Betænkning over Forslag til lov om engangsbeløb til modtagere af forsørgelsesydelser, folkepension, børne- og ungeydelse og uddannelsesstøtte m.v.

Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 25. februar 2026

Betænkning

over

Forslag til lov om engangsbeløb til modtagere af forsørgelsesydelser, folkepension, børne- og ungeydelse og uddannelsesstøtte m.v.

[af beskæftigelsesministeren (Kaare Dybvad Bek)]

§ 01.

Arbejdsmarkedets Tillægspension udbetaler et engangsbeløb på 3.075 kr. til personer, der for november 2025 helt eller delvis modtog førtidspension efter kapitel 3 i lov om social pension eller kapitel 2 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

§ 02.

Udlændinge, som opholder sig ulovligt her i landet og har en verserende udsendelsessag, er på tålt ophold eller er udvist ved endelig dom pr. 25. marts 2026, har ikke ret til engangsbeløb efter denne lov.

1.

Dispensationer fra Folketingets forretningsorden

Et flertal i udvalget (S, V, DD, SF, M, KF, EL, RV og ALT) indstiller, at Tinget dispenserer fra bestemmelsen i Folketingets forretningsordens § 8 a, stk. 2, om, at der skal gå 2 dage fra offentliggørelsen af betænkningen, til lovforslaget kommer til 2. behandling, fra bestemmelsen i § 13, stk. 1, således at 3. behandling af lovforslaget kan finde sted tidligere end 2 dage efter 2. behandling, og fra bestemmelsen i § 13, stk. 1, således at 3. behandling af lovforslaget kan finde sted tidligere end 30 dage efter lovforslagets fremsættelse.

2.

Ændringsforslag

Der er stillet 21 ændringsforslag til lovforslaget.

Dansk Folkepartis medlem af udvalget har stillet nr. 1, 2 og 4.

Beskæftigelsesministeren har stillet ændringsforslag nr. 3, 9, 12 og 16-18.

Danmarksdemokraternes, Det Konservative Folkepartis og Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 5, 15 og 19.

Danmarksdemokraternes, Liberal Alliances, Det Konservative Folkepartis og Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 6-8, 10, 11, 13, 14, 20 og 21.

3.

Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, V, SF, M og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af beskæftigelsesministeren stillede ændringsforslag.

Flertallet vil stemme imod de af mindretallene stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (DD og KF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet vil stemme for de af beskæftigelsesministeren stillede ændringsforslag og de af mindretallene under nr. 5-8, 10, 11, 13-15 og 19-21 stillede ændringsforslag.

Mindretallet vil stemme imod de af et mindretal under nr. 1, 2 og 4 stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (LA) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet vil stemme for de af beskæftigelsesministeren stillede ændringsforslag og de af et mindretal under nr. 6-8, 10, 11, 13, 14, 20 og 21 stillede ændringsforslag.

Mindretallet vil stemme imod de af mindretallene under nr. 1, 2, 4, 5, 15 og 19 stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal i udvalget (DF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et fjerde mindretal i udvalget (RV) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet vil stemme for de af beskæftigelsesministeren under nr. 3, 16 og 17 stillede ændringsforslag og de af mindretallene under nr. 5-8, 15 og 19 stillede ændringsforslag.

Mindretallet vil stemme imod de af beskæftigelsesministeren under nr. 9, 12 og 18 stillede ændringsforslag og de af mindretallene under nr. 1, 2, 4, 10, 11, 13, 14, 20 og 21 stillede ændringsforslag.

Et femte mindretal i udvalget (ALT) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet vil stemme imod de stillede ændringsforslag.

Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Samband‍sflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4.

Politiske bemærkninger

Liberal Alliance

Liberal Alliances medlemmer af udvalget bemærker, at Liberal Alliance ønsker at bidrage til at øge danskernes købekraft.

Liberal Alliance ønsker imidlertid ikke at uddele fødevarechecks til mere eller mindre tilfældige familier og personer – hverken i Danmark eller i udlandet.

Liberal Alliance mener, at fødevarechecken bør målrettes yderligere med henblik på at gøre ordningen mindre vilkårlig.

Liberal Alliance noterer sig, at regeringen har imødekommet dette ved at medtage lærlinge og ved at undtage personer uden lovligt opholdsgrundlag.

Hvis det alene stod til Liberal Alliance, havde vi prioriteret at afskaffe AM-bidraget på de første 35.000 kr., der tjenes i 2026, hvilket lovforslagets afsatte midler ville kunne finansiere.

En sådan skattelettelse vil gavne dem, der tjener mindst, mest, og dem, der tjener mest, mindst.

Endelig bemærker Liberal Alliance, at hvis man mener, at de offentlige ydelser i sig selv er for lave i Danmark, bør man hæve disse direkte frem for at lappe med enkeltstående udbetalinger.

Det Konservative Folkeparti

Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget finder det problematisk, at midlertidige checks gøres til et generelt politisk redskab i en i øvrigt stabil økonomi.

I et af verdens rigeste og mest lige lande kan det ikke være udgangspunktet, at over 2 mio. voksne danskere beskrives som nødlidende.

Når engangsudbetalinger på flere milliarder kroner kan tilfalde familier med høje indkomster, rejser det et spørgsmål om prioritering og målretning.

Brede ordninger svækker incitamenter, udvander ansvarlig økonomisk politik og skaber uforudsigelighed.

Økonomisk politik bør bygge på strukturelle løsninger, varige reformer og stabile rammer.

Offentlige midler bør anvendes præcist og langsigtet – ikke gennem generelle checks, der adresserer symptomer frem for årsager.

Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis medlem af udvalget bemærker, at de høje priser på fødevarer i supermarkederne hovedsagelig skyldes politiske initiativer under Mette Frederiksen-regeringerne, der med nye afgifter på landbruget, vejtransport og emballage, sammen med en høj momssats, har haft store konsekvenser for de danske forbrugere.

Dansk Folkeparti henviser til, at cirka en tredjedel af prisen på indkøbskurven i dag er moms og afgifter.

En fødevarecheck på 2.500 kr. vil derfor hurtigt blive opslugt af de afgifter, Mette Frederiksen-regeringerne har pålagt de danske forbrugere.

En bedre og mere reel løsning for forbrugerne vil være at sænke moms og afgifter.

Dansk Folkeparti har stillet 12 ændringsforslag til lovforslaget.

Dette skal ses, i lyset af at finansministeren og regeringen ikke ønskede at forhandle med Dansk Folkeparti.

Disse forslag indebærer, 1) at millionærfamilier ikke skal kunne modtage checken, 2) at bandekriminelle ikke skal kunne modtage checken, 3) at kun danske EU-/EØS-statsborgere skal kunne modtage checken, og 4) at pensionister bosat i udlandet ikke skal kunne modtage checken.

Derudover havde Dansk Folkeparti foreslået, at fødevarechecken skulle omfatte lærlinge på lige fod med SU-modtagere, hvilket blev afvist i første omgang, men beskæftigelsesministeren har efterfølgende valgt at stille ændringsforslag herom.

Det er Dansk Folkepartis hensigt, at checken skal målrettes grupper, der er særlig berørte af Mette Frederiksen-regeringernes afgiftsstigninger, hvorfor checken foreslås hævet tilsvarende det ekstraprovenu, der er forbundet med indsnævringen af modtagergruppen.

Dansk Folkeparti bemærker, at forslagene vil medføre en fødevarecheck på 3.075 kr. for danske førtids- og folkepensionister, mens grupper som statsborgere fra tredjelande og bandekriminelle fjernes fra lovforslaget.

Dansk Folkeparti bemærker hertil, at Dansk Folkeparti kan støtte lovforslaget, såfremt alle ændringsforslagene fra Dansk Folkeparti også vedtages.

Alternativet

Alternativets medlem af udvalget bemærker, at lovforslaget lægger op til endnu en midlertidig og bredt udmøntet økonomisk støtteordning, som i høj grad også tilgodeser borgere uden akut økonomisk behov i stedet for at styrke de grundlæggende ydelser til dem, der reelt er mest udsatte.

​

Alternativet finder, at denne type engangscheck bidrager til et mønster, hvor bunden i det sociale sikkerhedsnet reelt bliver så lav, at politiske flertal med jævne mellemrum må uddele midlertidige almisser for at afbøde den værste nød frem for at sikre et varigt og værdigt forsørgelsesniveau.

​

Alternativet havde foretrukket en løsning, hvor de til rådighed værende midler målrettes gennem markante, men midlertidige forhøjelser af bl.a. kontanthjælp, pension og andre ydelser, så hjælpen gives direkte til de mennesker, der har det største behov.

​

5.

Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Bemærkninger

6.

Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 23. februar 2026 og var til 1. behandling den 24. februar 2026.

Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Beskæftigelsesudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 19. februar 2026 dette udkast til udvalget, jf. BEU alm. del – bilag 150.

Den 23. februar 2026 sendte beskæftigelsesministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Teknisk gennemganng

Beskæftigelsesministeren og embedsmænd fra Beskæftigelsesministeriet og Skatteministeriet har den 24. februar 2026 over for udvalget afholdt en teknisk gennemgang af lovforslaget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 8 bilag på lovforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 2 skriftlige henvendelser om lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 21 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Bjarne Laustsen

(S)

Bjørn Brandenborg

(S)

Henrik Møller

(S)

Jens Joel

(S)

Benny Engelbrecht

(S)

Tanja Larsson

(S)

Frederik Vad

(S)

Thomas Monberg

(S)

Thomas Skriver Jensen

(S)

fmd.

Christoffer Aagaard Melson

(V)

Louise Elholm

(V)

Hans Andersen

(V)

Kim Valentin

(V)

nfmd.

Rosa Eriksen

(M)

Nanna W.

Gotfredsen

(M)

Charlotte Munch Pasler

(DD)

Betina Kastbjerg

(DD)

Sólbjørg Jakobsen

(LA)

Carl Andersen

(LA)

Dina Raabjerg

(KF)

Frederik Bloch Münster

(KF)

Dennis Flydtkjær

(DD)

Morten Messerschmid

(DF)

Karsten Hønge

(SF)

Sigurd Agersnap

(SF)

Kirsten Normann Andersen

(SF)

Victoria Velasquez

(EL)

Samira Nawa

(RV)

Karin Liltorp

(ALT)

Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet

(S)

50

Venstre, Danmarks Liberale Parti

(V)

23

Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg

(DD)

16

Socialistisk Folkeparti

(SF)

15

Liberal Alliance

(LA)

15

Moderaterne

(M)

12

Det Konservative Folkeparti

(KF)

10

Enhedslisten

(EL)

9

Dansk Folkeparti

(DF)

7

Radikale Venstre

(RV)

6

Alternativet

(ALT)

6

Borgernes Parti – Lars Boje Mathiesen

(BP)

1

Naleraq

(N)

1

Inuit Ataqatigiit

(IA)

1

Sambandsflokkurin

(SP)

1

Javnaðarflokkurin

(JF)

1

Uden for folketingsgrupperne

(UFG)

5

§ 03.

Retten til engangsbeløb efter denne lov er betinget af statsborgerskab i Danmark eller i et andet EU- eller EØS-land.

Til § 1

Af et mindretal (DF)

1)

Nr. 2 udgår.

Nr. 3-15 bliver herefter nr. 2-14.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 2]

§ 04.

Personer, som er dømt for et forhold, der ved straffens fastsættelse er henført under straffelovens § 81 a, har ikke ret til engangsbeløb efter denne lov.

Ny paragraf

Af et mindretal (DF)

2)

Efter § 1 indsættes i kapitel 1

[Beløbet for førtidspensionister hæves fra 2.500 kr. til 3.075 kr.]

§ 05.

Arbejdsmarkedets Tillægspension og Udbetaling Danmark indhenter personnumre fra Rigsadvokaten vedrørende udlændinge, som i Det Centrale Kriminalregister er registreret som udvist ved endelig dom til og med den 25. marts 2026.

Stk. 2.

Arbejdsmarkedets Tillægspension og Udbetaling Danmark indhenter personnumre fra udlændingemyndighederne vedrørende udlændinge, som er registreret hos udlændingemyndighederne med ulovligt ophold i Danmark til og med den 25. marts 2026.

§ 06.

Udbetaling Danmark indhenter oplysninger om bopæl i Danmark i Det Centrale Personregister (CPR).

Til § 2

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af ALT)

3)

Som stk. 3 indsættes

Stk. 3.

Arbejdsmarkedets Tillægspension udbetaler et engangsbeløb på 1.000 kr. til

1)

Personer, der i november 2025 var påbegyndt skoleundervisning eller oplæring i en oplæringsvirksomhed omfattet af en uddannelsesaftale indgået i henhold til lov om erhvervsuddannelser.

2)

Personer, der i november 2025 var under uddannelse til fængsels- eller transportbetjent.

3)

Personer, der i november 2025 var under uddannelse til politibetjent eller politikadet og ikke er omfattet af stk. 1, nr. 1.

4)

Studerende, der i november 2025 var i lønnet praktik og tidligere har modtaget stipendium med udeboendesats eller slutlån til uddannelse inden for klippekortet, jf. SU-lovens kapitel 5, til den uddannelse, hvor den studerende var i lønnet praktik i november 2025.

5)

Personer, der i november 2025 var under uddannelse som militær elev, herunder sergentelev, officerskadet eller elev på Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse.

[Udvidelse af målgruppen]

§ 07.

Arbejdsmarkedets Tillægspension og Udbetaling Danmark indhenter oplysninger om statsborgerskab i Det Centrale Personregister (CPR).

Til § 3

Af et mindretal (DF)

4)

I stk. 1 ændres »2.500« til: »3.075«.

[ Beløbet for folkepensionister hæves fra 2.500 kr. til 3.075 kr.]

Af et mindretal (DD, KF og DF) , tiltrådt af et mindretal (RV)

5)

I stk. 1 indsættes efter »folkepensionister,«: »der er registreret i Det Centrale Personregister (CPR) med bopæl i Danmark,«.

[Krav om, at folkepensionisten skal have fast bopæl i Danmark]

§ 08.

Arbejdsmarkedets Tillægspension og Udbetaling Danmark indhenter personnumre fra Rigsadvokaten vedrørende personer, som i Det Centrale Kriminalregister er registreret som dømt for et forhold, der ved straffens fastsættelse er henført under straffelovens § 81 a, til og med den 25. marts 2026.

Til § 4

Af et mindretal (DD, LA, KF og DF), tiltrådt af et mindretal (RV)

6)

I stk. 3 indsættes som 4.-10. pkt.

Engangsbeløbet efter stk. 1 udbetales ikke til personer, der indgår i en husstand, hvor indkomstgrundlaget efter stk. 4 samlet oversteg et bundfradrag som nævnt i 5. eller 6. pkt. Bundfradraget efter 4. pkt. udgør 954.100 kr., hvis indkomståret 2025, jf. stk. 4, anvendes for personerne i husstanden, som er omfattet af stk. 1.

Bundfradraget efter 4. pkt. udgør 918.400 kr., hvis indkomståret 2024, jf. stk. 4, anvendes for mindst én af personerne i husstanden, som er omfattet af stk. 1.

Er øvrige voksne personer i husstanden ikke modtagere af børne- eller ungeydelse for april 2026, er bundfradraget efter 4. pkt. som nævnt i 5. pkt., hvis disses årsopgørelse for indkomståret 2025 foreligger den 31. maj 2026.

Foreligger disses årsopgørelse for 2025 ikke den 31. maj 2026, mens årsopgørelsen for 2024 gør, er bundfradraget efter 4. pkt. som nævnt i 6. pkt. Foreligger årsopgørelsen for mindst én person i husstanden hverken for 2024 eller 2025, kan husstandens medlemmer kun ved ansøgning efter reglerne i § 6, stk. 5, modtage engangsbeløb efter stk. 1, såfremt personen eller personerne uden foreliggende årsopgørelse for 2024 eller 2025 dokumenterer, at vedkommendes indkomst efter stk. 4 for det indkomstår, som husstandsindkomsten tager udgangspunkt i, ikke sammenlagt med husstandens øvrige indkomst oversteg bundfradraget efter 4. pkt. som nævnt i 5. eller 6. pkt. Ved husstand i 4.-9. pkt. forstås de personer, der den 31. maj 2026 var registreret på den samme adresse i Det Centrale Personregister (CPR), jf. § 6, stk. 1 eller 2, i lov om Det Centrale Personregister, ifølge data i Det Centrale Personregister den 31. maj 2026.

[Afskæring af fødevarecheck for børnefamilier med en husstandsindkomst over 1 mio. kr. (2026-niveau)]

Af et mindretal (DD, LA, KF og DF), tiltrådt af et mindretal (RV)

7)

I stk. 5 indsættes som 2. pkt.

1. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved opgørelse af husstandsindkomsten efter stk. 3, 4.-10. pkt.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 6]

Af et mindretal (DD, LA, KF og DF), tiltrådt af et mindretal (RV)

8)

I stk. 6 indsættes som 4. pkt.

1.-3. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved opgørelse af husstandsindkomsten efter stk. 3, 4.-10. pkt.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 6]

Ny paragraf

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af RV og ALT)

9)

Før § 6 indsættes i kapitel 5

[Betingelse om, at målgruppen ikke må have ulovligt ophold eller være dømt til udvisning m.v.]

Ny paragraf

Af et mindretal (DD, LA, KF og DF)

10)

Før § 6 indsættes i kapitel 5

[Betingelse om, at målgruppen skal have statsborgerskab i Danmark eller i et andet EU-/EØS-land]

Ny paragraf

Af et mindretal (DD, LA, KF og DF)

11)

Før § 6 indsættes i kapitel 5

[Betingelse om, at målgruppen ikke må være dømt for bandekriminalitet m.v.]

Til § 6

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af RV og ALT)

12)

I stk. 1, 1. pkt., ændres »denne lovs §§ 1-4, jf. dog stk. 3-5 og § 4, stk. 4, 4.-6. pkt.« til: »§§ 1-4, jf. dog stk. 3-5, § 4, stk. 4, 4.-6. pkt., og § 02.«

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 9]

Af et mindretal (DD, LA, KF og DF)

13)

I stk. 1, 1. pkt., ændres »denne lovs §§ 1-4, jf. dog stk. 3-5 og § 4, stk. 4, 4.-6. pkt.« til: »§§ 1-4, jf. dog stk. 3-5, § 4, stk. 4, 4.-6. pkt., og § 03.«

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 10]

Af et mindretal (DD, LA, KF og DF)

14)

I stk. 1, 1. pkt., ændres »denne lovs §§ 1-4, jf. dog stk. 3-5 og § 4, stk. 4, 4.-6. pkt.« til: »§§ 1-4, jf. dog stk. 3-5, § 4, stk. 4, 4.-6. pkt., og § 04.«

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 11]

Af et mindretal (DD, KF og DF), tiltrådt af et mindretal (RV)

15)

Stk. 3 udgår.

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 5]

Til § 8

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af ALT)

16)

I stk. 1 indsættes som nr. 8-11

8)

Styrelsen for It og Læring for uddannelsesaftaler nævnt i § 2, stk. 3, nr. 1, på baggrund af oplysninger, som styrelsen har indhentet fra udbydere af erhvervsuddannelser, jf. stk. 5.

9)

Justitsministeriet for personer nævnt i § 2, stk. 3, nr. 2 og 3.

10)

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen for udeboende studerende i lønnet praktik nævnt i § 2, stk. 3, nr. 4.

11)

Forsvarsministeriet for personer nævnt i § 2, stk. 3, nr. 5.

[Oplysninger om udvidet målgruppe som følge af ændringsforslag nr. 3]

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af ALT)

17)

Stk. 5 affattes således

Stk. 5.

Udbydere af erhvervsuddannelser, institutioner for forberedende grunduddannelse og Træningsskolen afgiver i elektronisk form til Styrelsen for It og Læring oplysninger om personnumre for personer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 3-6, og stk. 3, nr. 1, i et af styrelsen angivet format.

Styrelsen for It og Læring fastsætter en frist for fremsendelse af oplysninger efter 1. pkt. Styrelsen for It og Læring og Arbejdsmarkedets Tillægspension kan indhente og samkøre oplysninger, jf. § 2, stk. 3, nr. 1, med oplysninger fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

[Indhentning af oplysninger om udvidet målgruppe som følge af ændringsforslag nr. 3]

Ny paragraf

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af RV og ALT)

18)

Efter § 8 indsættes

[Indhentning af oplysninger om udlændinge dømt til udvisning eller med ulovligt ophold]

Ny paragraf

Af et mindretal (DD, KF og DF), tiltrådt af et et mindretal (RV)

19)

Efter § 8 indsættes

[Indhentning af oplysninger om bopæl i Danmark]

Ny paragraf

Af et mindretal (DD, LA, KF og DF)

20)

Efter § 8 indsættes

[Indhentning af oplysninger om dansk statsborgerskab]

Ny paragraf

Af et mindretal (DD, LA, KF og DF)

21)

Efter § 8 indsættes

[Indhentning af oplysninger om personer dømt for bandekriminalitet]

Til nr. 1

Det foreslås, at § 1, nr. 2, om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension udbetaler et engangsbeløb på 2.500 kr. til personer, der for november 2025 helt eller delvis modtog førtidspension efter kapitel 3 i lov om social pension eller kapitel 2 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., udgår.

Forslaget er en konsekvens af, at det i ændringsforslag nr. 2 foreslås, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal udbetale et engangsbeløb på 3.075 kr. til personer, der for november 2025 helt eller delvis modtog førtidspension efter kapitel 3 i lov om social pension eller kapitel 2 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Til nr. 2

Det foreslås, at der efter § 1 i kapitel 1 indsættes en ny paragraf, hvorefter Arbejdsmarkedets Tillægspension udbetaler et engangsbeløb på 3.075 kr. til personer, der for november 2025 helt eller delvis modtog førtidspension efter kapitel 3 i lov om social pension eller kapitel 2 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Forslaget betyder, at det engangsbeløb, som udbetales af Arbejdsmarkedets Tillægspension til personer, der for november 2025 modtog førtidspension, forhøjes med 575 kr.

Til nr. 3

Økonomiske konsekvenser

Ændringsforslaget skønnes at indebære statslige merudgifter på 64,7 mio. kr. efter tilbageløb til udbetaling af et skattefrit engangsbeløb til udvidelsen af målgruppen for fødevarechecken.

Ændringsforslaget vil medføre administrative merudgifter for de myndigheder, der leverer datatrækkene, og Arbejdsmarkedets Tillægspension og Udbetaling Danmark, som ikke er inkluderet i de eksisterende skøn i lovforslaget.

Staten finansierer Arbejdsmarkedets Tillægspensions og Udbetaling Danmarks faktiske udgifter til udbetaling af engangsbeløbet.

Det skønnes således, at ændringsforslaget vil øge de administrative udgifter med 1,0 mio. kr. som følge af øgede udgifter til behandling af data i Arbejdsmarkedets Tillægspension og Udbetaling Danmark.

Ad nr. 3

Det foreslås for det første, at elever og lærlinge med en uddannelsesaftale på erhvervsuddannelserne gives et skattefrit engangsbeløb på 1.000 kr. (2026-niveau).

Ændringsforslaget indebærer, jf. forslaget til stk. 3, nr. 1, at elever og lærlinge, der i november 2025 var omfattet af en uddannelsesaftale indgået i henhold til lov om erhvervsuddannelser, får ret til engangsbeløbet.

Retten til engangsbeløb vil således omfatte elever og lærlinge, der i november 2025 har påbegyndt skoleundervisning eller oplæring i en oplæringsvirksomhed omfattet af en uddannelsesaftale.

En person med en uddannelsesaftale, hvor skoleundervisning eller oplæring først starter efter november 2025, er således ikke omfattet af den omfattede personkreds.

Den omfattede personkreds er ikke afgrænset ud fra, om de er hjemmeboende eller udeboende elever og lærlinge på erhvervsuddannelserne med en uddannelsesaftale.

Elever og lærlinge, der får skoleoplæringsydelse efter § 66 k, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, og elever og lærlinge, der i forbindelse med fgu-baseret erhvervsuddannelse får skoleydelse efter § 66 t, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, får engangsbeløbet efter det fremsatte lovforslags § 2, stk. 1, nr. 3 og 4.

Det foreslås for det andet, jf. forslaget til stk. 3, nr. 2, at fængsels- og transportbetjente under uddannelse gives et skattefrit engangsbeløb på 1.000 kr. (2026-niveau).

Ændringsforslaget indebærer, at fængsels- og transportbetjente, der i november 2025 var under uddannelse, får ret til engangsbeløbet.

Det foreslås for det tredje, jf. forslaget til stk. 3, nr. 3, at politielever og politikadetelever, der i november 2025 var under uddannelse og ikke er omfattet af lovforslagets § 2, stk. 1, nr. 1, gives et skattefrit engangsbeløb på 1.000 kr. (2026-niveau).

Politikadetelever og politistuderende modtager su, når de er på skole, og de vil på den vis kunne være omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1.

Ændringsforslaget indebærer, at politielever og politikadetelever, der ikke er omfattet af forslagets § 2, stk. 1, nr. 1, får ret til engangsbeløbet.

Det omfatter således politielever og politikadetelever, der er i praktik og modtager grundløn, og andre politielever og politikadetelever, der ikke modtager stipendium med udeboendesats efter § 7, stk. 1, nr. 1, og § 8, stk. 1 eller 2, i SU-loven eller slutlån efter § 7, stk. 1, nr. 3, i SU-loven, jf. forslagets § 2, stk. 1, nr. 1.

Det foreslås for det fjerde, jf. forslaget til stk. 3, nr. 4, at studerende i lønnet praktik gives et skattefrit engangsbeløb på 1.000 kr. (2026-niveau).

Målgruppen foreslås afgrænset til de studerende, som tidligere har modtaget su med udeboendesats.

Forslaget indebærer, at udeboende studerende, der i november 2025 var i lønnet praktik, får ret til engangsbeløbet.

Retten til engangsbeløb vil således omfatte studerende på de videregående uddannelser, der i november 2025 har påbegyndt et praktikforløb med løn og tidligere har modtaget su til den pågældende uddannelse.

Det foreslås for det femte, jf. forslaget til stk. 3, nr. 5, at militære elever, herunder sergentelever, officerskadetter og elever på Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse, der var elever i november 2025, gives et skattefrit engangsbeløb på 1.000 kr. (2026-niveau).

Forslaget indebærer, at militære elever, der i november 2025 var under uddannelse, får ret til engangsbeløbet.

Til nr. 4

Det foreslås i § 3, stk. 1, at ændre 2.500 kr. til 3.075 kr.

Forslaget betyder, at Udbetaling Danmark udbetaler et engangsbeløb på 3.075 kr. til folkepensionister, der for november 2025 modtog folkepension efter kapitel 2 i lov om social pension, og som pr. den 31. december 2025 havde en likvid formue, der ikke oversteg 350.000 kr.

Forslaget betyder, at det engangsbeløb, som udbetales af Udbetaling Danmark til folkepensionister efter § 3, forhøjes med 575 kr.

Til nr. 5

Det foreslås i § 3, stk. 1, 1. pkt., at der efter folkepensionister indsættes », som er registreret i Det Centrale Personregister (CPR) med bopæl i Danmark«.

Ændringsforslaget vil betyde, at det vil være en betingelse for at få engangsbeløbet udbetalt for folkepensionister efter forslaget til § 3, at pågældende er registreret i Det Centrale Personregister (CPR) med bopæl i Danmark.

Forslaget vil medføre, at Udbetaling Danmark kun udbetaler et engangsbeløb på 2500 kr. til folkepensionister, som er registreret i Det Centrale Personregister (CPR) med bopæl i Danmark, der for november 2025 modtog folkepensi‍on efter kapitel 2 i lov om social pension, og som pr. den 31. december 2025 havde en likvid formue, der ikke oversteg 350.000 kr.

Personer, der ved en fejl er registreret med bopæl uden for Danmark, vil kunne ansøge om engangsbeløbet, jf. lovforslagets § 6, stk. 5, hvis de i øvrigt opfylder betingelserne.

Registreringen i CPR om bopæl i Danmark er ikke altid sammenfaldende med vurderingen af, om der er fast bopæl i Danmark efter § 3 i lov om social pension.

Der vil således kunne være pensionister, der får pensionen udbetalt i udlandet efter § 3 i lov om social pension, fordi de vurderes at have fast bopæl der, som vil kunne modtage engangsbeløbet, hvis de er registreret med adresse i Danmark i CPR.

Til nr. 6

Med lovforslagets § 4, stk. 3, 1. pkt., foreslås det, at engangsbeløb efter stk. 1 ikke udbetales til personer, der senest den 31. maj 2026 har modtaget engangsbeløb efter §§ 1-3, jf. dog 2. pkt. Uanset 1. pkt. foreslås det, at forskellen mellem det udbetalte engangsbeløb efter §§ 1-3 og den andel af engangsbeløb efter § 4, stk. 1, som personen har ret til efter § 4, stk. 2, dog alligevel udbetales.

Endelig foreslås det med lovforslagets § 4, stk. 3, 3. pkt., at engangsbeløbet efter § 4, stk. 1, ikke udbetales, hvis Udbetaling Danmark senest den 31. maj 2026 har truffet afgørelse om tilbagebetaling af børne- og ungeydelsen for april 2026.

Med lovforslagets § 4, stk. 4, 1. pkt., foreslås det, at engangsbeløbet efter stk. 1 udbetales uden ansøgning til personer, hvis indkomstgrundlag for topskat, jf. personskattelovens § 7 som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. juni 2021, ifølge den pr. 31. maj senest leverede eller indhentede årsopgørelse for indkomståret 2025 eller, hvis denne ikke foreligger, den senest leverede eller indhentede årsopgørelse for indkomståret 2024 fra Skatteforvaltningen, jf. § 5, ikke oversteg et bundfradrag som nævnt i 3. pkt. Med lovforslagets § 4, stk. 4, 3. pkt., foreslås det, at bundfradraget efter 1. pkt. udgør 475.300, hvis årsopgørelsen for 2025 anvendes, og 457.500 kr., hvis årsopgørelsen for 2024 anvendes.

Med ændringsforslaget foreslås det at indsætte syv yderligere punktummer i det foreslåede § 4, stk. 3.

Det foreslås som 4. pkt., at engangsbeløbet efter stk. 1 ikke udbetales til personer, der indgår i en husstand, hvor indkomstgrundlaget efter stk. 4 samlet oversteg et bundfradrag som nævnt i 5. eller 6. pkt. Det foreslås som 5. pkt., at bundfradraget efter 4. pkt. udgør 954.100 kr., hvis indkomståret 2025, jf. stk. 4, anvendes for personerne i husstanden, som er omfattet af stk. 1.

Endvidere foreslås det som 6. pkt., at bundfradraget efter 4. pkt. udgør 918.400 kr., hvis indkomståret 2024, jf. stk. 4, anvendes for mindst én af personerne i husstanden, som er omfattet af stk. 1.

Det foreslås desuden som 7. pkt., at hvis øvrige voksne personer i husstanden ikke er modtagere af børne- eller ungeydelse for april 2026, er bundfradraget efter 4. pkt. som nævnt i 5. pkt., hvis disses årsopgørelse for indkomståret 2025 foreligger den 31. maj 2026.

Det foreslås dernæst som 8. pkt., at hvis disses årsopgørelse for 2025 ikke foreligger den 31. maj 2026, mens årsopgørelsen for 2024 gør, er bundfradraget efter 4. pkt. som nævnt i 6. pkt. Endvidere foreslås det som 9. pkt., at hvis årsopgørelsen for mindst én person i husstanden hverken foreligger for 2024 eller 2025, kan husstandens medlemmer kun ved ansøgning efter reglerne i § 6, stk. 5, modtage engangsbeløb efter stk. 1, såfremt personen eller personerne uden foreliggende årsopgørelse for 2024 eller 2025 dokumenterer, at vedkommendes indkomst efter stk. 4 for det indkomstår, som husstandsindkomsten tager udgangspunkt i, ikke sammenlagt med husstandens øvrige indkomst oversteg bundfradraget efter 4. pkt. som nævnt i 5. eller 6. pkt.

Det foreslås endelig som 10. pkt., at der ved husstand i 4.-9. pkt. forstås de personer, der den 31. maj 2026 var registreret på den samme adresse i Det Centrale Personregister, jf. § 6, stk. 1 eller 2, i lov om Det Centrale Personregister, ifølge data i Det Centrale Personregister den 31. maj 2026.

Ændringsforslaget vil indebære, at der – foruden de allerede foreslåede betingelser i lovforslagets § 4 – vil skulle opgøres en samlet husstandsindkomst for den husstand, som børne- og ungeydelsesmodtageren efter lovforslagets § 4, stk. 1, indgår i.

Med ændringsforslaget vil husstandsindkomsten ligesom personernes individuelle indkomstgrundlag efter lovforslagets § 4, stk. 4, som udgangspunkt skulle udgøres af husstandsmedlemmernes sammenlagte topskattegrundlag for indkomståret 2025.

Dette vil dog forudsætte, at der den 31. maj 2026 foreligger en årsopgørelse for indkomståret 2025 for husstandens medlemmer.

Foreligger årsopgørelsen for indkomståret 2025 ikke for mindst ét af husstandens voksne medlemmer, mens årsopgørelsen for 2024 gør, indebærer ændringsforslaget, at husstandens sammenlagte topskattegrundlag for indkomståret 2024 skal anvendes.

Foreligger hverken årsopgørelsen for 2024 eller 2025 for mindst ét af husstandens medlemmer, vil husstandens medlemmer ikke få udbetalt engangsbeløbet automatisk, men vil skulle ansøge derom og dokumentere tilstrækkelig lav indkomst i det indkomstår, som husstandsindkomsten tager udgangspunkt i, jf. det foreslåede 5.-8. pkt.

Det forudsættes, at husstandsindkomsten lægges uprøvet til grund svarende til lovforslagets § 4, stk. 4, 2. pkt.

Til nr. 7

Med lovforslagets § 4, stk. 5, foreslås det, at for personer, der kun har været skattepligtige, jf. kildeskattelovens § 1, i en del af det indkomstår, hvis årsopgørelse anvendes, jf. stk. 4, anvendes grundlaget for topskat, jf. personskattelovens § 7 som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. juni 2021, efter omregning i henhold til reglerne i personskattelovens § 14 ved opgørelsen af indkomsten efter stk. 4.

Det foreslåede vil indebære, at omregningen vil skulle foretages, som det fremgår af personskattelovens § 14, hvorefter det følger, at når indkomstansættelsen for en person omfatter en kortere periode end 1 år, omregnes såvel den skattepligtige indkomst som den personlige indkomst og kapitalindkomsten, således at beløbene kommer til at svare til 1 helt års indkomster.

Bestemmelsen svarer til § 1 a, stk. 2, i lov om en børne- og ungeydelse og forudsættes administreret på samme måde.

Med ændringsforslaget sikres det, at husstandsindkomsten tilsvarende omregnes i henhold til personskattelovens § 14 for de medlemmer af husstanden, som alene måtte være fuldt skattepligtige til Danmark i en del af det indkomstår, hvis topskattegrundlag anvendes til brug for opgørelsen af husstandens indkomst efter de foreslåede 4.-10. pkt., jf. ændringsforslag nr. 6.

Til nr. 8

Med lovforslagets § 4, stk. 6, 1. pkt., foreslås det, at der i indkomstgrundlaget efter stk. 4 fradrages et beløb svarende til størrelsen på ydelsesmodtagerens samlede indbetalinger til aldersforsikring efter pensionsbeskatningslovens § 10 A, aldersopsparing efter pensionsbeskatningslovens § 12 A og supplerende engangssum efter pensionsbeskatningslovens § 29 A som opgjort efter 3. pkt. Det er endvidere med lovforslagets § 4, stk. 6, 2. pkt., foreslået, at beløbet omregnes til et bruttobeløb ved at dividere med 0,6.

Endelig er det med lovforslagets § 4, stk. 6, 3. pkt., foreslået, at beløbet efter 1. pkt. ikke kan overstige det grundbeløb, der efter pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, gælder for ydelsesmodtageren.

Baggrunden for bestemmelserne er, at indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum, som er skattefradragsberettigede, i størst muligt omfang påvirker retten til engangsbeløbet efter stk. 1 på samme måde som skattefradragsberettigede pensionsordninger.

Det foreslåede stk. 6 vil sikre, at visse indbetalinger til aldersopsparing, aldersforsikring og supplerende engangssum vil være friholdt fra indkomstgrundlaget efter stk. 4 på samme måde som indbetalinger til ratepension eller pension med løbende udbetalinger, der ikke indgår i personens topskattegrundlag.

Med ændringsforslaget sikres det, at visse indbetalinger til aldersopsparing, aldersforsikring og supplerende engangssum på samme måde vil være friholdt fra husstandens indkomstgrundlag i det omfang, indbetalingerne ikke allerede i medfør af lovforslagets § 4, stk. 6, 1.-3. pkt., er friholdt i forbindelse med opgørelse af personens indkomstgrundlag efter stk. 4.

Ændringsforslagets formål er således at friholde de nævnte indbetalinger fra husstandens indkomstgrundlag, når indbetalingerne hidrører fra personer i husstanden, som ikke har ret til engangsbeløb efter § 4, stk. 1.

Til nr. 9

Regeringen mener, at udlændinge uden lovligt ophold ikke skal kunne modtage fødevarechecken.

Det foreslås derfor at afskære udlændinge, som ikke har lovligt ophold i Danmark, men som fortsat befinder sig her i landet, fra engangsbeløbet.

Udlændinge uden lovligt ophold omfatter udlændinge, der har en verserende udsendelsessag hos myndighederne, udlændinge på tålt ophold og udvisningsdømte ved endelig dom.

Det foreslås således at indsætte en ny paragraf før § 6, hvorefter udlændinge, som opholder sig ulovligt her i landet og har en verserende udsendelsessag, er på tålt ophold eller er udvist ved endelig dom pr. 25. marts 2026, ikke har ret til engangsbeløb efter denne lov.

Ændringsforslaget vil betyde, at den pågældende målgruppe vil blive afskåret fra engangsbeløbet, uanset at personen på udsøgningstidspunktet har modtaget en af de ydelser, der vil give ret til engangsbeløbet.

Udsøgningstidspunktet for modtagere af forsørgelsesydelser og folkepension og modtagere af uddannelsesstøtte er november 2025 og april 2026 for modtagere af børne- og ungeydelse.

Det udslagsgivende for afskæringen af engangsbeløbet vil således være, at den pågældende udlænding ikke har lovligt ophold i Danmark umiddelbart forud for det tidspunkt, hvor engangsbeløbet udbetales.

Den omstændighed, at den pågældende udlænding måtte have haft lovligt ophold på tidspunktet for modtagelsen af de relevante ydelser, er uden betydning.

Oplysninger om udlændinge uden lovligt ophold vil være baseret på oplysninger fra udlændingemyndighedernes elektroniske sagsbehandlingssystem, for så vidt angår oplysninger om verserende udsendelsessager og udlændinge på tålt ophold pr. 25. marts 2026.

Der vil blive taget udgangspunkt i den persongruppe, hvor der hos udlændingemyndighederne kan sikres registermæssige oplysninger om, at der ikke foreligger et opholdsgrundlag efter udlændingeloven.

Dette vil omfatte udlændinge, der har en verserende udsendelsessag hos udlændingemyndighederne, og udlændinge på tålt ophold.

Det vil ikke være muligt for udlændingemyndighederne at fremsende oplysninger om udlændinge, der måtte opholde sig ulovligt i Danmark uden myndighedernes kendskab, uanset disse tidligere måtte have haft en verserende udsendelsessag.

Det bemærkes, at der vil kunne forekomme efterregistreringer, ligesom datatrækket fra udlændingemyndighedernes elektroniske sagsbehandlingssystem generelt er behæftet med en vis usikkerhed.

Oplysninger om endelige domme til udvisning pr. 25. marts 2026 vil blive baseret på oplysninger fra Kriminalregisteret (KR).

Det bemærkes, at et datatræk fra KR generelt også er behæftet med en vis usikkerhed, idet datatrækket kan være mangelfuldt eller fejlbehæftet.

Det skyldes bl.a., at der er en risiko for indtastningsfejl, og at der kan være et efterslæb i opdatering af afgørelser.

Med hensyn til efterslæbet bemærkes, at data fra KR først anses for at være komplette i datatræk foretaget mindst 2 måneder efter seneste afgørelsesdato.

Derudover bemærkes, at der i cirkulæret om registrering m.v. i KR er fastsat en række regler for, hvornår registreringer skal slettes.

I den forbindelse kan det bl.a. fremhæves, at en række afgørelser slettes 10 år efter afgørelsesdatoen.

Den ovennævnte usikkerhed i datatrækket fra udlændingemyndighedernes elektroniske sagsbehandlingssystemer og Kriminalregistret medfører, at der kan være udlændinge, som vil modtage engangsbeløbet, uanset at de ikke har lovligt ophold i Danmark.

Udlændinge, der ved en fejl er registreret med ulovligt ophold eller med en dom til udvisning, vil kunne ansøge om engangsbeløbet, jf. lovforslagets § 6, stk. 5, hvis de i øvrigt opfylder betingelserne.

Til nr. 10

Det foreslås før § 6 at indsætte en ny paragraf, hvorefter retten til engangsbeløb er betinget af statsborgerskab i Danmark eller i et andet EU-/EØS-land.

Ændringsforslaget vil betyde, at det vil være en betingelse for at få engangsbeløbet udbetalt, at personen er registreret i Det Centrale Personregister (CPR) med statsborgerskab i Danmark eller i et andet EU-/EØS-land.

Ændringsforslaget vil således betyde, at personer, som ikke er registreret som havende statsborgerskab i Danmark eller i et andet EU-/EØS-land, vil blive afskåret fra at modtage engangsbeløbet, uanset at den pågældende på udsøgningstidspunktet har modtaget en af de ydelser, der vil give ret til engangsbeløbet.

Udsøgningstidspunktet for modtagere af forsørgelsesydelser, folkepension og modtagere af uddannelsesstøtte er november 2025 og april 2026 for modtagere af børne- og ungeydelse.

Det udslagsgivende for afskæringen af engangsbeløbet vil således være, at den pågældende udlænding ikke er registeret i CPR som havende dansk statsborgerskab i Danmark eller i et andet EU-/EØS-land umiddelbart forud for det tidspunkt, hvor engangsbeløbet udbetales.

Forslaget betyder, at Arbejdsmarkedets Tillægspension og Udbetaling Danmark vil skulle sammenholde data fra CPR-registeret med de data, som de modtager fra andre myndigheder, eller som de er i besiddelse af vedrørende de ydelsesmodtagere, som er berettiget til engangsbeløb efter lovforslagets §§ 1-4.

Personer, der ved en fejl er registreret som værende uden statsborgerskab i Danmark eller i et andet EU-/EØS-land, vil kunne ansøge om engangsbeløbet, jf. lovforslagets § 6, stk. 5, hvis de i øvrigt opfylder betingelserne.

Til nr. 11

Det foreslås at indsætte en ny paragraf før § 6, hvorefter personer, som er dømt for en overtrædelse, der ved straffens fastsættelse er henført under straffelovens § 81 a, ikke har ret til engangsbeløb efter denne lov.

Ændringsforslaget vil betyde, at den pågældende målgruppe vil blive afskåret fra engangsbeløbet, uanset at den pågældende på udsøgningstidspunktet har modtaget en af de ydelser, der vil give ret til engangsbeløbet.

Oplysninger om dom for overtrædelser, som ved straffens fastsættelse er henført under straffelovens § 81 a, vil blive baseret på oplysninger fra Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret).

Det bemærkes, at et sådant datatræk fra Kriminalregisteret (KR) generelt vil være behæftet med en vis usikkerhed, idet datatrækket kan være mangelfuldt eller fejlbehæftet.

Det skyldes bl.a., at der er en risiko for indtastningsfejl, og at der kan være et efterslæb i opdateringen af domme.

Med hensyn til efterslæbet bemærkes, at data fra KR først anses for at være komplette for datatræk foretaget mindst 2 måneder efter seneste afgørelsesdato.

Det bemærkes derudover, at der ikke forud for 2018 eksisterede en særskilt strafkode for personer dømt efter straffelovens § 81 a.

Der foreligger derfor ikke registreringer om domme efter straffelovens § 81 a forud for dette tidspunkt.

Domme, der ligger forud for dette tidspunkt, vil således ikke indgå i de oplysninger, som Rigsadvokaten forpligtes til at levere efter § 08.

Disse forhold medfører samlet set, at der kan være personer, som vil modtage engangsbeløbet, selv om de er idømt straf for overtrædelser henført under § 81 a i straffeloven.

Personer, der ved en fejl er registreret som idømt straf m.v. for overtrædelser henført under § 81 a i straffeloven, vil kunne ansøge om engangsbeløbet, jf. lovforslagets § 6, stk. 5, hvis de i øvrigt opfylder betingelserne.

Til nr. 12

Efter forslaget til § 6, stk. 1, udbetales engangsbeløb uden ansøgning til personer, der er berettiget hertil efter denne lovs §§ 1-4, jf. dog stk. 3-5 og § 4, stk. 4, 4-6. pkt.

Det foreslås i § 6, stk. 1, at ændre »hertil efter denne lovs §§ 1-4, jf. dog stk. 3-5 og § 4, stk. 4, 4.-6. pkt.« til: »hertil efter §§ 1-4, jf. dog stk. 3-5, § 4, stk. 4, 4.-6. pkt., og § 02.«

Med den foreslåede nye paragraf 02 vil udlændinge, som opholder sig ulovligt her i landet og har en verserende udsendelsessag, er på tålt ophold eller er udvist ved endelig dom pr. 25. marts 2026, ikke have ret til engangsbeløb efter denne lov.

Som konsekvens heraf vil de ikke få udbetalt engangsbeløbet automatisk, selv om de måtte være i målgruppen efter §§ 1-4.

Til nr. 13

Efter lovforslagets § 6, stk. 1, udbetales engangsbeløb uden ansøgning til personer, der er berettiget hertil efter denne lovs §§ 1-4, jf. dog stk. 3-5 og § 4, stk. 4, 4-6. pkt.

Det foreslås i § 6, stk. 1, at ændre »hertil efter denne lovs §§ 1-4, jf. dog stk. 3-5 og § 4, stk. 4, 4.-6. pkt.« til: »hertil efter §§ 1-4, jf. dog stk. 3-5, § 4, stk. 4, 4.-6. pkt., og § 03.«.

Med den foreslåede nye paragraf 03 vil udbetaling af engangsbeløb til personer, som er omfattet af §§ 1-4, være betinget af, at personen har statsborgerskab i Danmark eller i et andet EU-/EØS-land.

Som konsekvens heraf vil det kun være personer med statsborgerskab i Danmark eller i et andet EU-/EØS-land, som får et engangsbeløb udbetalt automatisk, selv om personer uden statsborgerskab i Danmark eller i et andet EU-/EØS-land måtte være i målgruppen efter §§ 1-4.

Til nr. 14

Efter lovforslagets § 6, stk. 1, udbetales engangsbeløb uden ansøgning til personer, der er berettiget hertil efter denne lovs §§ 1-4, jf. dog stk. 3-5 og § 4, stk. 4, 4-6. pkt.

Det foreslås i § 6, stk. 1, at ændre »hertil efter denne lovs §§ 1-4, jf. dog stk. 3-5 og § 4, stk. 4, 4.-6. pkt.« til: »hertil efter §§ 1-4, jf. dog stk. 3-5, § 4, stk. 4, 4.-6. pkt., og § 04.«

Med den foreslåede nye paragraf 04 vil personer, som er dømt for et forhold, der ved straffens fastsættelse er henført under straffelovens § 81 a, ikke have ret til engangsbeløb efter denne lov.

Som konsekvens heraf vil de ikke få udbetalt engangsbeløbet automatisk, selv om de måtte være i målgruppen efter forslagets §§ 1-4.

Til nr. 15

Da folkepensionister med bopæl i udlandet, jf. ændringsforslag nr. 5, ikke længere vil have ret til engangsbeløb foreslås det, at stk. 3 om, at folkepensionister, der er omfattet af § 3, som havde bopæl i udlandet den 31. december 2025, selv skal ansøge om beløbet, udgår, da der ikke længere vil skulle være en særlig ansøgningsmulighed for disse pensionister.

Til nr. 16

Administrationsmodellen skal understøtte, at engangsbeløbet så vidt muligt kan udbetales hurtigst muligt i 2026 og i videst muligt omfang uden ansøgning.

Udbetalingerne skal derfor kunne understøttes digitalt og så vidt muligt baseres på registerbaserede data om forhold, der har betydning for afgrænsningen af berettigede personer i den relevante periode.

Det foreslås i det nye nr. 8, at udbydere af erhvervsuddannelser skal afgive oplysninger om personnumre for personer omfattet af § 2, stk. 3, nr. 1, til Styrelsen for It og Læring.

Styrelsen for It og Læring videregiver oplysningerne fra uddannelsesinstitutionerne til Arbejdsmarkedets Tillægspension til brug for udbetaling af engangsbeløb efter § 2, stk. 3, nr. 1.

Det bemærkes, at Styrelsen for It og Læring ikke vil have grundlag for eller pligt til at foretage en validering af de data om modtagere, der indsamles fra uddannelsesinstitutionerne, ligesom styrelsen ikke vil kunne vurdere, hvorvidt uddannelsesinstitutioner, der anmodes om oplysninger, men ikke indsender sådanne, har oplysninger om modtagere.

Styrelsen for It og Lærings opgave er således alene at indhente oplysninger fra uddannelsesinstitutionerne om modtagernes personnumre og videreformidle disse til Arbejdsmarkedets Tillægspension med henblik på udbetaling af engangsbeløbet.

Styrelsen for It og Læring kan stille krav til institutionerne om, hvornår og i hvilket format oplysningerne skal overleveres til Styrelsen for It og Læring.

De oplysninger, som uddannelsesinstitutionerne vil skulle udsøge og videreformidle til Styrelsen for It og Læring, vil blive behandlet manuelt i form af indtastning og/eller indsendelse af oplysninger, før de vil blive videregivet til Arbejdsmarked Tillægspension.

Det vil således være en kompleks og omstændig konstruktion, som tager udgangspunkt i flere it-systemer, som ikke er konstrueret med øje for netop denne opgave, hvorfor det må forventes, at der vil kunne ske fejludbetalinger på området på baggrund af et usikkert datagrundlag fra institutionerne m.v. Endvidere vil Styrelsen for It og Læring ikke have mulighed for at foretage datavalidering eller på anden måde kontrol af indmeldingerne eller i øvrigt føre kontrol med de efterfølgende udbetalinger.

Med den foreslåedes ændring får Styrelsen for It og Læring pligt til at afgive oplysninger til Arbejdsmarkedets Tillægspension om personnumre for personer omfattet af det foreslåede § 2, stk. 3, nr. 1.

Der er dog risiko for, at grundlaget vil være fejlbehæftet.

Personer omfattet af § 2, stk. 3, nr. 1, vil derfor efter ansøgning kunne få udbetalt engangsbeløbet, hvis personen kan dokumentere, at vedkommende var berettiget til engangsbeløbet efter § 2.

Det vil blive afsøgt, om det uden unødig forsinkelse af udbetalingen af fødevarechecken til personer omfattet af det foreslåede § 2, stk. 3, nr. 1, vil være muligt at sammenholde dataudtrækket fra Styrelsen for It og Læring med data, der er tilgængelige i den selvejende institution Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, med henblik på at reducere risikoen for fejl i udbetalingsgrundlaget.

Det foreslås i nr. 9, at Justitsministeriet skal oplyse til Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvilke personer der i november 2025 var omfattet af det foreslåede § 2, stk. 3, nr. 2 og 3.

Arbejdsmarkedets Tillægspension vil herefter skulle sammenholde med oplysninger om målgruppen efter § 2, stk. 1, nr. 1, med henblik på at personer, der modtager engangsbeløbet efter § 2, stk. 1, nr. 1, ikke også modtager det efter § 2, stk. 3, nr. 3.

Det foreslås i det nye nr. 10, at Uddannelses- og Forskningsstyrelsen skal oplyse til Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvilke personer der er omfattet af det foreslåede § 2, stk. 3, nr. 4.

Det drejer sig om studerende på de videregående uddannelser, der i november 2025 har påbegyndt et praktikforløb med løn og tidligere har modtaget SU til den pågældende uddannelse.

Det foreslås i det nye nr. 11, at Forsvarsministeriet skal oplyse til Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvilke personer der er omfattet af det foreslåede § 2, stk. 3, nr. 5.

Det det drejer sig om personer, der i november 2025 var under uddannelse som militær elev, herunder sergentelev, officerskadet og elev på Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse.

Behandling af personoplysninger er lovlig, hvis én af betingelserne i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a-f, er opfyldt, herunder, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som led i myndighedsudøvelse (litra e).

Behandling i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, skal have et supplerende retsgrundlag, som forpligter eller berettiger myndigheden til at udføre en bestemt myndighedsopgave.

Det følger af forordningens artikel 6, stk. 3.

Det er vurderingen, at databehandlingen er nødvendig af hensyn til Styrelsen for It og Læring, Arbejdsmarkedets Tillægspensions og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags, Justitsministeriets, Uddannelses- og Forskningsstyrelsens og Forsvarsministeriets myndighedsudøvelse, idet databehandlingen vil være nødvendig for at kunne udbetale til den udvidede målgruppe.

De foreslåede bestemmelser udgør endvidere det supplerende retsgrundlag for behandling i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e.

Behandlingen af oplysninger om personnumre kan desuden ske inden for rammerne af databeskyttelseslovens § 11, stk. 1, med henblik på entydig identifikation.

Til nr. 17

Der er tale om en konsekvensrettelse af lovforslaget som følge af den udvidede målgruppe.

Der henvises til lovforslagets bemærkninger om bestemmelsen herudover.

Til nr. 18

For at kunne afskære udlændinge, der er dømt til udvisning, fra at modtage engangsbeløbet, er det nødvendigt, at Arbejdsmarkedets Tillægspension og Udbetaling Danmark vil modtage de relevante oplysninger om, at en udlænding ved et strafbart forhold er udvisningsdømt.

Det foreslås, at der efter § 8 indsættes en ny paragraf 05, hvorefter Arbejdsmarkedets Tillægspension og Udbetaling Danmark indhenter personnumre fra Rigsadvokaten vedrørende udlændinge, som i Det Centrale Kriminalregister er registreret som udvist ved endelig dom til og med den 25. marts 2026, jf. det foreslåede stk. 1.

Det foreslåede vil betyde, at Rigsadvokaten vil skulle videregive personoplysninger til Arbejdsmarkeds Tillægspension og Udbetaling Danmark om udlændinge, som vil være udvist ved endelig dom til og med den 25. marts 2026.

Det forudsættes, at Arbejdsmarkedets Tillægspension og Udbetaling Danmark vil indhente oplysninger fra Rigsadvokaten senest den 1. april 2026, således at de vil kunne indgå i de automatiske udsøgninger af målgruppen.

Med den foreslåede bestemmelse vil Arbejdsmarkeds Tillægspension og Udbetaling Danmark således indhente oplysninger om personnummer og indirekte oplysninger om, at en person er dømt for et strafbart forhold, fra Rigsadvokaten.

Oplysningerne vil derefter indgå i samkøring af data hos Arbejdsmarkedets Tillægspension og Udbetaling Danmark med henblik på at udsøge målgruppen, der vil have ret til engangsbeløb.

Der vil ikke blive videregivet oplysninger om selve den strafbare overtrædelse eller nærmere detaljer om baggrunden for dommen.

Det bemærkes, at når Arbejdsmarkedets Tillægspension og Udbetaling Danmark vil indhente oplysninger om udlændinge, der er udvist ved endelig dom, vil Rigsadvokaten ikke skulle foretage en konkret juridisk vurdering af enkeltstående oplysninger i det enkelte tilfælde efter kriminalregisterbekendtgørelsens § 27.

For at kunne afskære andre udlændinge uden lovligt ophold fra at modtage engangsbeløbet, vil det være nødvendigt, at Arbejdsmarkedets Tillægspension og Udbetaling Danmark vil modtage de relevante oplysninger om, at en udlænding har ulovligt ophold.

Der foreslås derfor indsat et stk. 2 i den nye paragraf, hvorefter Arbejdsmarkedets Tillægspension og Udbetaling Danmark indhenter personnumre fra udlændingemyndighederne vedrørende udlændinge, som er registreret hos udlændingemyndighederne med ulovligt ophold i Danmark til og med den 25. marts 2026.

Forslaget vil betyde, at Arbejdsmarkeds Tillægspension og Udbetaling Danmark således vil skulle indhente oplysninger om personnummer og almindelige personoplysninger fra Udlændingestyrelsen og Hjemrejsestyrelsen om, at en udlænding har ulovligt ophold.

Oplysningerne vil derefter indgå i samkøring af data hos Arbejdsmarkedets Tillægspension og Udbetaling Danmark med henblik på at udsøge målgruppen, der vil have ret til engangsbeløb.

Der vil ikke blive videregivet oplysninger om baggrunden for det ulovlige ophold.

Behandling af personoplysninger er lovlig, hvis én af betingelserne i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a-f, er opfyldt, herunder, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som led i myndighedsudøvelse (litra e).

Behandling i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, skal have et supplerende retsgrundlag, som forpligter eller berettiger myndigheden til at udføre en bestemt myndighedsopgave.

Det følger af forordningens artikel 6, stk. 3.

Behandling af personoplysninger vedrørende straffedomme og lovovertrædelser eller tilknyttede sikkerhedsforanstaltninger på grundlag af artikel 6, stk. 1, må kun foretages under kontrol af en offentlig myndighed, eller hvis behandlingen har hjemmel i EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret, som giver passende garantier for registreredes rettigheder og frihedsrettigheder.

Ethvert omfattende register over straffedomme må kun føres under kontrol af en offentlig myndighed.

Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 10.

Det er vurderingen, at databehandlingen er nødvendig af hensyn til Arbejdsmarkedets Tillægspensions og Udbetaling Danmarks myndighedsudøvelse, idet databehandlingen vil være nødvendig for at kunne afskære personer i de foreslåede målgrupper fra at modtage engangsbeløb, hvis de har fået en dom til udvisning eller har ulovligt ophold her i landet og har en verserende udsendelsessag eller er på tålt ophold til og med den 25. marts 2026.

De foreslåede bestemmelser udgør endvidere det supplerende retsgrundlag for behandling i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, og artikel 10.

Behandlingen af oplysninger om personnumre kan desuden ske inden for rammerne af databeskyttelseslovens § 11, stk. 1, med henblik på entydig identifikation.

Til nr. 19

For at kunne afskære personer med bopæl uden for Danmark fra at kunne modtage engangsbeløbet er det nødvendigt, at Udbetaling Danmark vil modtage de relevante oplysninger om bopæl.

Det foreslås, at der efter § 8 indsættes en ny paragraf § 06, hvorefter Udbetaling Danmark indhenter personnumre med oplysninger om borgerens bopæl i CPR.

Behandling af personoplysninger er lovlig, hvis én af betingelserne i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a-f, er opfyldt, herunder, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som led i myndighedsudøvelse (litra e).

Behandling i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, skal have et supplerende retsgrundlag, som forpligter eller berettiger myndigheden til at udføre en bestemt myndighedsopgave.

Det følger af forordningens artikel 6, stk. 3.

Behandling af personoplysninger vedrørende straffedomme og lovovertrædelser eller tilknyttede sikkerhedsforanstaltninger på grundlag af artikel 6, stk. 1, må kun foretages under kontrol af en offentlig myndighed, eller hvis behandlingen har hjemmel i EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret, som giver passende garantier for de registreredes rettigheder og frihedsrettigheder.

Det er vurderingen, at databehandlingen er nødvendig af hensyn til Udbetaling Danmarks myndighedsudøvelse, idet databehandlingen vil være nødvendig for at kunne målrette engangsbeløbet til personer med bopæl i Danmark.

De foreslåede bestemmelser udgør endvidere det supplerende retsgrundlag for behandling i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e.

Behandlingen af oplysninger om personnumre kan desuden ske inden for rammerne af databeskyttelseslovens § 11, stk. 1, med henblik på entydig identifikation.

Til nr. 20

Det foreslås, at der efter § 8 indsættes en ny paragraf § 07, hvorefter Arbejdsmarkedets Tillægspension og Udbetaling Danmark indhenter oplysninger om statsborgerskab i Det Centrale Personregister (CPR).

Behandling af personoplysninger er lovlig, hvis én af betingelserne i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a-f, er opfyldt, herunder, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som led i myndighedsudøvelse (litra e).

Behandling i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, skal have et supplerende retsgrundlag, som forpligter eller berettiger myndigheden til at udføre en bestemt myndighedsopgave.

Det følger af forordningens artikel 6, stk. 3.

Det er vurderingen, at databehandlingen er nødvendig af hensyn til Arbejdsmarkedets Tillægspensions og Udbetaling Danmarks myndighedsudøvelse, idet databehandlingen vil være nødvendig for at kunne afskære personer i de foreslåede målgrupper fra at modtage engangsbeløb, hvis ikke har statsborgerskab i Danmark eller i et andet EU/EØS-land.

Behandlingen af oplysninger om personnumre kan desuden ske inden for rammerne af databeskyttelseslovens § 11, stk. 1, med henblik på entydig identifikation.

Til nr. 21

For at kunne afskære personer dømt for bandekriminalitet, jf. straffelovens § 81 a, fra at modtage engangsbeløbet er det nødvendigt, at Arbejdsmarkedets Tillægspension og Udbetaling Danmark vil modtage de relevante oplysninger om personer, der er dømt for et forhold, der ved straffens fastsættelse er henført under straffelovens § 81 a.

Det foreslås, at der efter § 8 indsættes en ny paragraf § 08, hvorefter Arbejdsmarkedets Tillægspension og Udbetaling Danmark indhenter personnumre fra Rigsadvokaten vedrørende personer, som i Kriminalregisteret er registreret som dømt for et forhold, der ved straffens fastsættelse er henført under straffelovens § 81 a frem til og med den 25. marts 2026.

Det foreslåede vil betyde, at Rigsadvokaten vil skulle videregive personoplysninger til Arbejdsmarkeds Tillægspension og Udbetaling Danmark om personer, som i Kriminalregisteret er registreret som idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der ved straffens fastsættelse er henført under straffelovens § 81 a.

Det forudsættes, at Arbejdsmarkedets Tillægspension og Udbetaling Danmark vil indhente oplysninger fra Rigsadvokaten senest den 1. april 2026, således at de vil kunne indgå i de automatiske udsøgninger af målgruppen.

Med den foreslåede bestemmelse vil Arbejdsmarkeds Tillægspension og Udbetaling Danmark således indhente oplysninger om personnummer og dermed indirekte oplysninger om, at en person er dømt for et strafbart forhold fra Rigsadvokaten.

Oplysningerne vil derefter indgå i samkøring af data hos Arbejdsmarkedets Tillægspension og Udbetaling Danmark med henblik på at udsøge målgruppen, der vil have ret til engangsbeløb.

Der vil ikke blive videregivet oplysninger om selve den strafbare overtrædelse eller nærmere detaljer om baggrunden for dommen.

Det bemærkes, at når Arbejdsmarkedets Tillægspension og Udbetaling Danmark vil indhente oplysninger om personer, der er idømt straf m.v. for en overtrædelse, der er henført under straffelovens § 81 a, vil Rigsadvokaten ikke skulle foretage en konkret juridisk vurdering af enkeltstående oplysninger i det enkelte tilfælde efter kriminalregisterbekendtgørelsens § 27.

Behandling af personoplysninger er lovlig, hvis én af betingelserne i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a-f, er opfyldt, herunder, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som led i myndighedsudøvelse (litra e).

Behandling i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, skal have et supplerende retsgrundlag, som forpligter eller berettiger myndigheden til at udføre en bestemt myndighedsopgave.

Det følger af forordningens artikel 6, stk. 3.

Behandling af personoplysninger vedrørende straffedomme og lovovertrædelser eller tilknyttede sikkerhedsforanstaltninger på grundlag af artikel 6, stk. 1, må kun foretages under kontrol af en offentlig myndighed, eller hvis behandlingen har hjemmel i EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret, som giver passende garantier for de registreredes rettigheder og frihedsrettigheder.

Ethvert omfattende register over straffedomme må kun føres under kontrol af en offentlig myndighed.

Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 10.

Det er vurderingen, at databehandlingen er nødvendig af hensyn til Arbejdsmarkedets Tillægspensions og Udbetaling Danmarks myndighedsudøvelse, idet databehandlingen vil være nødvendig for at kunne afskære personer i de foreslåede målgrupper fra at modtage engangsbeløb, hvis de er idømt straf eller anden strafferetlig retsfølge for et forhold, der er henført under straffelovens § 81a.

De foreslåede bestemmelser udgør endvidere det supplerende retsgrundlag for behandling i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, og artikel 10.

Behandlingen af oplysninger om personnumre kan desuden ske inden for rammerne af databeskyttelseslovens § 11, stk. 1, med henblik på entydig identifikation.