Forslag til folketingsbeslutning om, at Danmark skal udtræde af Ottawakonventionen om personelminer og af Oslokonventionen om klyngeammunition og foretage en militærfaglig vurdering af behovet for indkøb af personelminer og klyngeammunition

Fremsat den 4. november 2025 af Carsten Bach (LA), Alex Ahrendtsen (DF), Dennis Flydtkjær (DD) og Joachim Hoffmann-Petersen (KF)

Forslag til folketingsbeslutning

om, at Danmark skal udtræde af Ottawakonventionen om personelminer og af Oslokonventionen om klyngeammunition og foretage en militærfaglig vurdering af behovet for indkøb af personelminer og klyngeammunition

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Carsten Bach (LA)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om, at Danmark skal udtræde af Ottawakonventionen om personelminer og af Oslokonventionen om klyngeammunition og foretage en militærfaglig vurdering af behovet for indkøb af personelminer og klyngeammunition.

(Beslutningsforslag nr. B 24)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Folketinget pålægger regeringen at træde ud af Ottawa-konventionen og Oslo-konventionen og foretage en militærfaglig vurdering af behovet for indkøb af personelminer og klyngeammunition.

Formål

Det foreslås, at Danmark skal følge i Finlands, Polens, Estlands, Letlands og Litauens fodspor og træde ud af Ottawakonventionen og Oslokonventionen og i den forbindelse frembringe en faglig vurdering af behovet for, evt.

i samarbejde med de øvrige nordiske og baltiske lande, at indkøbe klyngeammunition og personelminer.

Formålet er at gøre det muligt for Danmark sammen med de nordiske lande bl.a. at donere klyngeammunition og personelminer til Ukraine, som ukrainerne har et presserende behov for i deres frihedskamp mod Rusland.

Anskaffelse af både klyngeammunition og personelminer vil derudover øge Danmarks forsvarsevne og sikre en øget slagkraft for danske enheder indsat i NATO's afskrækkelse af Rusland i f.eks. Baltikum.

Initiativet vil således have meget stor betydning for danske soldaters sikkerhed i det tilfælde, at danske enheder kommer til at udkæmpe en krig mod Rusland i f.eks. Baltikum som den krig, vi ser i Ukraine lige nu.

Oplagringen af klyngeammunition og personelminer vil med sikkerhed udgøre en af de hurtigste og bedste måder, hvorpå vi opbygger en øget nordisk kampkraft, som foruden at kunne anvendes til afskrækkelse også vil gøre en markant forskel i tilfælde af udbrud af krig.

Således peger f.eks. den højtrespekterede militæranalytiker Anders Puck Nielsen på, at oplagring af klyngeammunition og personelminer er nødvendig: »Det her med at sige: Vi har det faktisk okay med, at der er flere danske soldater, der kan dø i en krig, fordi vi kun vil have, at det er fjenden, der har de her våben, det er der noget problematisk i« (»Fremtrædende militæranalytiker: Vi skal overveje, om danske tropper skal bruge kontroversielle våben«, dr.dk, den 17. december 2024).

Forslagsstillerne er enige med militæranalytiker Anders Puck Nielsen, når han påpeger nødvendigheden af muligheden for også at bruge våben, der hidtil har været kontroversielle: ».

.

.

man kan spørge, om det dybest set ikke var naivt, da man gik med på de her konventioner.

Man gjorde det jo, fordi man troede, man ikke længere havde brug for de her våben, at man nu skulle bruge præcisionsvåben til at vinde over fjenden.

Det har bare vist sig, at sådan er moderne krig ikke.

Det ligner på mange måder Første Verdenskrig« (»Fremtrædende militæranalytiker: Vi skal overveje, om danske tropper skal bruge kontroversielle våben«, dr.dk, den 17. december 2024).

Det er helt nye tider, og vi kan simpelthen ikke have fine fornemmelser på det her område længere.

Det kan komme til at koste danske soldater livet, hvis vi ender i en direkte konfrontation med f.eks. Rusland, som åbenlyst ikke skyr nogen midler i deres tilgang til krig og konflikt.

Konventionerne blev desuden skrevet i en tid, hvor vi troede, at den mere konventionelle krig var et overstået kapitel i verdenshistorien, og Ruslands metoder i forbindelse med invasionskrigen i Ukraine har lært os, at vi tog fejl, og det er meget svært at se, hvordan ukrainerne skulle kunne forsvare sig mod Rusland uden brugen af klyngeammunition eller personelminer.

Baggrund

Ottawakonventionen forbyder at bruge, producere og oplagre personelminer, og Oslokonventionen forbyder at bruge, producere og oplagre klyngeammunition.

Danmark har tiltrådt begge konventioner.

Den primære kritik af de to våbentyper er, at de er til fare for civile i årevis – også efter krigens afslutning.

Teknologien har imidlertid også udviklet sig meget, og det er i dag muligt at indbygge nogle sikkerhedsmekanismer, som demonterer sprængladningerne efter et vist tidsinterval.

Finland er på vej til at udtræde af Ottawakonventionen og har aldrig tiltrådt Oslokonventionen om forbud mod klyngeammunition.

Det samme gælder Estland og Letland, mens Litauen som det første land nogensinde valgte at udtræde af Oslokonventionen i foråret 2025 og også er på vej ud af Ottawakonventionen.

Dermed vil ingen af de lande, som vi potentielt skal sende soldater til, være en del af de to konventioner, hvilket heller ikke gælder den fjende, altså Rusland, som vi evt.

skal kæmpe mod.

Oplagring af disse våben i Danmark og de øvrige skandinaviske lande vil desuden være med til at øge forsyningssikkerheden i tilfælde af krig.

Finland og de baltiske lande står over for nyanskaffelse, og det bør Danmark og hele Skandinavien tilslutte sig for at sikre optimalt indkøb og en optimal fordeling af kapaciteten.