremtid: Er der behov for ændringer i reglerne for brug af kilder/agenter i efterretningstjenesterne?

Bør der indføres skærpet kontrol/tilsyn med efterretningstjenesternes brug af danske statsborgere som agenter i konfliktzoner?

Hvordan sikrer man i fremtiden, at personer i samme situation som Ahmed Samsam ikke efterlades i stikken?