Forslag til folketingsbeslutning om mulighed for central affaldssortering i kommunerne

Fremsat den 23. oktober 2025 af Lars Boje Mathiesen (BP)

Forslag til folketingsbeslutning

om mulighed for central affaldssortering i kommunerne

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Lars Boje Mathiesen (BP)

Jeg tillader mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om mulighed for central affaldssortering i kommunerne.

(Beslutningsforslag nr. B 17)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Folketinget pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag, der sikrer, at kommunerne får mulighed for at etablere og anvende central affaldssortering som et alternativ til obligatorisk kildesortering hos borgerne.

Danmark har gennem de seneste år implementeret obligatorisk kildesortering i alle husstande og virksomheder.

Dette har medført betydelige administrative byrder, høje omkostninger og faldende befolkningstilslutning, især i byområder med begrænset plads til affaldscontainere.

Affaldsområdet i Danmark er i dag præget af et stærkt fokus på kildesortering, hvor borgere og virksomheder er forpligtet til at sortere deres affald i minimum ti fraktioner.

Dette krav udspringer af nationale og EU-mål om at øge genanvendelsen og reducere forbrændingen af affald.

Kildesortering blev i sin tid vedtaget med ambitionen om at fremme cirkulær økonomi og ansvarlig ressourcehåndtering.

Implementeringen har imidlertid vist sig at medføre en række udfordringer.

For kommunerne medfører anvendelsen af kildesortering stigende driftsomkostninger.

Det skyldes for det første behovet for at fremstille mange flere containere pr. husstand.

For det andet skal skraldebilerne køre hyppigere, hvilket øger både CO 2 -udledningen og kommunernes driftsudgifter.

For det tredje øger kildesortering administrationsomkostningerne, da flere skraldebiler på vejene forudsætter mere kompleks planlægning, dvs. planlægning af skraldebilernes ruter og hyppighed sammenholdt med borgernes tømningsbehov.

Med central affaldssortering kan de nævnte administrations- og driftsomkostninger minimeres, idet én skraldebil kan hente alt affaldet, husstandens containerbehov reduceres til en enkelt container, og affaldsplanlægningen bliver mindre ressourcekrævende, hvilket vil være hensigtsmæssigt for både borgerne, kommunen og miljøet.

Ud over de stigende driftsomkostninger har kildesortering også vist sig at have en lav sorteringskvalitet, hvor fejlsortering betyder, at store mængder affald alligevel sendes til forbrænding.

I dag ryger over 60 pct. af affaldet i de forkerte containere (»Vi blander det meste skrald sammen: Kan det så være lige meget at sortere sit affald?

«, TV2 Kosmopol, den 18. april 2024).

Fejlsortering kan skyldes mange forhold, f.eks. at der er alt for mange typer af affald, til at borgerne kan gennemskue korrekt sortering.

Det kan også skyldes, at borgerne ikke har tid til at sortere deres affald i en presset hverdag.

Særlig ældre, børnefamilier og borgere i etagebyggerier oplever kildesortering som en unødvendig byrde.

I dag skal husholdninger sortere deres affald i op til ti forskellige containere, som kommunerne er forpligtet til at indsamle i overensstemmelse med affaldsbekendtgørelsen.

Derudover må kommuner hverken eje eller drive centrale sorteringsanlæg.

Affaldssorteringen skal således i videst muligt omfang ske i hjemmet og beror på borgernes motivation og lyst og tid til at affaldssortere.

Vi kan med fordel hente inspiration fra andre europæiske lande.

Både Sverige, Norge, Tyskland og Holland anvender i stigende grad optisk, mekanisk og robotstyret sortering af blandet husholdningsaffald med høj sorteringskvalitet.

Teknologien muliggør effektiv genanvendelse, samtidig med at det mindsker byrden for borgere og logistiksystemet (»Forsker: Afskaf affaldssystemet, og lad maskiner sortere plast og emballage fra restaffald«, videnskab.dk, den 19. september 2024).

Formålet med dette beslutningsforslag er at sikre, at kommunerne får mulighed for at vælge den mest hensigtsmæssige affaldssorteringsmetode, og at der skabes det nødvendige lovgivningsmæssige og økonomiske grundlag for at udbrede centralsortering i Danmark.

Hensigten er således at gøre op med den groteske lovgivning, der forhindrer kommunerne i at vælge en mere effektiv og miljørigtig metode end kildesortering.

Et af beslutningsforslagets vigtigste formål er at forbedre borgernes oplevelse af affaldshåndtering ved at fjerne kompleksiteten og øge tilgængeligheden – særlig i byområder og etagebyggeri.

Med dette beslutningsforslag foreslås et opgør med den ensidige satsning på kildesortering og i stedet muliggørelse af en fleksibel, teknologineutral tilgang, hvor målet – høj genanvendelse – er vigtigere end metoden.

De gældende regler i affaldsbekendtgørelsen gør det umuligt for kommunerne at effektivisere, formindske udgifterne og højne sorteringskvaliteten.

Beslutningsforslaget vil indebære en række ændringer af gældende ret.

For det første vil reglerne skulle justeres, så kommunerne fremover vil kunne vælge en alternativ sorteringsmetode, hvis denne dokumenteres at være mindst lige så effektiv som kildesortering.

For det andet forudsætter beslutningsforslaget en ændring, som muliggør, at kommunernes affaldsordning kan baseres på central affaldssortering.

Endelig vil beslutningsforslaget indebære, at Miljøstyrelsen får kompetence til at godkende centrale sorteringsanlæg.

Beslutningsforslaget vil sætte kommunerne fri til selv at vælge den affaldsløsning, der er mest hensigtsmæssig ud fra lokale forhold – herunder befolkningstæthed, infrastruktur og økonomi.

Samtidig vil beslutningsforslaget bidrage til at nedbringe affaldsgebyrerne og de kommunale udgifter til affaldssortering.

Ved at udbrede central affaldssortering opnås

-

højere genanvendelse og mindre ressourcespild,

-

lavere CO 2 -udledning og mindre affaldsforbrænding,

-

mere tidssvarende og borgervenlige løsninger og

-

en stor økonomisk gevinst.