Forslag til folketingsbeslutning om, at bidrag til Danmarks udviklingsbistand skal være frivillige

Fremsat den 31. oktober 2025 af Lars Boje Mathiesen (BP)

Forslag til folketingsbeslutning

om, at bidrag til Danmarks udviklingsbistand skal være frivillige

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Lars Boje Mathiesen (BP)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om, at bidrag til Danmarks udviklingsbistand skal være frivillige.

(Beslutningsforslag nr. B 21)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag, der sikrer

1)

at bidrag til Danmarks statslige udviklingsbistand gøres frivillige,

2)

at borgerne via deres forskudsopgørelse kan tilvælge eller fravælge bidrag til statslig udviklingsbistand, og

3)

at statens årlige bistandsbudget fastsættes på baggrund af de samlede frivillige tilkendegivelser fra borgerne.

Formål

Formålet med dette beslutningsforslag er at sikre, at udviklingsbistanden ydes på et frivilligt grundlag og dermed respekterer den enkelte borgers motivation, økonomiske råderum og prioriteringer.

Forslaget skal bidrage til en mere gennemsigtig, demokratisk og ansvarlig finansiering af bistandsarbejdet.

Det foreslås, at skatteydere årligt tilkendegiver, om og hvor meget de ønsker at bidrage til den statslige udviklingsbistand via en særlig valgmulighed på forskudsopgørelsen.

Herved skabes en direkte sammenhæng mellem den enkeltes vilje og statens handling – et principielt skridt mod en mere borgernær og valgfri skattepolitik.

Baggrund

I dag finansieres udviklingsbistanden via de almindelige personskatter og besluttes centralt som en del af finansloven.

Det betyder, at borgere – uanset holdning eller økonomisk formåen – pålægges at finansiere initiativer, de ikke nødvendigvis støtter, forstår eller har indflydelse på.

Danmark bruger årligt 22-23 mia. kr. på udviklingsbistand (svarende til ca. 0,7 pct. af Danmarks bni), hvoraf kun ca. 20 pct. anvendes til egentlig nødhjælp.

Resten fordeles på programmer relateret til f.eks. klimakamp, ligestilling og demokratiudvikling i områder, der i stigende grad opfattes som ideologisk prægede.

Hertil kommer, at store summer forsvinder i administrationsomkostninger og komplekse konsulentnetværk uden klare dokumenterede resultater.

Desuden har internationale eksperter, herunder Nobelprismodtager Angus Deaton, advaret mod utilsigtede konsekvenser ved bistand, som f.eks. korruption, afhængighed, svækkelse af den sociale kontrakt mellem stat og borgere og manglende incitamenter til reformer (»The Great Escape: Health, Wealth, and the Origins of Inequality«, Angus Deaton, 2015).

Det er også veldokumenteret, at bistandssystemet i stigende grad er blevet pengemaskiner for ngo’er og konsulenthuse, hvor midler ikke nødvendigvis kanaliseres effektivt til dem, der har størst behov, men i stedet til dem, der er bedst til at søge fonde og skrive rapporter.

Forslagsstillerne mener derfor, at det skal være frivilligt, om skatteyderne ønsker at bidrage til udviklingsbistanden.

Frivilligheden vil gøre det mere relevant for bistandsindustrien at dokumentere deres handlinger, og hvad pengene helt lavpraktisk bliver brugt på krone for krone.

Dette forslag hviler på princippet om, at hjælp skal gives med hjertet – ikke med tvang.

Mange danskere ønsker at hjælpe, men ikke nødvendigvis med støtte til de formål, staten vælger.

Frivillighed skaber ejerskab og engagement.

Et system, hvor borgeren selv vælger at støtte, vil skabe en stærkere moralsk og demokratisk legitimitet bag udviklingsbistanden og kan være med til at sikre mere målrettet, effektiv og ægte solidarisk hjælp.

Hovedpunkter i forslaget

1) Standardbeløb (det, den enkelte dansker betaler i dag).

2) Fravalg (0 kr.).

3) Frivillig forhøjelse eller nedsættelse af beløbet (beløbet bliver fastsat af borgeren selv).

Økonomien

Indførelsen af ordningen vil kræve tilpasning af TastSelv-systemet på skat.dk og ændringer i budgetpraksis hos Udenrigsministeriet.

Der vil være en initial omkostning forbundet med implementeringen, men på sigt forventes de administrative udgifter til bistandsfordeling at kunne reduceres som følge af større borgerengagement og direkte finansieringsmodeller.

I 2024 udgjorde Danmarks samlede udviklingsbistand 23,5 mia. kr. fordelt på cirka 5,3 millioner skatteydere (2023-tal).

Det svarer til, at hver skatteyder i gennemsnit bidrog med omkring 4.350 kr. til bistanden.

Med en frivillig model vil den enkelte borger få muligheden for selv at prioritere sine 4.350 kr. i overensstemmelse med egne værdier og økonomiske hensyn.

Afsluttende bemærkning

Dette forslag bygger på et enkelt princip: at hjælp til verdens fattigste skal gives med hjertet – ikke gennem tvang.

Når udviklingsbistanden gøres frivillig, styrkes borgernes mulighed for at tage aktiv stilling, og staten sender et klart signal om, at demokratiet ikke stopper ved stemmeurnen.

Med dette forslag sikres et mere transparant, retfærdigt og engagerende system, hvor den enkelte dansker får ejerskab over sit bidrag, og hvor midlerne i højere grad vil blive prioriteret til konkrete og målbare resultater.

Frivilligheden kan således skabe større legitimitet, højere effektivitet og et mere bæredygtigt fundament for Danmarks internationale solidaritet.

-

Frivillig finansiering: Bidrag til den statslige udviklingsbistand skal ikke længere være obligatorisk finansieret over personskatten, men ske via frivillige bidrag fra borgerne.

-

Digitalt tilvalg: Borgeren skal på forskudsopgørelsen i TastSelv-systemet kunne vælge, om og hvor meget borgeren ønsker at bidrage med til udviklingsbistanden.

Det foreslås, at der gives tre valgmuligheder

-

Dynamisk budgettering: Bistandsbudgettet fastsættes herefter på baggrund af den samlede tilslutning.

-

Gennemsigtighed: Der skal årligt offentliggøres regnskaber og effektmålinger for projekterne, så borgerne kan følge med i, hvordan deres frivillige bidrag anvendes.