Forslag til folketingsbeslutning om nej til EU’s »Masseovervågning«

Fremsat den 22. oktober 2025 af Leif Lahn Jensen (S), Hans Andersen (V), Peter Skaarup (DD), Theresa Berg Andersen (SF), Ole Birk Olesen (LA), Henrik Frandsen (M), Mona Juul (KF), Peder Hvelplund (EL), Peter Kofod (DF), Martin Lidegaard (RV), Helene Brydensholt (ALT), Lars Boje Mathiesen (BP), Aaja Chemnitz (IA) og Jeppe Søe (UFG)

Forslag til folketingsbeslutning

om nej til EU’s »Masseovervågning« – beskyt vores privatliv, digitale sikkerhed og ytringsfrihed (borgerforslag)

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Leif Lahn Jensen (S), Hans Andersen (V), Peter Skaarup (DD), Theresa Berg Andersen (SF), Ole Birk Olesen (LA), Henrik Frandsen (M), Mona Juul (KF), Peder Hvelplund (EL), Peter Kofod (DF), Martin Lidegaard (RV), Helene Brydensholt (ALT), Lars Boje Mathiesen (BP), Aaja Chemnitz (IA) og Jeppe Søe (UFG)

Vi tillader os herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om nej til EU’s »Masseovervågning« – beskyt vores privatliv, digitale sikkerhed og ytringsfrihed (borgerforslag).

(Beslutningsforslag nr. B 15)

Der er tale om et borgerforslag, som inden for den fastsatte frist har opnået det antal støttetilkendegivelser fra borgere, som kræves for at få forslaget fremsat og behandlet som beslutningsforslag i Folketinget.

Fremsættelsen er alene udtryk for, at forslagsstillerne på vegne af de partier, som støtter borgerforslagsordningen, påtager sig at opfylde en nødvendig betingelse for, at borgerforslaget kan blive behandlet i Folketinget i overensstemmelse med intentionerne bag ordningen.

Fremsættelsen kan således ikke tages som udtryk for, at forslagsstillerne nødvendigvis støtter forslagets indhold.

Vi beder Danmark om at stemme nej til EU’s »Chatkontrol«.

Det er en lov, der pålægger masseovervågning af alle borgere ved at scanne private beskeder, e-mails, billeder og filer - også på tjenester med end to end-kryptering.

Vi afviser enhver lovgivning, der indfører generel overvågning af uskyldige borgere, og som svækker den digitale sikkerhed.

I stedet ønsker vi målrettede, proportionale tiltag, der beskytter børn uden at fjerne vores grundlæggende rettigheder til privat kommunikation og datasikkerhed.

Hvorfor stiller vi dette forslag?

Fordi alle har ret til et privatliv, og det inkluderer retten til sikre beskeder, e-mails og opkald.

Med »Chatkontrol« skal al kommunikation læses og analyseres af automatiske systemer på tjenester både med og uden kryptering (end to end-kryptering).

Hvad er problemet?

Retten til privatliv og sikker kommunikation er fastslået i både grundloven, den europæiske menneskerettighedskonvention og EU’s egen charter om grundlæggende rettigheder.

»Chatkontrol« bryder med disse principper ved at gennemsøge alle borgeres private kommunikation uden konkret mistanke.

Kryptering beskytter os mod hacking, identitetstyveri og cyberangreb.

Kravet om scanning før kryptering skaber bagdøre, som kan udnyttes af kriminelle og fremmede magter, hvilket gør os alle mere sårbare.

Forslaget indebærer, at samtlige borgere, uanset mistanke, får deres private beskeder og filer automatisk gennemsøgt.

Det er uforeneligt med et frit og demokratisk samfund.

Automatiske systemer kan fejlklassificere indhold og mistænkeliggøre uskyldige.

Disse fejlvurderinger kan få alvorlige konsekvenser for borgeres liv og omdømme.

Fejlmarkeret indhold vil desuden kunne ende hos de ansatte ved et kommende EU-center til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn.

Selv EU’s egne juridiske eksperter har advaret om, at forslaget kan krænke grundlæggende rettigheder uden dokumenteret forbedring af børns sikkerhed.

Hvad ønsker vi i stedet?

Børns sikkerhed er vigtig, men dette forslag hjælper ikke børnene.

Det skader i stedet vores rettigheder.

Når Rusland indfører masseovervågning, ryster vi på hovedet og kalder det diktatur.

Når EU vil gøre det samme, »for børnenes skyld«, forventer de, at alle bare nikker.

Om fremsættelsen i Folketinget

Forslagsstillerne i Folketinget bemærker, at der er tale om et borgerforslag, som inden for den fastsatte frist har opnået det antal støttetilkendegivelser fra borgere, som kræves for at få forslaget fremsat og behandlet som beslutningsforslag i Folketinget.

Borgerforslaget er oprindelig indgivet af Andreas Søgaard, Aarhus, som hovedstiller med Rasmus Damgaard Kristensen, Fredensborg, Karl Erik Møller Hansen, Herning, og Nicklas Chano Beyer, Horsens, som medstillere.

Fremsættelsen er alene udtryk for, at forslagsstillerne på vegne af de partier, som støtter borgerforslagsordningen, påtager sig at opfylde en nødvendig betingelse for, at borgerforslaget kan blive behandlet i Folketinget i overensstemmelse med intentionerne bag ordningen.

Fremsættelsen kan således ikke tages som udtryk for, at forslagsstillerne nødvendigvis støtter forslagets indhold.

1.

Privatliv er en grundlæggende rettighed

2.

Svækkelse af digital sikkerhed

3.

Masseovervågning af uskyldige borgere

4.

Fejl og misbrug

5.

Tvivlsom effekt

-

Fokus på bedre efterforskning af faktiske sager – ikke overvågning af alle.

-

Bevar krypterede tjenester uden indbygget scanning.

-

Respekt for privatliv, sikkerhed og retsstatlige principper.